Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Structural Reuse

By mikkel.barfod.boll@gate21.dk on 10. august 2023
/Cirkulær Omstilling/Structural Reuse

Structural Reuse

Den cirkulære omstilling af byggesektoren er i fuld gang. Særligt genbrug af bærende byggekomponenter rummer et stort potentiale for at reducere udledningen af CO2 og forbruget af naturressourcer, fordi en stor del af byggematerialernes indlejrede CO2 findes her. I projektet Structural Reuse undersøger partnerne, hvordan man kan dokumentere egenskaberne i genbrugte byggekomponenter og kortlægger, hvordan de kan recirkuleres.

  • Om projektet

Om projektet

Direkte genbrug af byggekomponenter skaber nye løsninger

Den cirkulære omstilling af byggesektoren er i fuld gang. Særligt genbrug af bærende byggekomponenter rummer et stort potentiale for at reducere udledningen af CO2 og forbruget af naturressourcer, fordi op mod 80 procent af byggematerialernes indlejrede CO2 findes i disse komponenter.

Samtidig kan direkte genbrug af byggekomponenter skabe grobund for nye virksomheder, der kan levere løsningerne.

Manglende standarder og certificerings- og dokumentationssystemer udgør dog en væsentlig barriere for den direkte genbrug, fordi det resulterer i en betydelig dokumentationsbyrde og økonomisk risiko for bygherren.

I Grand Solutions-projektet StructuralReuse vil partnerne undersøge, hvordan man med ikke-destruktive tests — som ultralyd og elektrisk strøm — kan dokumentere egenskaberne i genbrugte byggekomponenter af træ, stål og beton og på baggrund heraf kortlægge, hvordan de kan recirkuleres i byggeriet.

StructuralReuse vil skabe klarhed om retningslinjer for ansvarspådragelse i forhold til holdbarhed og kvalitet, usikkerhed i pris, processen til fremskaffelse af tilladelser for brug af cirkulære materialer, og genbrugsmaterialer indenfor lovgivning og CE-mærkninger.

Gate 21 står for at mobilisere og koordinere fuldskala demonstrationstest på de ikke-destruktive testmetoder på bærende elementer af beton, træ og stål, formidle viden til de offentlige bygherrer og skubbe på efterspørgslen.

Har I en bygning til test?

Vi leder netop nu efter bygninger, der skal bruges til fuldskala demonstrationstest af de ikke-destruktive testmetoder.

Hvis du tænker, at din organisation har en bygning, der kunne være relevant som testcase, så tag endelig fat i Josephine Hasling Mikkelsen, projektleder i Gate 21.

Projektets tre grene

Projektet tager udgangspunkt i tre forskellige indsatser.

  • Der skal udvikles et klassificeringssystem for brugte bygningskomponenter, der specificerer hvilke krav komponenterne skal leve op til for at kunne genbruges.
  • Der skal udvikles ikke-destruktive testmetoder til dokumentation af de genbrugte byggekomponenters tekniske egenskaber som styrke og eventuelt stadie for nedbrydning.
  • De nye standardiserede krav og testmetoder skal afprøves i fuldskala demonstrationstest, som skal dokumentere metoderne og give data på, hvilken værdi de genbrugte byggekomponenter har, hvis de bliver vurderet i en livscyklusanalyse (LCA) eller en analyse af en bygnings levetidsomkostninger (LCC).

Alle data, nye testmetoder og klassificeringssystemet skal indarbejdes i det almene tekniske fælleseje, som er hjørnestenen i byggeriets kvalitetssystem.

Dyk ned i krav og barrierer for genbrug af byggekomponenter

I denne publikation kan du læse om de lovgivningsmæssige og anerkendte krav til dokumentation af byggekomponenters kvalitet og ydeevne med henblik på at genbruge dem på ny.

Læs publikation
Partnere

DTU Sustain leder konsortiet, der består af ni partnere:

    • Arkitektskolen Aarhus
    • Dansk Standard
    • DTU Skylab
    • Center for SMV AAU
    • Gate 21
    • Lendager
    • List Byg
Kontakt

Projektleder
Josephine Hasling Mikkelsen
josephine.mikkelsen@gate21.dk

Støtte

Projektet er finansieret af Innovationsfonden og Realdania.

Varighed

April 2021 – april 2025

Share
ForrigeSammen om biodiversitet i råstofgrave
NæstePartnerskab for cirkulær jord- og ressourcehåndtering
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej