Forbrugsbaserede udledninger kræver visioner og samarbejde
Når landets kommuner de kommende år skal revidere deres klimaplaner, skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger. Det gør klimaindsatsen til en øvelse i samarbejde, hvor visioner og lokal forankring bliver centrale redskaber.
af Claus Ascanius
Når kommunerne skal revidere deres klimaplaner skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger – altså de udledninger, der sker uden for kommunegrænsen som følge af lokalt forbrug af eksempelvis varer, fødevarer og elektronik. Det udvider klimaindsatsen fra kommunens egne aktiviteter til også at omfatte de aftryk, som det lokale forbrug sætter globalt.
Netop fordi kommunerne kun har begrænset direkte indflydelse på disse udledninger, bliver samarbejde og samskabelse med borgere og virksomheder centrale redskaber i indsatsen. Hvor kommunerne selv kan træffe beslutninger om eksempelvis energiforsyning og egne bygninger, kræver arbejdet med forbrugsbaserede udledninger handlinger på tværs af borgere, virksomheder og andre lokale aktører.
Den nye vejledning til klimaplanrevisionen lægger derfor op til, at kommunerne arbejder strategisk med området gennem en langsigtet vision, prioritering af relevante fokusområder og indsatser, der kan påvirke adfærd, indkøb og samarbejder. Formålet er at skabe en tydelig retning for, hvordan kommunen sammen med lokalsamfundet kan bidrage til at reducere klimaaftrykket fra det lokale forbrug.
Hvad siger vejledningen?
Revisionen af klimaplanerne stiller nye krav til arbejdet med forbrugsbaserede udledninger. Kommunerne forventes blandt andet at:
– etablere et vidensgrundlag for de væsentligste forbrugsbaserede udledninger – udvælge relevante forbrugskategorier at arbejde med – formulere en strategisk vision for indsatsen – beskrive indsatser og samarbejder, der kan reducere klimaaftrykket fra lokalt forbrug – arbejde med borgere, virksomheder og andre aktører om at skabe forandringer
Kilde: Klimaalliancens vejledning til revision af kommunale klimaplaner.
I Gentofte Kommune har man tradition for at arbejde med visioner som afsæt for udvikling og forankring på forskellige dagsordner. Derfor valgte man at nedsætte et §17, stk. 4-opgaveudvalg om bæredygtigt forbrug, som blandt andet fik til opgave at formulere en fortælling om det attraktive, bæredygtige hverdagsliv i kommunen. Udvalget bestod af ti borgere og fem politikere og tog afsæt i den viden, som allerede eksisterede – blandt andet fra en tidligere klimaborgersamling og den eksisterende klimaplan. Og det at tage udgangspunkt i noget eksisterende kan ifølge Pia Staalgaard, bæredygtighedskonsulent i Gentofte Kommune være et godt afsæt for at komme i gang med at arbejde med visionen:
”Det at kunne tage udgangspunkt i erfaringerne fra vores klimaborgersamling gjorde, at vi hurtigt kunne definere en overordnet ramme at arbejde videre ud fra. Man kan som kommune også tage afsæt i en kommunestrategi, en plan- og bæredygtighedsstrategi eller lignende”, lyder rådet fra Pia Staalgaard.
For Gentofte Kommune var processen med både klimaborgersamlingen og opgaveudvalget også med til at tydeliggøre, at arbejdet med bæredygtigt forbrug ikke alene er en kommunal opgave:
“Det var ret vigtigt for os at gøre klart, at det her er en fælles indsats. Kommunen er en væsentlig aktør, men borgerne skal også byde ind med, hvad de kunne tænke sig at gøre.”, fortæller Pia Staalgaard.
Sådan greb Gentofte Kommune opgaven an
– Byggede videre på erfaringerne fra kommunens klimaborgersamling
– Nedsatte et §17, stk. 4-opgaveudvalg om bæredygtigt forbrug
– Involverede 10 borgere og 5 politikere
– Startede med konkrete temaer før arbejdet med visionen
– Arbejdede med temaerne transport, bolig, mad samt ting og tøj
– Udviklede både en fælles kernefortælling og tematiske visioner
– Afholdt syv møder samt to frivillige arbejdsmøder over cirka et år
Visioner skal være både ambitiøse og konkrete
Kommunerne skal som minimum udvælge to forbrugskategorier at arbejde med, men mange vælger at arbejde med tre eller flere. I praksis kredser mange kommuners valg om byggeri og boliger, fødevarer og mobilitet – ofte omtalt som “boligen, bøffen og bilen”. Men selvom mange kommuner vælger de samme overordnede forbrugskategorier, betyder det ikke, at visionerne bør ligne hinanden. Tværtimod bør visionerne tage afsæt i de lokale forhold. Det kan være særlige udfordringer, styrkepositioner, erhvervsstrukturer, bosætningsmønstre, politiske dagsordener eller eksisterende samarbejder.
I Gentofte valgte man eksempelvis ikke at begynde arbejdet med selve visionen. Oprindeligt var tanken, at opgaveudvalget skulle formulere fortællingen først, men processen viste hurtigt, at det var mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i konkrete temaer og først derefter løfte diskussionen op på et mere visionært niveau:
”En vision må godt være ambitiøs og lidt storladen, men det er også vigtigt, at det samtidig har et konkret og lokalt afsæt. For ellers kan borgerne ikke forholde sig til det”, fortæller Pia Staalgaard.
Arbejdet mundede blandt andet ud i fire centrale temaer med afsæt i en fælles lokalt forankret kernefortælling:
“Vi har arvet en kommune med grønne områder, stærke fællesskaber og en høj livskvalitet. Det er vores opgave at give den videre i samme eller bedre stand. Derfor tager vi ansvar med bæredygtige valg og handlinger i vores hverdag.”
Uddrag fra ``Fra tanke til bæredygtig handling i hverdagen``, Gentofte Kommune 2025
Medejerskab kræver tid Der findes ikke én rigtig model for, hvordan kommuner skal udvikle visioner for forbrugsbaserede udledninger. Erfaringerne fra Gentofte peger dog på, at processen er mindst lige så vigtig som det færdige resultat, hvis visionen skal blive et redskab til at skabe fælles retning, handling og ejerskab på tværs af kommunen og lokalsamfundet.
“For at en vision skal være brugbar, så er det vigtigt, at man ikke forcerer processen, men tager sig tid til at involvere dem, som det handler om. Målet har derfor ikke blot været at formulere en vision, men at skabe et fælles ejerskab til den efterfølgende indsats, så borgerne får oplevelsen af, at det ikke blot er kommunens vision, men også deres”, lyder det afsluttende råd fra Pia Staalgaard.
“Målet har ikke blot været at formulere en vision, men at skabe et fælles ejerskab til den efterfølgende indsats”
Pia Staalgaard, Bæredygtighedskonsulent i Gentofte Kommune
Datafællesskabet har samlet 11 konkrete erfaringer med digitale løsninger til klima, miljø, vand og drift af kommunens bygninger. Handlingskataloget giver et indblik i nogle af de ...
Medarbejdernes transportvaner rykker i stigende grad ind i arbejdspladsernes strategiske maskinrum. Med nye EU-krav og stigende forventninger fra medarbejdere og ansøgere bliver mo...
Erfaringerne fra vindmølleprojekter viser, ifølge professor Julia Kirch Kirkegaard, at lokal modstand sjældent kun handler om støj eller udsigt. Konflikterne opstår også, når borge...
Forbrugsbaserede udledninger kræver visioner og samarbejde
Forbrugsbaserede udledninger kræver visioner og samarbejde
Når landets kommuner de kommende år skal revidere deres klimaplaner, skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger. Det gør klimaindsatsen til en øvelse i samarbejde, hvor visioner og lokal forankring bliver centrale redskaber.
af Claus Ascanius
Når kommunerne skal revidere deres klimaplaner skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger – altså de udledninger, der sker uden for kommunegrænsen som følge af lokalt forbrug af eksempelvis varer, fødevarer og elektronik. Det udvider klimaindsatsen fra kommunens egne aktiviteter til også at omfatte de aftryk, som det lokale forbrug sætter globalt.
Netop fordi kommunerne kun har begrænset direkte indflydelse på disse udledninger, bliver samarbejde og samskabelse med borgere og virksomheder centrale redskaber i indsatsen. Hvor kommunerne selv kan træffe beslutninger om eksempelvis energiforsyning og egne bygninger, kræver arbejdet med forbrugsbaserede udledninger handlinger på tværs af borgere, virksomheder og andre lokale aktører.
Den nye vejledning til klimaplanrevisionen lægger derfor op til, at kommunerne arbejder strategisk med området gennem en langsigtet vision, prioritering af relevante fokusområder og indsatser, der kan påvirke adfærd, indkøb og samarbejder. Formålet er at skabe en tydelig retning for, hvordan kommunen sammen med lokalsamfundet kan bidrage til at reducere klimaaftrykket fra det lokale forbrug.
Hvad siger vejledningen?
Revisionen af klimaplanerne stiller nye krav til arbejdet med forbrugsbaserede udledninger. Kommunerne forventes blandt andet at:
– etablere et vidensgrundlag for de væsentligste forbrugsbaserede udledninger
– udvælge relevante forbrugskategorier at arbejde med
– formulere en strategisk vision for indsatsen
– beskrive indsatser og samarbejder, der kan reducere klimaaftrykket fra lokalt forbrug
– arbejde med borgere, virksomheder og andre aktører om at skabe forandringer
Kilde: Klimaalliancens vejledning til revision af kommunale klimaplaner.
Fælles medejerskab som nøglen til succes
I Gentofte Kommune har man tradition for at arbejde med visioner som afsæt for udvikling og forankring på forskellige dagsordner. Derfor valgte man at nedsætte et §17, stk. 4-opgaveudvalg om bæredygtigt forbrug, som blandt andet fik til opgave at formulere en fortælling om det attraktive, bæredygtige hverdagsliv i kommunen. Udvalget bestod af ti borgere og fem politikere og tog afsæt i den viden, som allerede eksisterede – blandt andet fra en tidligere klimaborgersamling og den eksisterende klimaplan. Og det at tage udgangspunkt i noget eksisterende kan ifølge Pia Staalgaard, bæredygtighedskonsulent i Gentofte Kommune være et godt afsæt for at komme i gang med at arbejde med visionen:
”Det at kunne tage udgangspunkt i erfaringerne fra vores klimaborgersamling gjorde, at vi hurtigt kunne definere en overordnet ramme at arbejde videre ud fra. Man kan som kommune også tage afsæt i en kommunestrategi, en plan- og bæredygtighedsstrategi eller lignende”, lyder rådet fra Pia Staalgaard.
For Gentofte Kommune var processen med både klimaborgersamlingen og opgaveudvalget også med til at tydeliggøre, at arbejdet med bæredygtigt forbrug ikke alene er en kommunal opgave:
“Det var ret vigtigt for os at gøre klart, at det her er en fælles indsats. Kommunen er en væsentlig aktør, men borgerne skal også byde ind med, hvad de kunne tænke sig at gøre.”, fortæller Pia Staalgaard.
Sådan greb Gentofte Kommune opgaven an
– Byggede videre på erfaringerne fra kommunens klimaborgersamling
– Nedsatte et §17, stk. 4-opgaveudvalg om bæredygtigt forbrug
– Involverede 10 borgere og 5 politikere
– Startede med konkrete temaer før arbejdet med visionen
– Arbejdede med temaerne transport, bolig, mad samt ting og tøj
– Udviklede både en fælles kernefortælling og tematiske visioner
– Afholdt syv møder samt to frivillige arbejdsmøder over cirka et år
Visioner skal være både ambitiøse og konkrete
Kommunerne skal som minimum udvælge to forbrugskategorier at arbejde med, men mange vælger at arbejde med tre eller flere. I praksis kredser mange kommuners valg om byggeri og boliger, fødevarer og mobilitet – ofte omtalt som “boligen, bøffen og bilen”. Men selvom mange kommuner vælger de samme overordnede forbrugskategorier, betyder det ikke, at visionerne bør ligne hinanden. Tværtimod bør visionerne tage afsæt i de lokale forhold. Det kan være særlige udfordringer, styrkepositioner, erhvervsstrukturer, bosætningsmønstre, politiske dagsordener eller eksisterende samarbejder.
I Gentofte valgte man eksempelvis ikke at begynde arbejdet med selve visionen. Oprindeligt var tanken, at opgaveudvalget skulle formulere fortællingen først, men processen viste hurtigt, at det var mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i konkrete temaer og først derefter løfte diskussionen op på et mere visionært niveau:
”En vision må godt være ambitiøs og lidt storladen, men det er også vigtigt, at det samtidig har et konkret og lokalt afsæt. For ellers kan borgerne ikke forholde sig til det”, fortæller Pia Staalgaard.
Arbejdet mundede blandt andet ud i fire centrale temaer med afsæt i en fælles lokalt forankret kernefortælling:
Medejerskab kræver tid
Der findes ikke én rigtig model for, hvordan kommuner skal udvikle visioner for forbrugsbaserede udledninger. Erfaringerne fra Gentofte peger dog på, at processen er mindst lige så vigtig som det færdige resultat, hvis visionen skal blive et redskab til at skabe fælles retning, handling og ejerskab på tværs af kommunen og lokalsamfundet.
“For at en vision skal være brugbar, så er det vigtigt, at man ikke forcerer processen, men tager sig tid til at involvere dem, som det handler om. Målet har derfor ikke blot været at formulere en vision, men at skabe et fælles ejerskab til den efterfølgende indsats, så borgerne får oplevelsen af, at det ikke blot er kommunens vision, men også deres”, lyder det afsluttende råd fra Pia Staalgaard.
Læs Gentofte Kommunes vision og anbefalinger om forbrugsbaserede udledninger:
Fortællingen om det bæredygtige hverdagsliv
Læs Gentofte Kommunes Klimaplan 2050:
https://gentofte.dk/det-lokale-demokrati/budget-planer-og-politikker/planer-politikker-og-indsatser/groen-baeredygtig-og-klimaansvarlig-kommune/klimaplan-2050/
Læs Klimaalliancens vejledning om revision af klimaplanerne her:
https://www.kl.dk/media/msfbxl4c/vejledning-til-klimaplanrevision_v10.pdf
Se flere eksempler på opdaterede klimaplaner med visioner for at reducere forbrugsbaserede udledninger:
Klimaplan 2025.
(Se side 7 i Klimastrategien: Klima Strategi – 2025)
https://www.htk.dk/politik/politikker-og-planer/planer/klimaplan-2045.
(Se side 17 i Klimaplan 2045: Klimaplan-2045(1).pdf)
https://www.roskilde.dk/da-dk/om-kommunen/kommunen-i-udvikling/vi-udvikler-naturen-og-klimaet/klimaindsats-i-roskilde-kommune/.
(Se side 20 i klimaplanen: klimaplan-2024_161224_vedtaget.pdf)
https://alleroed.dk/borger/bolig-forsyning-og-udearealer/klimaindsatser-i-alleroed-kommune.
(Se side 24 i klimaplanen: https://cdn.alleroed.dk/alleroedkommune/Media/639071009469513674/klimaplan-2025_endelig-version_270126_web.pdf)
https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/klimastrategi-2025-2050.
Se side 6 i klimaplanen: Klimastrategi 2025-2050 Fælles om klimaet i Assens Kommune)
Skab digital klimahandling med inspiration fra nyt katalog
Datafællesskabet har samlet 11 konkrete erfaringer med digitale løsninger til klima, miljø, vand og drift af kommunens bygninger. Handlingskataloget giver et indblik i nogle af de ...
Fra cykelkampagne til konkurrenceparameter
Medarbejdernes transportvaner rykker i stigende grad ind i arbejdspladsernes strategiske maskinrum. Med nye EU-krav og stigende forventninger fra medarbejdere og ansøgere bliver mo...
Hvorfor opstår modstand mod grønne projekter – og hvad kan vi lære?
Erfaringerne fra vindmølleprojekter viser, ifølge professor Julia Kirch Kirkegaard, at lokal modstand sjældent kun handler om støj eller udsigt. Konflikterne opstår også, når borge...