Giv et politisk skatteskub – og skab flere cyklister
Åbent brev til skatteminister: Indfør et befordringsfradrag for cyklister og fjern beskatningen på arbejdsgiverbetalte cykler. Det foreslår Cyklistforbundet, KMD, Gubra og Gate 21 i et brev til skatteminister Jeppe Bruus.
Foto: Mikkel Østergaard
af Lene Ulsted Carlsen | 12. juni – 2022 | Mobilitet
Selvom vi i Danmark bryster os af at være et cykelland, så viser undersøgelser fra DTU, at cykeltrafikken er faldet siden 2014 – og endnu værre, at vores børn cykler mindre. Derfor er Gate 21 gået sammen med Cyklistforbundet, biotekvirksomheden Gubra og IT-virksomheden KMD om at opfordre skatteministeren Jeppe Bruus til at introducere et særligt befordringsfradrag målrettet cyklister og til at se på de komplekse skatteregler for medarbejdere, der arbejder i virksomheder, som gerne vil bakke op om grøn transport ved eksempelvis at stille arbejdsgiverbetalte cykler til rådighed.
Og det giver samfundsmæssig god mening at få flere til at cykle. For ifølge Transportministeriets nyeste tal cykling en samfundsøkonomisk gevinst på cirka 8 kroner for hver kilometer, borgerne lægger i cyklens pedaler frem for i bilens.
“Cykelfradraget er et skarpt lille eksempel på, hvordan de rigtige incitamenter i økonomien kan være både en gevinst for klimaet, sundheden og for samfundsøkonomien. Derfor bør fradraget være en del af en nytænkning af hele mobilitetsområdet, så cyklen tænkes bedre ind.”
Sofus Rex, direktør i Gate 21 til Politiken
Forslaget i brevet er at introducere et særligt befordringsfradrag målrettet cyklisterne. Det vil sige, at cyklister der cykler mellem 6-24 kilometer til og fra arbejde også vil have mulighed for fradrag – på lige fod med bilister.
Arbejdsgivere vil gerne hjælpe medarbejderne op på cyklen
Flere virksomheder står klar til at hjælpe medarbejderne op på cyklen. Det giver nemlig sundere medarbejdere – og dermed færre sygedage – og positive effekter i klimaregnskabet.
Virksomhederne kan eksempelvis have et ønske om at tilbyde en arbejdsgiverbetalt cykel eller en cykel betalt over lønnen. Men begge steder mødes de med skattemæssige benspænd, da medarbejderen beskattes af værdien. Derfor opfordrer Gate 21, Cyklistforbundet, KMD og Gubra skatteministeren til at undersøge, hvordan lovændringer kan give virksomheder stærkere muligheder for at bakke op om cyklisme og grøn omstilling.
Se mod udlandet og blive inspireret af ’mobilitetspakker’
I Gate 21 ser vi cyklen som en naturlig del af et samlet grønt transportsystem. Og de to forslag til skatteministeren er blot to af mange værktøjer, vi kan gøre brug af. Derfor opfordrer brevet også skatteministeren til at se mod andre lande, der laver samlede grønne ’mobilitetspakker’.
I Frankrig har regeringen lanceret en ’Bæredygtig mobilitetspakke’, der giver private virksomheder mulighed for at dække ansattes pendling på blandt andet cykel med op til 400 € per år uden at det beskattes.
I Nederlandene er cyklen sidestillet med bilen på arbejdspladserne, så en virksomhed skattefrit kan give medarbejderne 0,19 € per kilometer i befordringstilskud uanset transportmiddel.
Læs hele brevet til skatteminister Jeppe Bruus her. (pdf)
Gate 21 overtager den daglige ledelse af sekretariatet for CCS Zealand, et netværk som vil gøre CO2-fangst, anvendelse og lagring til en østdansk styrkeposition.
Hvordan får vi flere med i fremtidens klimaprojekter – og hvad betyder det for den grønne omstilling? Vi har talt med lektor Peter Stubkjær Andersen fra Københavns Universitet om u...
I et nyt projekt vil Gate 21 anvende avancerede sensorer og dataanalyse til at forstå forureningens påvirkning på sundhed, særligt blandt sårbare grupper som gravide og socialt uds...
Giv et politisk skatteskub – og skab flere cyklister
Giv et politisk skatteskub – og skab flere cyklister
Åbent brev til skatteminister: Indfør et befordringsfradrag for cyklister og fjern beskatningen på arbejdsgiverbetalte cykler. Det foreslår Cyklistforbundet, KMD, Gubra og Gate 21 i et brev til skatteminister Jeppe Bruus.
af Lene Ulsted Carlsen | 12. juni – 2022 | Mobilitet
Selvom vi i Danmark bryster os af at være et cykelland, så viser undersøgelser fra DTU, at cykeltrafikken er faldet siden 2014 – og endnu værre, at vores børn cykler mindre. Derfor er Gate 21 gået sammen med Cyklistforbundet, biotekvirksomheden Gubra og IT-virksomheden KMD om at opfordre skatteministeren Jeppe Bruus til at introducere et særligt befordringsfradrag målrettet cyklister og til at se på de komplekse skatteregler for medarbejdere, der arbejder i virksomheder, som gerne vil bakke op om grøn transport ved eksempelvis at stille arbejdsgiverbetalte cykler til rådighed.
Og det giver samfundsmæssig god mening at få flere til at cykle. For ifølge Transportministeriets nyeste tal cykling en samfundsøkonomisk gevinst på cirka 8 kroner for hver kilometer, borgerne lægger i cyklens pedaler frem for i bilens.
Forslaget i brevet er at introducere et særligt befordringsfradrag målrettet cyklisterne. Det vil sige, at cyklister der cykler mellem 6-24 kilometer til og fra arbejde også vil have mulighed for fradrag – på lige fod med bilister.
Arbejdsgivere vil gerne hjælpe medarbejderne op på cyklen
Flere virksomheder står klar til at hjælpe medarbejderne op på cyklen. Det giver nemlig sundere medarbejdere – og dermed færre sygedage – og positive effekter i klimaregnskabet.
Virksomhederne kan eksempelvis have et ønske om at tilbyde en arbejdsgiverbetalt cykel eller en cykel betalt over lønnen. Men begge steder mødes de med skattemæssige benspænd, da medarbejderen beskattes af værdien. Derfor opfordrer Gate 21, Cyklistforbundet, KMD og Gubra skatteministeren til at undersøge, hvordan lovændringer kan give virksomheder stærkere muligheder for at bakke op om cyklisme og grøn omstilling.
Se mod udlandet og blive inspireret af ’mobilitetspakker’
I Gate 21 ser vi cyklen som en naturlig del af et samlet grønt transportsystem. Og de to forslag til skatteministeren er blot to af mange værktøjer, vi kan gøre brug af. Derfor opfordrer brevet også skatteministeren til at se mod andre lande, der laver samlede grønne ’mobilitetspakker’.
I Frankrig har regeringen lanceret en ’Bæredygtig mobilitetspakke’, der giver private virksomheder mulighed for at dække ansattes pendling på blandt andet cykel med op til 400 € per år uden at det beskattes.
I Nederlandene er cyklen sidestillet med bilen på arbejdspladserne, så en virksomhed skattefrit kan give medarbejderne 0,19 € per kilometer i befordringstilskud uanset transportmiddel.
Læs hele brevet til skatteminister Jeppe Bruus her. (pdf)
Gate 21 overtager sekretariat for østdansk CCS-samarbejde
Gate 21 overtager den daglige ledelse af sekretariatet for CCS Zealand, et netværk som vil gøre CO2-fangst, anvendelse og lagring til en østdansk styrkeposition.
Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter?
Hvordan får vi flere med i fremtidens klimaprojekter – og hvad betyder det for den grønne omstilling? Vi har talt med lektor Peter Stubkjær Andersen fra Københavns Universitet om u...
Vær med til at indsamle sensordata for bedre miljø og sundhed