Green Mobility Shift vil fremme borgernes skift til grønne transportformer. Dét gør de 16 dansk-svenske partnere ved at skabe en model, der danner rammen for en alternativ måde at planlægge transport i fremtiden. Projektet arbejder med konkrete case-baserede forsøg med skift til aktiv, grøn transport hos borgere og model- og værktøjsudvikling blandt andet baseret på cases med borgere og kommuner.
På trods af klima- og ressourcekrise stiger transportens CO2-udledning og bilsalget fortsat. Traditionel planlægning af transport fremskriver nutidens transportbehov og leverer infrastruktur, der matcher til det. På den måde forstærker og understøtter vi nuværende strukturerer og behov.
Projektet Green Mobility Shift gør op med den måde at planlægge på. Danske og svenske trafikselskaber, regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer udvikler i fællesskab en model for at planlægge transport: SHIFT-modellen. Modellen skal fremme borgernes skift til eksempelvis cykel, elcykel, bus og tog gennem en mere helhedsorienteret planlægning, som tager udgangspunkt i at påvirke borgernes behov og efterspørgsel på grøn transport.
Vekselvirkning mellem praksis og model
Arbejdet med SHIFT-modellen bliver suppleret af cases i de deltagende kommuner og organisationer, hvor borgere afprøver nye transportformer i deres hverdagstransport til og fra:
Arbejdspladser
Skole- og fritidsaktiviteter
Knudepunkter som bus- og togstationer
På den måde bliver modellen kvalificeret og demonstreret med borgere i deres dagligdag.
Værktøjskasse og handleplaner for forankring
Green Mobility Shift vil udover en velafprøvet SHIFT-model og konkrete borger-erfaringer resultere i:
En værktøjskasse med metoder til at involvere borgere i at afprøve mobilitetstiltag målrettet til arbejdspladser, skole- og fritidsaktiviteter og knudepunkter.
Handleplaner for at forankre SHIFT-modellen i strategier for to trafikselskaber Movia og Skånetrafiken og de tre regioner Skåne, Hovedstaden og Sjælland, samt en handleplan for at udbrede modellen til aktører udenfor projektet.
En forskningsanalyse af SHIFT-modellens effekter, merværdier og potentiale.
Partnere
Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Gate 21, Gladsaxe Kommune, Innovation Skåne, Lunds universitet/K2, Mobilitetsselskabet Movia, Region Sjælland, Region Skåne, Roskilde Universitet (RUC), Röstånga Tillsammans, Sjöbo kommun, Skånetrafiken og Vallensbæk Kommune.
Notat:
Kvalitative metoder til mobilitetsplanlægning
Roskilde Universitet og Lunds Universitet har udarbejdet et notat i forhold til at inddrage borgere i Green Mobility Shift. Notatet kan anvendes af lokale projektledere, når de skal inddrage borgere i lokale projekter.
Notatet skitserer, hvordan borgere kan inddrages i at omstille transporten til grønne transportformer, og hvilken betydning refleksioner om metodevalg i planprocesser kan have. De kvalitative metoder til inddragelse inddeles i tre overordnede kategorier: at forstå, at inddrage og at samskabe. Samtidig vises danske og svenske eksempler på brug af metoderne i mobilitetsprojekter. Endelig opridses en række refleksionsspørgsmål, som eksempel på, hvordan mobilitetsplanlæggere kan fastholde en løbende refleksion i projekter.
Skrevet af: Katrine Hartmann-Petersen, Helena Svensson og Mads Breitenstein Nissen.
Green Mobility Shift
Green Mobility Shift
Green Mobility Shift vil fremme borgernes skift til grønne transportformer. Dét gør de 16 dansk-svenske partnere ved at skabe en model, der danner rammen for en alternativ måde at planlægge transport i fremtiden. Projektet arbejder med konkrete case-baserede forsøg med skift til aktiv, grøn transport hos borgere og model- og værktøjsudvikling blandt andet baseret på cases med borgere og kommuner.
På trods af klima- og ressourcekrise stiger transportens CO2-udledning og bilsalget fortsat. Traditionel planlægning af transport fremskriver nutidens transportbehov og leverer infrastruktur, der matcher til det. På den måde forstærker og understøtter vi nuværende strukturerer og behov.
Projektet Green Mobility Shift gør op med den måde at planlægge på. Danske og svenske trafikselskaber, regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer udvikler i fællesskab en model for at planlægge transport: SHIFT-modellen. Modellen skal fremme borgernes skift til eksempelvis cykel, elcykel, bus og tog gennem en mere helhedsorienteret planlægning, som tager udgangspunkt i at påvirke borgernes behov og efterspørgsel på grøn transport.
Vekselvirkning mellem praksis og model
Arbejdet med SHIFT-modellen bliver suppleret af cases i de deltagende kommuner og organisationer, hvor borgere afprøver nye transportformer i deres hverdagstransport til og fra:
På den måde bliver modellen kvalificeret og demonstreret med borgere i deres dagligdag.
Værktøjskasse og handleplaner for forankring
Green Mobility Shift vil udover en velafprøvet SHIFT-model og konkrete borger-erfaringer resultere i:
Partnere
Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Gate 21, Gladsaxe Kommune, Innovation Skåne, Lunds universitet/K2, Mobilitetsselskabet Movia, Region Sjælland, Region Skåne, Roskilde Universitet (RUC), Röstånga Tillsammans, Sjöbo kommun, Skånetrafiken og Vallensbæk Kommune.
Kontakt
Projektleder
Signe Frøkiær Schou
signe.froekiaer.schou@gate21.dk
Finansiering
Green Mobility Shift er støttet af Interreg ØKS og projektets partnere.
Varighed
August 2023 – juli 2026
Svensk
Find en beskrivelse af projektet på svensk på Innovation Skånes hjemmeside.
Notat:
Kvalitative metoder til mobilitetsplanlægning
Roskilde Universitet og Lunds Universitet har udarbejdet et notat i forhold til at inddrage borgere i Green Mobility Shift. Notatet kan anvendes af lokale projektledere, når de skal inddrage borgere i lokale projekter.
Notatet skitserer, hvordan borgere kan inddrages i at omstille transporten til grønne transportformer, og hvilken betydning refleksioner om metodevalg i planprocesser kan have. De kvalitative metoder til inddragelse inddeles i tre overordnede kategorier: at forstå, at inddrage og at samskabe. Samtidig vises danske og svenske eksempler på brug af metoderne i mobilitetsprojekter. Endelig opridses en række refleksionsspørgsmål, som eksempel på, hvordan mobilitetsplanlæggere kan fastholde en løbende refleksion i projekter.
Skrevet af: Katrine Hartmann-Petersen, Helena Svensson og Mads Breitenstein Nissen.