Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Regionale rygstød skal fyre op under de fælles varmeløsninger

By claus.ascanius@gate21.dk on 29. februar 2024
Gate 21 / Nyheder / Energi / Regionale rygstød skal fyre op under de fælles varmeløsninger
29. februar 2024

Regionale rygstød skal fyre op under fælles varmeløsninger

Hvad er Ø-løsninger og termonet? Skal man gå sammen med naboen eller bare investere i en individuel varmepumpe? Skal gasfyret skiftes her og nu, eller skal man vente i håbet om, at fjernvarmen også når ud på ens egen matrikel en dag? For de borgere, der ikke bor inden for et traditionelt fjernvarmeområde, er spørgsmålene mange og svarene komplekse. For det handler ikke kun om at holde varmen, men også om huspriser, økonomi og kloge klimavalg.

af Claus Ascanius. Grafik: Dall-E.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har der været stort fokus på udrulningen af fjernvarmen – og ikke mindst på løsninger til de boligområder, der ikke umiddelbart har udsigt til at få tilbudt traditionel fjernvarme. For at understøtte borgerne i de områder samarbejder Gate 21 med både Region Sjælland og Region Hovedstaden om at stille et rejsehold med fageksperter til rådighed for borgere og kommuner i de to regioner.  Rejseholdet kan for eksempel rådgive om, hvilke løsninger der er hensigtsmæssige i et bestemt område, hvordan man kommer i gang med processen, får lavet screeninger og lignende.

Rejseholdene er støttet af regionale udviklingsmidler fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor man deler ønsket om at hjælpe borgerne, med at få den fornødne viden og support til at afsøge muligheden for at etablere en fælles løsning:

“Borgere udenfor fjernvarmeområderne bliver i dag i høj grad overladt til sig selv. I Region Hovedstaden ønsker vi at, så mange som muligt af de borgere kan få hjælp til at få en grøn og fælles varmeløsning i deres hjem. Det er derfor, vi har valgt at udvikle, finansiere og kaste arbejdskraft ind i et projekt som dette”, fortæller Nanna Skov Larsen, Konsulent i Energiomstilling i Region Hovedstaden

Rejseholdet deltager blandt andet på borgermøder. Her fra et borgermøde i Slagelse Kommune.

I Region Sjælland er der også et stort ønske om at hjælpe de borgere, som er i tvivl om, hvordan de fremtidssikrer deres hjem på en måde, som giver bedst mening for både klima og økonomi:

“Når vi giver en bevilling til denne slags projekter, er det med udgangspunkt i et helt grundlæggende ønske om at forbedre livskvaliteten for regionens borgere. Og det indebærer for eksempel at sikre, at omstillingen til grønnere energiformer inkluderer alle – herunder også de mindre by- og landsamfund, som ofte overses i de større energiprojekter,” siger Mads Tømming fra Region Sjællands Klimasekretariat.

Selv om de to projekter i Region Sjælland og Region Hovedstaden på mange måder ligner hinanden, så er der alligevel en række forskelle. Det fortæller Jens Andersen, projektleder i Gate 21:
“I Region Hovedstaden er fjernvarmen jo ret veludbygget allerede, og mange af de områder, som ikke allerede har fjernvarme installeret, har udsigt til at få det i løbet af de næste 5-10 år. Derudover er der så en række områder – specielt i Nordsjælland – hvor man af den ene eller anden årsag skal finde andre løsninger.”

Det kan f.eks. være på grund af byernes størrelse, eller der kan være andre forhold som f.eks. udfordringer med at placere produktionsanlæg på grund af støj eller andre miljøkrav. Derfor har man i Region Hovedstaden udvalgt en række konkrete områder med hver deres særkende – det kan både være specifikke muligheder eller specifikke udfordringer – som gør hver case unik.

“De erfaringer, vi kommer til at gøre os i projektgruppen, deler vi efterfølgende i et case-katalog, som sammen med en generel step-by-step guide kan bruges som værktøj og inspiration for lignende boligområder,” fortæller Jens Andersen og fortsætter:

“Men i Region Sjælland er der bare helt naturligt flere landsbyer og generelt lidt mere spredt bebyggelse end i Region Hovedstaden. Geografien gør det kort sagt til en lidt mere generel udfordring. Derfor har vi valgt at gribe det anderledes an i Region Sjælland, så vi, i stedet for at følge enkelte områder tæt fra start til slut i processen, tilbyder viden, sparring og support bredt til de kommuner og forsyningsselskaber, som efterspørger det. På den måde håber vi at komme bredt ud i regionen og hjælper med at sætte gang i processen med at finde afklaring for de mange borgere i regionen, som lige nu med god grund føler sig lidt i vildrede om, hvad der er den rigtige løsning på sigt.”

Læs mere om Lokalvarme i Region Hovedstaden
Læs mere om Lokal Fællesvarme i Region Sjælland
“Når vi giver en bevilling til denne slags projekter, er det med udgangspunkt i et helt grundlæggende ønske om at forbedre livskvaliteten for regionens borgere. Og det indebærer for eksempel at sikre, at omstillingen til grønnere energiformer inkluderer alle – herunder også de mindre by- og landsamfund, som ofte overses i de større energiprojekter”
Mads Tømming, Seniorkonsulent, Klimasekretariatet i Region Sjælland

Om projekterne:

Lokal Fællesvarme i Region Sjælland og Lokalvarme i Hovedstadsregionen er støttet med regionale udviklingsmidler fra henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden. Foruden økonomisk støtte bidrager regionerne også  som udviklere og initiativtagere på projekterne.

Begge projekter tager udgangspunkt i et rejsehold, der tilbyder faglige viden og sparring for borgere, forsyningsselskaber og kommuner i de to regioner.

En fælles leverance på tværs af projekterne bliver udviklingen af et beregningsværktøj, der gør det let at lave indledende beregninger for økonomien i at etablere varmeløsninger i et specifikt område.

I Region Hovedstaden tages der udgangspunkt i syv casekommuner, hvor der er identificeret specifikke områder, der kan understøttes med eksempelvis borgermøder, faglig sparring og økonomiske screeninger af mulige løsninger. Erfaringerne fra casekommunerne formidles løbende, så de kan bruges som inspiration og guideline for lignende områder i regionen. Derudover udfærdiges en step-by-step guide, som kan bruges bredt af kommuner, borgere og forsyningsselskaber, der ønsker at få afklaret muligheden for fælles varmeløsninger i et specifikt område.

I Region Sjælland tages ikke udgangspunkt i konkrete cases. I stedet er rejseholdet bredt tilgængeligt for sparring og faglig rådgivning på tværs af regionens geografi.

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
5. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...

Læs mere
Vejen til lavtemperaturfjernvarme i etageboliger
2. maj 2025
Energi

Vejen til lavtemperaturfjernvarme i etageboliger

Bygningsmassen gemmer på et betydeligt potentiale for energibesparelser og balancering af energisystemet.

Læs mere
Ny sekretariatsleder skal styrke CO₂-indsatsen i Østdanmark 
10. april 2025
Energi, Klimaplaner

Ny sekretariatsleder skal styrke CO₂-indsatsen i Østdanmark 

Trine Tougaard er tiltrådt som ny sekretariatsleder for CCS Zealand - et østdansk partnerskab for CCS-fangst, -lagring og -anvendelse faciliteret af Gate 21. 

Læs mere
energioptimering i bygningerenergifjernvarme og termonetenergiomstilling
Tema: Energi, Bygninger.
Share
ForrigeNy indsigt i landdistrikters skjulte flyttemønstre via data
NæsteVildt liv i gamle råstofgrave
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej