Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Virksomheder kan spare masser af energi og få en bæredygtig bundlinje

By fie.niebuhr@gate21.dk on 14. november 2018
Gate 21 / Nyheder / Cirkulær Omstilling / Virksomheder kan spare masser af energi og få en bæredygtig bundlinje
14. november 2018

Virksomheder kan spare masser af energi og få en bæredygtig bundlinje

Otte virksomheder i Gentofte Kommune har været med i et bæredygtighedsprojekt og har fået rådgivning til, hvordan de kan spare på energi og ressourcer.
Foto: Sølyst – Den Kongelige Skydebane

af Sofie Hougaard Nielsen | nov 14, 2018 | Cirkulær Omstilling

Gennem det sidste år har otte lokale virksomheder været med i projektet Bæredygtig Bundlinje og fået hjælp til, hvordan de kan mindske deres energi- og ressourcespild og blive mere bæredygtige.

Projektet har især tiltrukket restaurationer og hoteller i kommunen. Én af de deltagende virksomheder er Sølyst, Den Kongelige Skydebane i Klampenborg, hvor der holdes selskaber, møder og events. Sølyst er et bevaringsværdigt landsted fra 1744, og da bygningerne er gamle, har højt til loftet og er dårligt isoleret er energiforbruget højt. Samtidig gør bygningens bevaringsværdi det svært at gennemføre energiforbedringer.

”Det har været en øjenåbner at se, at vi har mulighed for at optimere, og selve det at blive skubbet ud over kanten har fået os til at starte et projekt, som over en årrække skal gøre os så energirigtige som muligt. Og det er udfordrende, når man bor i et smukt gammelt hus, fordi vi skal tænke på æstetikken,” siger administrerende direktør på Sølyst Henrik Nielsen.

Store energibesparelser i virksomheder

I alt har 100 virksomheder i Region Hovedstaden fået hjælp til at få en grønnere profil gennem Bæredygtig Bundlinje. Projektet har vist, at virksomhederne i gennemsnit kan spare 18 procent af deres energiforbrug ved for eksempel at udskifte lys eller genanvende overskudsvarme. I de otte virksomheder i Gentofte er der i alt fundet energibesparelser svarende til 155 tons CO2 om året.

”Bæredygtig Bundlinje hænger rigtig godt sammen med vores bæredygtighedsstrategi, der har fokus på at få så mange som muligt med på vognen, og samtidig gøre det nemmere at skabe bæredygtighed i kommunen. Det har været vigtigt at have et konkret tilbud til virksomhederne, der understøtter vores vision og ønske om at udvikle og finde nye måder, hvor borgere, virksomheder og kommunen kan arbejde sammen mod mere bæredygtige løsninger,” fortæller Karen Riis-Kjølbye, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Gentofte Kommune.

Efter at have deltaget i projektet har Sølyst skiftet stort set al deres belysning til energibesparende LED-pærer, og projektet har givet Henrik Nielsen mod på mere bæredygtighed.

”Det, der tændte mig allermest var: Hvad kan vi gøre som virksomhed, som private ikke har mulighed for? Projektet har givet os en større bevidsthed om værdien af materialer og andre områder, hvor vi kan blive mere bæredygtige,” siger han.

Madspildet skal også ned

Næst efter energiforbruget står madspildet og bioaffaldet for skud. Da Sølyst holder selskaber, kan de justere indkøbene efter antallet af gæster, men Henrik Nielsen oplever stadig et unødigt spild, som han ville ønske kunne komme andre til gavn.

”I gamle dage ringede man måske op til brandstationen og sagde: ”kom og hent noget smørrebrød.” I dag er der ikke noget sted, hvor jeg kan jeg komme af med overskudsvarer med god samvittighed. Heldigvis er forbruget dalet på nogle punkter, men der er stadig meget madspild,” siger Henrik Nielsen og tænker højt:

”Kunne man have en samlecentral, hvor kvalificerede mennesker vurderede maden og ud fra dette og blandt andet Too Good To Go lavede mad til børn eller ældre? Det som ikke kan bruges kan gå videre til biogas og energi. Så begynder du at blive en grøn kommune, der kan genbruge mange af sine ting.”

Foreløbig drøfter Sølyst med Gentofte Kommune, om køkkenaffaldet kan bruges til at lave biogas i et større omfang, som også kan være til gavn for institutioner.

Læs mere om Bæredygtig Bundlinje her

Fakta

– Hos Sølyst – Den Kongelige Skydebane er der i alt fundet energibesparelser for 17,2 tons CO2 om året

– Hos de otte virksomheder i Gentofte Kommune er der ialt fundet energibesparelser for 155 tons CO2 om året

– Der er lavet 41 energitjek hos virksomheder i hovedstadsregionen

– Der er i gennemsnit fundet 18 procent besparelser per virksomhed

– Lægges alle energibesparelser for de 100 virksomheder sammen, er der fundet totalt 11.600 GJ, hvilket svarer til cirka 620 familiers energiforbrug årligt (kilde: bolius.dk)

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
5. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...

Læs mere
Hørsholm beskytter kysten med naturens egne midler
10. april 2025
Cirkulær Omstilling

Hørsholm beskytter kysten med naturens egne midler

Det lugter, ligger i vejen og forstyrrer badegæsternes adgang til vandet. Men i stedet for at se tangen som affald, har Hørsholm Kommune valgt en ny tilgang: at bruge den som en ak...

Læs mere
Gentofte Kommune integrerer nyt beslutningsværktøj
19. marts 2025
Cirkulær Omstilling

Gentofte Kommune integrerer nyt beslutningsværktøj

Gentofte Kommune har udviklet og integreret et nyt beslutningsværktøj, der sikrer, at både grønne og sociale aspekter bliver tænkt ind, når der skal træffes en beslutning. Værktøje...

Læs mere
energibesparelserbæredygtig bundlinje
Tema: Cirkulær Omstilling.
Share
ForrigeStuderende giver virksomhed en grøn hånd
NæsteNyt projekt skal give bedre bæredygtig mobilitet i Øresundsregionen
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej