Af Lærke Kobberup

Når kommunen graver et hul i forbindelse med byggeri og anlæg, bliver jorden sjældent brugt til at fylde det igen. Ofte kører entreprenøren jorden væk som affald. Når hullet skal lukkes, køber kommunen i stedet nyt sand og grus, som for eksempel transporteres fra Aalborg eller suges op fra havbunden i Køge Bugt.

Det koster både kommunerne og klimaet en del. Lastbilerne slider vejene, støjer og udleder CO₂. Samtidig betaler kommunen både for at komme af med jorden og for at købe nye råstoffer.

Derfor vil Gladsaxe Kommune ændre praksis.

”I Danmark transporterer vi ni millioner ton jord og grus rundt hvert år,” siger Rune Klitgaard Jakobsen, klimakonsulent i Gladsaxe Kommune, og uddyber:

”Hvis du fylder det op på lastbiler og stiller dem kofanger mod kofanger, så vil du kunne lave en kø fra Bagsværd til Bagdad.” Den kø er, ifølge Rune Klitgaard Jakobsen, tredoblet de seneste 11 år.

Illustration:  CO-PI i samarbejde med Gladsaxe Kommune

Fjernvarmeprojekt sender tusindvis af lastbiler på vejene

I Gladsaxe er kommunen i gang med at udrulle fjernvarme til 9.000 boliger. Det alene medfører omkring 15.000 lastbiler med bortkørsel af jord og 12.000 lastbiler med sand og grus retur.

Den tunge transport påvirker både byrum og borgere.

Kommunen arbejder derfor på at begrænse transporten mest muligt – særligt i tæt bebyggede områder, hvor anlægsarbejde risikerer at blive en gene.

“Vi er ved at løbe tør for råstoffer på Sjælland, hvor der samtidig lægges op til, at der gives tilladelse til at grave 13 nye steder – blot endnu længere væk fra hovedstaden”, fortæller Rune Klitgaard.

Ifølge ham bør man i stedet arbejde mere systematisk med at recirkulere jord tættere på hovedstaden.

Plads og regler gør det vanskeligt

En oplagt løsning er at opbevare jorden midlertidigt og bruge den igen senere. Men det kræver både egnede arealer og myndighedstilladelser.

Rune Klitgaard Jakobsen fortæller, at han har forsøgt at finde en plads, hvor jorden kan opbevares, indtil det skal bruges igen. Men at det har været svært at få tilladelse til. Både når det kommer til lovgivning, prioritering af kommunens ressourcer og adgang til arealer.

Det kan være svært at argumentere for, hvorfor plads relativt tæt på byerne skal bruges til kortvarig opbevaring af jord, når det kunne bruges til andet, for eksempel byggegrunde, forklarer Rune Klitgaard Jakobsen.

”Hvis ikke du kan anvise et sted, hvor du vil genanvende jorden, så er det allerede affald i det, du har taget det op på din skovl. Og så skal du transportere det væk”.

For at reducere transporten har Gladsaxe Kommune opfordret forsyningen og fjernvarmeselskaberne til at benytte professionelle jordaktører, som renser og bearbejder jord og grus i nærområdet. Det betyder, at entreprenøren kan aflevere og hente materialer samme sted frem for at køre lange distancer med tomme lastbiler.

Ny vejledning skal hjælpe kommunerne til at ændre praksis

Gladsaxe Kommune udarbejder nu en vejledning, der skal gøre det lettere for både kommunen selv og entreprenører at genanvende jord.

Rune Klitgaard Jakobsen oplever, at der er stor usikkerhed i markedet om, hvad man må, da lovgivningen løbende strammes og godkendelsesproceduren derfor ikke ligger fast eller nødvendigvis er ens på tværs af kommunegrænser. Han mener derfor, at der er brug for samarbejde og harmonisering af arbejdet med genanvendelse af råstoffer, så usikkerheden fjernes.

”Vi prøver på at tage et ansvar på os og sige, vi vil faktisk gerne ændre den praksis der er, så i stedet for at sige alt det, man ikke må, så laver vi en vejledning til, hvad man gerne må, hvis man gerne vil genanvende jord,” fortæller Rune Klitgaard Jakobsen.

Vejledningen bliver offentligt tilgængelig, så andre kommuner kan bruge den og bidrage med input.

”Det er vores helt store fokus at sige, vi lægger den her vejledning frem til åbent skue for andre kommuner, og vi håber, de vil tage den til sig og også gøre den til deres. Og hvis de har nogle indvendinger eller noget, så sig det åbent til os, fordi så kan det jo være, vi kan blive klogere og rette nogle ting.”

Han mener, at den grønne omstilling kræver fokus på jord.