Handlingsforslagene kommer fra et Advisory Board hvor repræsentanter fra kommuner, regioner og affaldsselskaber samt RUC, CONCITO, KL og Gate 21 har arbejdet sammen.

”Vi har været optaget af at samle gode erfaringer og lave handlingsforslag, som er lige til at bruge. Vi vil vise alle de gode veje til at fremme cirkulær økonomi i kommunerne og regionerne. Netop kommuner og regioner kan gøre en rigtig stor forskel på dette område, fordi vi løfter relevante samfundsopgaver og har tæt kontakt til borgerne,” siger Elisabeth Gadegaard Wolstrup, som er formand for Advisory Boardet og direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune.

”Handlingsforslagene rummer både de store, langsigtede træk, men der er også nogle lavthængende frugter, som vi kan plukke nu. Det gælder f.eks. de borgerrettede handlingsforslag som kampagner for sortering og forebyggelse af affald,” siger hun.

Det er Advisory Boardets håb, at kommunerne vil bruge handlingsforslagene aktivt til at prioritere indsatser i det kommende strategiske træk med klimaplanerne samt ressource- og affaldsplanerne.

Handlingsforslagene er delt op i fire temaer: Byggeri og byudvikling, Erhvervsaffald og -samarbejde, Genbrug og reparation samt Udbud og indkøb.

Cirkulært byggeri og byudvikling

Byggeaffald udgør mere end en tredjedel af Danmarks samlede affaldsmængder. En stor del af det genanvendes, men ofte til en lav værdi, for eksempel som nedknust materiale til vejfyld. Der er derfor stort potentiale i at genanvende byggematerialer bedre. Som bygherrer kan kommuner og regioner være med til at skubbe byggebranchen i en mere bæredygtig retning.

”Byggeri er en vigtig og oplagt del af den cirkulære dagsorden, fordi der er så store mængder affald i spil. Samtidig er det et kompliceret område, for det handler blandt andet om risikodeling og materialestrømme i værdikæder, hvor der indgår mange forskellige aktører,” siger Kåre Albrechtsen, som er enhedschef for Mobilitet, Klima og Uddannelse i Region Hovedstaden.

Ifølge ham er der stor interesse hos de offentlige bygherrer, men der er også stor tvivl om, hvordan man kan bygge mere cirkulært. Det vigtigste er derfor, at kommunerne og regionerne starter en dialog med markedet og skifter fra at fokusere på kortsigtede udgifter til cirkulær økonomi.

”Det kan være svært at få værdikæderne til at fungere, fordi der skal en stor omstilling til. Man kan starte med at fokusere på ét led og se, hvilke muligheder, der kan vise sig dér. Åbn op for dialog med andre aktører, spørg efter muligheder for cirkulære byggematerialer og vis markedet, at der er efterspørgsel.”

Se handlingsforslag til cirkulært byggeri og byudvikling her

Udbud og indkøb

Hvert år køber den offentlige sektor i Danmark varer og tjenesteydelser for omkring 380 mia. kr. Kommunerne har den største samlede indkøbsmuskel, og da indkøbene udgør en stor del af miljø-og klimabelastningen fra det offentlige, er der et stort potentiale i at bruge indkøbsmusklen til at stille krav om at reducere den negative miljø-og klimapåvirkning. En grønnere offentlig efterspørgsel kan desuden bidrage til modning af markedet, mere innovation og i mange tilfælde også besparelser.

”Det vigtigste er, at kommuner og regioner ser på handlingsforslagene og kommer i gang med de sektorer, som har et stort potentiale. De kan vedtage en indkøbspolitik, hvor de forpligter sig til at fremme de cirkulære indkøb og sætter mål på tre-fem områder med størst klimapotentiale,” siger Christian Ibsen, som er direktør i CONCITO.

Fødevarer, transport, byggeri og anlæg er oplagte områder. Der er også et stort materialeforbrug og dermed potentiale for genanvendelse i brugen af plast, møbler, tekstiler og IT.

Christian Ibsen opfordrer til, at kommuner og regioner stiller cirkulære krav i deres udbud og får erfaring med området.

Se handlingsforslag til udbud og indkøb her

Erhvervsaffald og erhvervssamarbejde

Der er et stort, uudnyttet potentiale for genanvendelse af erhvervsaffald, da dette ofte er mere ensartet end husholdningsaffald og det handler om store affaldsmængder. Ifølge Sven Koefoed-Hansen, som er teknisk direktør i Næstved Kommune, kræver den cirkulære tankegang en kulturomstilling.

”Vi skal genanvende affald i stedet for at brænde det af. Og vi skal ikke vente på, at affaldet kommer til os, men skal i højere grad ud i virksomhederne og identificere restprodukterne inden de bliver til affald. Måske er der en anden virksomhed, der kan genbruge restprodukterne. Skal vi lykkes med det, så kræver det et tæt samarbejde med de enkelte virksomheder,” siger han.

I Næstved har de gode erfaringer med at koble virksomheder sammen, så der opstår nye samarbejder, hvor én virksomheds restprodukt indgår i en andens produktion. Et eksempel er ”glasklyngen”, hvor netværk blandt virksomheder har højnet genanvendelsen af glas.

”Vi prøver virkelig at være oppe på dupperne og være åbne over for nye muligheder og samarbejder. Både som myndighed, hvor vi kan hjælpe virksomheder og som arbejdsplads, der består af bl.a. skoler, institutioner og administrationer,” siger Sven Koefoed-Hansen.

Se handlingsforslag til erhvervssamarbejde her

Genbrug og reparation

Danmark er det land i EU, der producerer mest affald per indbygger. Mange danske kommuner har mere fokus på genanvendelse end på direkte genbrug og affaldsforebyggelse. For at nå i mål med den grønne omstilling, skal vi undgå at skabe affald ved at genbruge og reparere i stedet for at købe nyt. Derfor har affaldsselskabet ARGO etableret genbrugsbutikker på tre af deres genbrugspladser.

”Det gælder om at få ressourcerne i spil igen, så vi vil gerne have så meget som muligt til genbrug og tilbage til borgerne. Måske skal én ting bare gøres en lille smule i stand og så virker den igen,” siger Trine Lindegaard Holmberg, direktør i ARGO.

Ved genbrugsbutikkerne er der socioøkonomiske værksteder, hvor tingene bliver repareret af personer i et beskæftigelsesforløb. Dermed har butikkerne både et miljømæssigt, et socialt og et økonomisk bæredygtigt formål.

”Det er også et eksempel på, at man ved at samarbejde med en virksomhed eller forening kan hjælpe nogle mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan være en del af den kommunale erhvervsstrategi, at man understøtter virksomheder og dermed udviklingen af et marked. Det er dog vigtigt, man er skarp på, hvad der er den kommunale rolle og hvad der er den private,” siger Trine Lindegaard Holmberg.