Nyt perspektiv på datadrevet landdistriktsplanlægning afdækker skjulte sammenhænge i flyttemønstre
Resultaterne af et banebrydende forskningssamarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Roskilde Universitet viser, at danske kommuner har en guldgrube af information, som i dag ikke bliver udnyttet til fulde i planlægningen. De åbne data giver unikke muligheder for at afsløre skjulte flyttemønstre inden for og på tværs af kommunegrænser.
af Peter Liljenberg
Mange kommuner har en målsætning om at tiltrække børnefamilier fra især de store universitetsbyer, men kun få har overblik over hvor tilflytterne kommer fra og hvem de er, og dermed om kommunens planlægningsindsats er så effektiv, som den kunne være. Guldborgsund Kommune besluttede at undersøge, hvordan flyttemønstrene i kommunen faktisk ser ud, og om deres opfattelser afspejlede virkeligheden eller bare gav dem for generelle konklusioner til at basere planlægningsbeslutninger på.
Det er op til Peter Højrup Søder, ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitet, at udvikle en metode til at analysere kommunale flyttemønstre så tæt på virkeligheden som muligt. At sige, at opgaven var kompleks, er en underdrivelse, men ironisk nok var det netop kompleksitetens natur, der gav inspiration til Peters tilgang til problemet: kompleksitetsteori, som grundlæggende beskriver hvordan et system er større end summen af dets dele, og derved kan frembringe uventede resultater over tid.
Lignende analyser om flyttemønstre udføres typisk gennem interviews og spørgeskema ogermed et relativt begrænset antal respondenter. Vi ønskede at udforske muligheden for at bruge eksisterende registerdata på nye måder for at se, om det ændrede de mere generelle konklusioner, der hidtil er draget. At inddrage kompleksitetsteori i denne kontekst har gjort det muligt at isolere og italesætte hvad det egentlig er vi mener, når vi siger noget er komplekst.
Peter Højrup Søder, Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet
Peter ville bruge anonymiseret data fra et grunddataregister, som alle kender i Danmark, men som er unikt i et internationalt perspektiv: CPR-registret. Hans hypotese var, at hvis han kunne lave sine analyser på adresseniveau i kommunen, ville det give ham det mere realistiske billede, som kommunen efterspurgte. Det har resulteret i et datagrundlag på over 110.000 adresseændringer over en 16-årig periode, samt næsten en million linjer befolkningsdata.
Og ganske rigtigt, hypotesen holdt. Krydstjekket af de mange forskellige data afslørede snart skjulte lag af information, og jo mere han bevægede sig udover traditionelle geografiske afgrænsninger, såsom hvad der for eksempel definerer byområder og administrative enheder som sogne, jo mere viste de faktiske mønstre sig at afvige fra det forventede billede. I stedet tegnede der sig et nyt billede, som tydeligt indikerer at de tilflyttere til kommunen der bliver boende, som regel har en personligtilknytning til området. De havdeboet der før eller havde forældre i kommunen. Tilknytningen for dem der flytter væk igen, er mindre. Den typiske tilflytter er derudover en voksen der er flyttet alene fra en nabokommune, mens for eksempel børnefamilierne fra København er underrepræsenterede, hvilket umiddelbart går imod den stadig mere udbredte fortælling om modurbanisering i Danmark.
Et vigtigt resultat af dette unikke forskningsarbejde er, at vi nu lettere kan allokere ressourcer og planlægning derhen, hvor vi ved, at det vil have den største gavn og effekt. Det giver os også en bedre forståelse af, hvorfor folk vælger at flytte til kommunen.
Ole Dittmer Andersen, Leder af Teknik og Miljø Data, Center for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune.
Samarbejdet er også en del af det EU-støttede projekt InnoTech – TaskForce som har til formål at fremme skalering af databaserede løsninger til kommuner og regioner i Danmark og Sverige. Løsninger der gør brug af forskellige datatyper (registerdata, statistiske data, IoT data m.m), og som giver kommuner og regioner et bedre planlægnings- og beslutningsgrundlag.Peter har afholdt flere workshops med kommunen og vil nu præsentere resultaterne for blandt andetpolitikerne i byrådet.
Gennem Peters arbejde har vi som kommune fået en unik indsigt i vores befolkningsgrundlag og lokale flyttemønstre, som kan være med til at skabe et endnu bedre grundlag for at prioritere fremtidige kommunale indsatser. Vi har samtidig fået underbygget en række kvalitative data, og det vigtige faktum, at det giver mening at arbejde med lokal forankring af borgerne i kommunen.
Tanja Beckmann Sørensen, Udviklingskonsulent, Landdistrikter Kultur & Fritid, Center for Borger & Branding i Guldborgsund Kommune.
Metoden kan relativt nemt tilpasses og opskaleres til regionalt niveau, eller principielt til hele Danmark, hvis man ønsker det. Der skal selvfølgelig involveres flere kommuner i arbejdet, men ikke nødvendigvis alle, så længe der ernok forskellige kommunetyper til at give et retvisende billede. Metoden giver også politikerne et mere objektivt grundlag at træffe beslutninger på.
Fakta: InnoTech - TaskForce
Danske partnere: AKiLAY Aps, DTU Compute, DTU Construct, DTU Engineering Technology, Frederiksberg Kommune, GovTech Midtjylland, Guldborgsund Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Region Sjælland, Roskilde Universitet, We Build Denmark, Zealand Academy.
Svenske partnere: Högskolan i Halmstad, RISE, Tomelilla kommun, Ängelholms kommun.
Varighed: Januar 2023 – december 2025
Budget: 6 893 631 (EUR)
Projektet er finansieret af Interreg ÖKS (InnoTech – TaskForce er støttet af Interreg ÖKS (3 792 41 EUR) og projektets partnere.
Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...
Borgere i ni kommuner langs den kommende letbane kan fra september hoppe på en delecykel og gøre hverdagen grønnere. Det er første gang, at så mange kommuner går sammen om delecykl...
Projektet Rolig Have 2.0 har vist, at lokale støjhegn kan være en effektiv løsning for boligejere, der ønsker at reducere støjniveauet i dele af deres have. Projektet har dog også ...
Ny indsigt i landdistrikters skjulte flyttemønstre via data
Nyt perspektiv på datadrevet landdistriktsplanlægning afdækker skjulte sammenhænge i flyttemønstre
Resultaterne af et banebrydende forskningssamarbejde mellem Guldborgsund Kommune og Roskilde Universitet viser, at danske kommuner har en guldgrube af information, som i dag ikke bliver udnyttet til fulde i planlægningen. De åbne data giver unikke muligheder for at afsløre skjulte flyttemønstre inden for og på tværs af kommunegrænser.
af Peter Liljenberg
Mange kommuner har en målsætning om at tiltrække børnefamilier fra især de store universitetsbyer, men kun få har overblik over hvor tilflytterne kommer fra og hvem de er, og dermed om kommunens planlægningsindsats er så effektiv, som den kunne være. Guldborgsund Kommune besluttede at undersøge, hvordan flyttemønstrene i kommunen faktisk ser ud, og om deres opfattelser afspejlede virkeligheden eller bare gav dem for generelle konklusioner til at basere planlægningsbeslutninger på.
Det er op til Peter Højrup Søder, ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitet, at udvikle en metode til at analysere kommunale flyttemønstre så tæt på virkeligheden som muligt. At sige, at opgaven var kompleks, er en underdrivelse, men ironisk nok var det netop kompleksitetens natur, der gav inspiration til Peters tilgang til problemet: kompleksitetsteori, som grundlæggende beskriver hvordan et system er større end summen af dets dele, og derved kan frembringe uventede resultater over tid.
Peter ville bruge anonymiseret data fra et grunddataregister, som alle kender i Danmark, men som er unikt i et internationalt perspektiv: CPR-registret. Hans hypotese var, at hvis han kunne lave sine analyser på adresseniveau i kommunen, ville det give ham det mere realistiske billede, som kommunen efterspurgte. Det har resulteret i et datagrundlag på over 110.000 adresseændringer over en 16-årig periode, samt næsten en million linjer befolkningsdata.
Og ganske rigtigt, hypotesen holdt. Krydstjekket af de mange forskellige data afslørede snart skjulte lag af information, og jo mere han bevægede sig udover traditionelle geografiske afgrænsninger, såsom hvad der for eksempel definerer byområder og administrative enheder som sogne, jo mere viste de faktiske mønstre sig at afvige fra det forventede billede. I stedet tegnede der sig et nyt billede, som tydeligt indikerer at de tilflyttere til kommunen der bliver boende, som regel har en personlig tilknytning til området. De havde boet der før eller havde forældre i kommunen. Tilknytningen for dem der flytter væk igen, er mindre. Den typiske tilflytter er derudover en voksen der er flyttet alene fra en nabokommune, mens for eksempel børnefamilierne fra København er underrepræsenterede, hvilket umiddelbart går imod den stadig mere udbredte fortælling om modurbanisering i Danmark.
Samarbejdet er også en del af det EU-støttede projekt InnoTech – TaskForce som har til formål at fremme skalering af databaserede løsninger til kommuner og regioner i Danmark og Sverige. Løsninger der gør brug af forskellige datatyper (registerdata, statistiske data, IoT data m.m), og som giver kommuner og regioner et bedre planlægnings- og beslutningsgrundlag. Peter har afholdt flere workshops med kommunen og vil nu præsentere resultaterne for blandt andet politikerne i byrådet.
Metoden kan relativt nemt tilpasses og opskaleres til regionalt niveau, eller principielt til hele Danmark, hvis man ønsker det. Der skal selvfølgelig involveres flere kommuner i arbejdet, men ikke nødvendigvis alle, så længe der er nok forskellige kommunetyper til at give et retvisende billede. Metoden giver også politikerne et mere objektivt grundlag at træffe beslutninger på.
Fakta: InnoTech - TaskForce
Danske partnere: AKiLAY Aps, DTU Compute, DTU Construct, DTU Engineering Technology, Frederiksberg Kommune, GovTech Midtjylland, Guldborgsund Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Region Sjælland, Roskilde Universitet, We Build Denmark, Zealand Academy.
Svenske partnere: Högskolan i Halmstad, RISE, Tomelilla kommun, Ängelholms kommun.
Varighed: Januar 2023 – december 2025
Budget: 6 893 631 (EUR)
Projektet er finansieret af Interreg ÖKS (InnoTech – TaskForce er støttet af Interreg ÖKS (3 792 41 EUR) og projektets partnere.
For yderligere information, kontakt:
Projektleder
Sif Enevold
sif.enevold@gate21.dk
Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner
Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...
Ni kommuner tilbyder delecykler i hovedstadsregionen
Borgere i ni kommuner langs den kommende letbane kan fra september hoppe på en delecykel og gøre hverdagen grønnere. Det er første gang, at så mange kommuner går sammen om delecykl...
Rolig Have 2.0 viser potentiale i lokale støjhegn i private haver
Projektet Rolig Have 2.0 har vist, at lokale støjhegn kan være en effektiv løsning for boligejere, der ønsker at reducere støjniveauet i dele af deres have. Projektet har dog også ...