Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Cirkulær Sjælland

By mikkel.barfod.boll@gate21.dk on 6. november 2020
/Gennemførte projekter/Cirkulær Sjælland

Cirkulær Sjælland

Kommuner, affaldsselskaber og erhvervsfonde i Region Sjælland går sammen om udvikle cirkulære og affaldsfrie samfund.

  • Om projektet
  • Byg Brugt
  • Det store spisekammer

Om projektet

Vi går sammen for et mere cirkulært Sjælland

Det er en bunden opgave at stoppe spild af materialer og fødevarer, at genbruge og genanvende, og at minimere udledningen af CO2 fra vores forbrug. Vi bliver derfor nødt til at ændre måden vi producerer, forbruger og bortskaffer alt fra byggematerialer til fødevarer. Det er en stor omstilling med mange perspektiver i spil og utallige steder at tage fat. Det kræver, at vi går sammen på tværs af perspektiver, fokuserer vores indsatser og arbejder for omstillingen med hvert skridt vi tager.

For at sikre et cirkulært og affaldsfrit samfund, går kommuner, affaldsselskaber og erhvervsfonde i Region Sjælland nu sammen.

Partnerene tager fat indsatser inden for to spor i den cirkulære omstilling: Byg brugt og Det store spisekammer. Det gør vi fordi, byggeriet i dag står for 35 procent af al affald der produceres i Danmark. Og fordi vi sammen skal tage stilling til hvordan biomasserester fra vores landbrug og fødevareproduktion bidrager bedst til værdiskabelse i vores samfund. Indenfor sporene har vi afgrænset yderligere og vil i løbet af projektet gennemføre indsatser for at stoppe spild af byggematerialer på byggepladser og udvikle forslag til, hvordan vi kan bruge rester fra landbrug og fødevarefællesskaber til nye fødevareprodukter.

Partnere

Region Sjælland, Professionshøjskolen Absalon, ARGO, Business Lolland-Falster, Guldborgsund Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Nordisk Center for Lokale Fødevarer, Næstved Kommune, Odsherred Kommune, Ressource City, RUC, Slagelse Kommune, Dansk Symbiosecenter

Støtte

Region Sjælland

Varighed

Januar 2019 – november 2020

Byg Brugt

Genanvendelige byggematerialer i Byg Brugt

I indsatsen Byg Brugt var der fokus på anvendelsen af cirkulære materialer i byggeriet.

På denne side kan du finde inspiration fra flere af de forskellige cases, som var en del af indsatsen.

Partnere i Byg Brugt

Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Næstved Kommune og Slagelse Kommune, ARGO, Roskilde Universitet, Business Lolland-Falster, Dansk Symbiosecenter og Ressource City.

1 BU-HUS fra byggeplads til palads

BO-HUS: Fra byggeplads til palads

Business Lolland-Falster udvikler forretningsmodeller, der kan give private virksomheder mulighed for en mere miljøvenlig og ressourceeffektiv håndtering af byggematerialer, der samtidig betaler sig.

Læs mere om casen
2 Lejre

Cirkulære indsatser på byggeområdet i Lejre Kommunes næste affaldsplan

Lejre Kommune skaber grundlaget for et samarbejde med byggevirksomheder om at øge de cirkulære indsatser i byggeriet.

Læs mere om casen
3 Køge

Den cirkulære byggeplads i Køge

Køge Kommune vil udvikle et koncept for recirkulering af overskudsmateriale på større byggepladser.

Læs mere om casen
4 argo

Gensalg hos Argo - også af brugte byggematerialer

ARGO udvikler og afprøver et koncept for indlevering og gensalg af indleverede byggematerialer.

Læs mere om casen
5 Symbioser på byggepladsen

Symbioser på byggepladsen

Kalundborg Kommune og Dansk Symbiosecenter vil analyserer reststrømmene på større byggepladser og undersøge, hvordan de bedst håndteres, så de skaber mest mulig værdi.

Læs mere om casen
Erfaringsopsamling-1

Samling af materialer fra indsatsen Byg Brugt i projektet Cirkulær Sjælland

Find flere materialer, såsom webinarer, rapporter og præsentationer, for delprojektet Byg Brugt på denne vidensside

Find rapporter og film her

Det store spisekammer

Det store spisekammer

I Det store spisekammer vil vi bidrage til et samfund, hvor spiselige rester fra vores fødevareproduktion bliver udnyttet bedre end i dag. Derfor omdanner vi fødevarerester til nye velsmagende produkter, der kan sættes i produktion på en økonomisk bæredygtig måde. Det sker gennem stærke samarbejder mellem kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

I fremtiden vil vi med stor sandsynlighed bruge biomasse til langt flere ting end vi gør i dag. Det kan for eksempel erstatte oliebaserede tekstilfibre og dét, vi i dag kender som plastik. I løbet af få år vil vi formentlig også øge brugen af biogas og fjernvarme baseret på biomasse markant. Udfordringen er, at biomasse er en begrænset ressource, som er afhængig af vores landbrugs arealer, energiforbrug og nødvendige næringsstoffer. Derfor er det afgørende, at vi udnytter al biomasse på den mest optimale måde.

Biomassens værdi

Vi kan vurdere biomassens værdi ud fra et økonomisk perspektiv – hvordan får vi flest penge for biomassen? Er det i medicinal- eller
kosmetikindustrien? Mad og foder? Eller er det ved at udvikle biogas til transport? Vi kan også anlægge et bæredygtighedsperspektiv – hvordan fortrænger vi mest CO2 og reducerer miljøpåvirkningen mest muligt?
De to perspektiver leder ofte til forskellige svar, men det er vigtigt at have begge for øje. I Det store spisekammer stiller vi skarpt på de store restmængder fra den eksisterende fødevareproduktion. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv er der er et stort potentiale i at udnytte biorester i nye fødevarer, hvis det fortrænger en anden ellers ressourcekrævende produktion. Men der er også forretningsmuligheder og økonomiske gevinster at hente for iværksættere og producenter. Den måde at arbejde på er stadig ny i fødevarebranchen, og vi tror på, at vi kan være med til at vise vejen gennem gode iværksættereksempler.

Studie: Det store spisekammer

For at skabe et solidt viden- og perspektiveringsgrundlag at arbejde ud fra, har Roskilde Universitet lavet studiet Det store spisekammer. Det store spisekammer er en tekst, der handler om fødevarer, organiseringer, fortællinger og landskaber. Teksten sammenfatter et kvalitativt og tværfagligt studie af forskellige bioøkonomiske og cirkulære samarbejder blandt fire forskellige fødevareproducenter på Sjælland.

I samtaler med disse aktører har vi talt om restprodukter, ressourcer, samarbejde, lokalsamfund, bæredygtighed, værdier, udfordringer, og meningsfuldhed. Selvom recirkulation kan lyde grønt og nobelt er det en væsentlig pointe, at rest- og højværdiprodukter, deres proces og udvikling, må gennemgå samme biosociale og økopolitiske overvejelser og vurderinger, som andre fødevareproduktioner i denne tid.

Studiet er lavet af: Emmy Laura Perez Fjalland og Thomas Budde Christensen, Roskilde Universitet, Februar 2020

Find studiet her

 

Bæredygtighed i fødevareproduktionens værdikæder

I samarbejde med Anders Devantier fra Madeclear har Cirkulær Sjælland planlagt og gennemført undervisning om bæredygtighed i fødevareproduktionens værdikæder, målrettet studerende i Fødevarer og Ledelse på Absalon Professionshøjskole.

Du kan lade dig inspirere af oplæg og værktøjerne til udvikling af bæredygtig fødevareinnovation:

Oplæg

Værktøjer

Region Sjælland støtter den cirkulære omstilling

Region Sjælland yder et væsentligt tilskud til Cirkulær Sjælland for at sætte fart på det cirkulære gennembrud i regionen. Både fordi energi- og ressourcesystemerne kræver det, men også fordi vi ved, at hvis vi skal bevare de styrkepositioner regionen har indenfor byggeri og bioøkonomi, så skal vi målrette os den fremtid der kalder på nye, cirkulære forretningsmodeller.

Cirkulær Sjælland er grundlagt som en rammeaftale for partnerskaber på tværs af kommuner, affaldsselskaber og videncentre, der vil udfolde, udvikle og udbrede den cirkulære dagsorden. Partnerskaberne skal samles omkring pilotprojekter, der prøver ting af og skaber resultater indenfor afgrænsede indsatsområder. Men også omkring kompetencegivende dialog på tværs, om de forskellige udfordringer og muligheder man ser fra hvert sit aktørperspektiv. Sidst, men ikke mindst, giver rammeaftalen plads til at styrke udbredelse og formidlingen af de mange cirkulære aktiviteter regionen allerede rummer, blandt andet hos Bioøkonomisk Vækstcenter i Guldborgsund, Ressource City Næstved, Nordisk center for lokale fødevarer i Odsherred og Symbiosecenteret i Kalundborg.

Share
ForrigeFælles Regional Energiomstilling som Helhed (FREO)
NæsteBO-HUS: Fra byggeplads til palads
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej