I Odsherred Kommune er der vedtaget en Trafikplan i 2017, som indeholder en detaljeret baggrundsrapport om cykling. Trafikplanen beskriver det eksisterende cykelstinet mellem byerne, mellem sommerhusområder og de omkringliggende byer.

Cykeldata for Faxe Kommune

 

Kommunens areal 354,1 km²
Kilometer cykelsti (eget trace) 30,8 km
Kilometer cykelsti (parallel med veje)  46,8 km
Cykeltures andel af alle kørte ture i kommunen              7%

 

Behovet for infrastruktur opstår, fordi der er et behov for at komme hen til bestemte trafikale mål, som eksempelvis: virksomheder, skoler, arbejde, indkøb og fritidsaktiviteter. I Odsherred er der desuden en lang række trafikale mål, som især om sommeren skaber trafik udover hverdagstrafikken – for eksempel sommerhusområderne, campingpladser, strandene, Geopark Odsherreds forskellige flagskibe og Sommerland Sjælland.

En stor del af de trafikale mål, som primært skaber trafik om sommeren, skaber et øget behov for tilgængelighed på de mindre veje for både bløde og hårde trafikanter. I forbindelse med skoler og uddannelsesinstitutioner i byområder er der især behov for at sikre gode og trygge forbindelser for de bløde trafikanter tæt på skolerne, for eksempel i en omkreds af 1-2 kilometer afhængig af byområdets størrelse, så selv mindre elever har mulighed for selv at gå eller cykle hen til skolen.

Formålet med et stirutenet er at skabe forbindelser og adgang til daglige aktiviteter, samt tryghed og sikkerhed for gående og cyklende. Det fremtidige rutenet sætter fokus på gode forbindelser på landet og mellem byerne. Det betyder, at der også er god adgang til de kommunale tilbud og gode muligheder for at kombinere eksempelvis cykel og tog i den daglige transport. De rekreative stier kan supplere og udvide stirutenettet i dagtimerne og om sommeren.

For at vurdere, hvor der vil være behov for at forbedre kvaliteten af rutenettet, er det fremtidige rutenet sammenholdt med kortlægningen af, hvor der allerede findes egentlige stianlæg – det vil sige strækninger, hvor der enten er cykelbane, fællessti eller cykelsti.

Der er i alt 14 forslag til forbedringer til stinettet, som er prioriteret. Desuden er der seks forslag til forbedringer af det rekreative stinet.

Læs strategien
Kontakt

Nina Bruus Nielsen, Klima- og proceskoordinator, Odsherred Kommune