I sidste runde af stafetten satte Ole Dittmer Andersen fra Guldborgsund Kommune fokus på, hvordan standarder og fællesskaber vil bringe os nærmere det gode og driftssikre setup, der kan give værdi for slutbrugerne af sensordata. Med eksemplet fra Geodata verdenen, der har gennemgået en lignende proces med ensretning og standardisering. I denne stafet tager Oskar Mule fra Gladsaxe Kommune os et skridt videre på rejsen mod en samlet IoT infrastruktur. Oskar Mule er også suppleant til Fællesskabet for Dynamiske Datas styregruppe.
Oscar Mule
GIS- og Datakonsulent i Byplan
Gladsaxe Kommune
Men lad os tage det et spadestik dybere. Hvad kan fællesskab og standardisering hjælpe os med i forbindelse med sensordata. I min optik er det interessant at sætte fokus på IoT-datainfrastruktur. Men først kan vi glædes over den videndeling, der allerede har været i forbindelse med sensorer. Og især oprettelsen af INSTALL har være en gave til kommunerne. INSTALL er det proof-of-concept for sensorbrug i kommunalt regi, som virkelig kan skubbe gang i processen med at bruge sensorer til at skabe data og understøtte beslutningsprocessen. Alle kan nu teste og få en idé om, hvor let det faktisk kan være at komme i gang med at indsamle brugbare sensordata gennem lånekasser fra INSTALL.
Når nu man som kommune er klar til at tage skridtet videre, så skal man have styr på hele IoT-datainfrastrukturen. Så data kan bringes fra sensor til udstilling af ny viden, og skabe værdi for slutbrugeren.
Vi er godt på vej. Men mangler stadig lidt.
Vi er godt på vej med IoT-datainfrastrukturen…
Lidt forsimplet kan IoT-infrastruktur ses som fem individuelle klodser, hvor hver enkelt klods kan skiftes ud med lige den, der giver mening for det enkelte projekt.
Mit fokus på vigtigheden af at have styr på alle dele i IoT-datainfrastrukturen er, at det giver os mulighed for at skifte dele ud efter behov. Så vi ikke er afhængige af én producent. Men især også at vi kan blande data fra forskellige datakilder. For eksempel viden om brug af lokaler og faciliteter, med bookingdata og indeklimadata. Og der er altså bare lettere, når man har styr på processen og ikke kun har adgang til en producents idé om en visualisering i et dashboard.
OS2IoT’en (datahub), der er en essentiel del af IoT-datainfrastrukturen, er kommet op at køre. Hvilket jo er en succeshistorie. Mange har sensorer, der transmitterer data på for eksempel det fælles set-up for LoRaWAN (kommunikationsteknologi). Der bliver videndelt om brug af pay-load decodere til sensorer på OS2IoT. Og flere har allerede diverse dashboards (visualisering/slutbruger) kørende, men ofte med data hvor man ikke har kontrol over lagring af data, da data eventuelt ligger hos leverandører og derved besværliggør analyse og blanding med andre kilder.
Vi er faktisk tæt på at have rigtig godt styr på IoT-datainfrastrukturen. Men vi er stadig ikke nået til et punkt, hvor alle kommuner har fuldstændig styr på alle dele i IoT-datainfrastruktur. Og det taler ind i, at vi fortsat skal samarbejde, så vi kan løfte i flok, og sørge for, at så mange som muligt kan få gavn af nye teknologier og skabe værdi i hver enkelt kommune.
…men vi skal have skovlen under datalagring
Nu er tiden kommet til næste hurdle, som gerne skal blive den næste succeshistorie – datalagring.
Når vi kigger på infrastrukturen. Så er der især én ting, som vi mangler at få skovlen under. Lagring af sensordata. Lige nu er vi et sted, hvor kommuner har lavet flere forskellige løsninger. Nogle sikkert rigtig fine, andre mindre driftssikre lappeløsninger og igen er der kommuner, der ikke er kommet rigtigt i gang endnu.
Så vi mangler at få bedre styr på dataopbevaring. Hvilken klods skal vi bruge mellem OS2IoT og visualisering? Og her giver det igen rigtig god mening at gå sammen om et fælles set-up. For der skal tages vigtige beslutninger om, hvordan data gemmes. Og der er ingen grund til, at der skal sidde 98 kommuner og lave deres egen løsning. Som så igen skal stå for drift af systemet hver især.
Derfor håber jeg, at vi i fællesskab vil arbejde med at få løst udfordringen med at skabe de bedste set-up for sensordatalagring. Så er vi nemlig meget tæt på at have styr på datainfrastrukturen. Og derved kan vi løse nye udfordringer dynamisk og hurtigt.
Det sidste spørgsmål er så nok: Hvad med den sidste del i infrastrukturen – visualisering/slutbruger? Og her er det som med alle andre klodser i modellen, at de skal kunne passe til præcis den opgave, der skal løses. Nogle gange som et dashboard. Andre gange som input til et system, en mail eller det der giver mening i lige netop det enkelte projekt. Der er mange muligheder, men først skal vi have styr på lagringen af data.
De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...
I et nyt projekt vil Gate 21 anvende avancerede sensorer og dataanalyse til at forstå forureningens påvirkning på sundhed, særligt blandt sårbare grupper som gravide og socialt uds...
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Blogindlæg: Vejen til god IoT-infrastruktur
Blogindlæg:
Vejen til god IoT-infrastruktur
I sidste runde af stafetten satte Ole Dittmer Andersen fra Guldborgsund Kommune fokus på, hvordan standarder og fællesskaber vil bringe os nærmere det gode og driftssikre setup, der kan give værdi for slutbrugerne af sensordata. Med eksemplet fra Geodata verdenen, der har gennemgået en lignende proces med ensretning og standardisering. I denne stafet tager Oskar Mule fra Gladsaxe Kommune os et skridt videre på rejsen mod en samlet IoT infrastruktur. Oskar Mule er også suppleant til Fællesskabet for Dynamiske Datas styregruppe.
Oscar Mule
GIS- og Datakonsulent i Byplan
Gladsaxe Kommune
Men lad os tage det et spadestik dybere. Hvad kan fællesskab og standardisering hjælpe os med i forbindelse med sensordata. I min optik er det interessant at sætte fokus på IoT-datainfrastruktur. Men først kan vi glædes over den videndeling, der allerede har været i forbindelse med sensorer. Og især oprettelsen af INSTALL har være en gave til kommunerne. INSTALL er det proof-of-concept for sensorbrug i kommunalt regi, som virkelig kan skubbe gang i processen med at bruge sensorer til at skabe data og understøtte beslutningsprocessen. Alle kan nu teste og få en idé om, hvor let det faktisk kan være at komme i gang med at indsamle brugbare sensordata gennem lånekasser fra INSTALL.
Når nu man som kommune er klar til at tage skridtet videre, så skal man have styr på hele IoT-datainfrastrukturen. Så data kan bringes fra sensor til udstilling af ny viden, og skabe værdi for slutbrugeren.
Vi er godt på vej. Men mangler stadig lidt.
Vi er godt på vej med IoT-datainfrastrukturen…
Lidt forsimplet kan IoT-infrastruktur ses som fem individuelle klodser, hvor hver enkelt klods kan skiftes ud med lige den, der giver mening for det enkelte projekt.
Mit fokus på vigtigheden af at have styr på alle dele i IoT-datainfrastrukturen er, at det giver os mulighed for at skifte dele ud efter behov. Så vi ikke er afhængige af én producent. Men især også at vi kan blande data fra forskellige datakilder. For eksempel viden om brug af lokaler og faciliteter, med bookingdata og indeklimadata. Og der er altså bare lettere, når man har styr på processen og ikke kun har adgang til en producents idé om en visualisering i et dashboard.
OS2IoT’en (datahub), der er en essentiel del af IoT-datainfrastrukturen, er kommet op at køre. Hvilket jo er en succeshistorie. Mange har sensorer, der transmitterer data på for eksempel det fælles set-up for LoRaWAN (kommunikationsteknologi). Der bliver videndelt om brug af pay-load decodere til sensorer på OS2IoT. Og flere har allerede diverse dashboards (visualisering/slutbruger) kørende, men ofte med data hvor man ikke har kontrol over lagring af data, da data eventuelt ligger hos leverandører og derved besværliggør analyse og blanding med andre kilder.
Vi er faktisk tæt på at have rigtig godt styr på IoT-datainfrastrukturen. Men vi er stadig ikke nået til et punkt, hvor alle kommuner har fuldstændig styr på alle dele i IoT-datainfrastruktur. Og det taler ind i, at vi fortsat skal samarbejde, så vi kan løfte i flok, og sørge for, at så mange som muligt kan få gavn af nye teknologier og skabe værdi i hver enkelt kommune.
…men vi skal have skovlen under datalagring
Nu er tiden kommet til næste hurdle, som gerne skal blive den næste succeshistorie – datalagring.
Når vi kigger på infrastrukturen. Så er der især én ting, som vi mangler at få skovlen under. Lagring af sensordata. Lige nu er vi et sted, hvor kommuner har lavet flere forskellige løsninger. Nogle sikkert rigtig fine, andre mindre driftssikre lappeløsninger og igen er der kommuner, der ikke er kommet rigtigt i gang endnu.
Så vi mangler at få bedre styr på dataopbevaring. Hvilken klods skal vi bruge mellem OS2IoT og visualisering? Og her giver det igen rigtig god mening at gå sammen om et fælles set-up. For der skal tages vigtige beslutninger om, hvordan data gemmes. Og der er ingen grund til, at der skal sidde 98 kommuner og lave deres egen løsning. Som så igen skal stå for drift af systemet hver især.
Derfor håber jeg, at vi i fællesskab vil arbejde med at få løst udfordringen med at skabe de bedste set-up for sensordatalagring. Så er vi nemlig meget tæt på at have styr på datainfrastrukturen. Og derved kan vi løse nye udfordringer dynamisk og hurtigt.
Det sidste spørgsmål er så nok: Hvad med den sidste del i infrastrukturen – visualisering/slutbruger? Og her er det som med alle andre klodser i modellen, at de skal kunne passe til præcis den opgave, der skal løses. Nogle gange som et dashboard. Andre gange som input til et system, en mail eller det der giver mening i lige netop det enkelte projekt. Der er mange muligheder, men først skal vi have styr på lagringen af data.
Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling
De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...
Vær med til at indsamle sensordata for bedre miljø og sundhed
I et nyt projekt vil Gate 21 anvende avancerede sensorer og dataanalyse til at forstå forureningens påvirkning på sundhed, særligt blandt sårbare grupper som gravide og socialt uds...
Datadrevet indsigt stopper dyre vandspild i kommuner
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...