Halm kan spille en vigtig rolle i udfasningen af den fossile kulstoføkonomi. Udfordringen er at udvikle én eller flere flertrins-kaskader, som gør det muligt at udnytte halmen og det biogene kulstof til blandt andet byggematerialer, bioplast, tekstiler, kostfibre, energi og meget mere. Her kan kommunerne spille en nøglerolle som både myndighed og planlægger.
Et af de store spørgsmål er derfor: Hvordan udnytter vi bedst det biogene kulstof til både produkter og energi? Og hvordan skal det biomassebaserede produktionsapparat se ud?
RUC har skitseret et muligt kaskadeforløb for halm, hvor man først udvinder værdifulde stoffer som lignin, inden resten af biomassen bruges i biogasanlæg. Herfra kan både metan og CO₂ indgå i videre produktion af plast og biokemiske produkter.
Eksempel på kaskadeprincipperne anvendt på halm med ekstraktion af lignin, biogas samt efterfølgende udnyttelser
Om indsatsen
Trin 1: Halm er en populær råvare til biogas. Men før den sendes til biogasanlægget, kan man udvinde lignin – et stof, der kan bruges i alt fra byggematerialer til plast. Lignin kan ikke omsættes af bakterier i biogasanlægget og optager blot plads, hvilket forringer anlæggets effektivitet.
Trin 2: Biogasanlægget omsætter halm sammen med andre råvarer, men der er også anlæg under udvikling, der kan køre udelukkende på halm.
Trin 3: Her får vi tre produkter: metan og CO₂, som normalt adskilles i et opgraderingsanlæg – hvor CO₂’en typisk udledes – samt en afgasset biorest. Bioresten kan spredes på markerne, så næringsstofferne recirkuleres, herunder kvælstof og fosfor.
Trin 4: Ved at tilføre brint kan CO₂ fra biogasproduktionen omdannes til metan gennem en biologisk metaniseringsproces. Samtidig kan næringsstofferne i den afgassede biomasse separeres med henblik på direkte anvendelse – og restbiomassen kan indgå i en efterfølgende kaskade.
Trin 5: I dette trin bruges restproduktet CO2 fra anvendelse af metanen til plastproduktion. CO2-resten kan også anvendes som dyrkningsmedie i gartnerier.
Trin 6: I det sidste trin fremstilles forskellige produkter, der i særlig grad kan erstatte fossile alternativer – herunder bioplast, black carbon (f.eks. til byggematerialer) og biokemiske stoffer.
De beskrevne processer bygger i store træk på kendt teknologi. Det nyskabende ligger i at udvikle koblingerne mellem trinnene. De første fire trin kan med fordel samlokaliseres – altså placeres på samme geografiske sted. Den viste kaskade er blot ét eksempel blandt mange mulige.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner: Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Populærvidenskabelig rapport: “Anvendelse af halm” af Roskilde Universitet.
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Flertrins-kaskade for anvendelse af biomassen halm
Flertrins-kaskade for anvendelen af biomassen halm
Partner: Roskilde Universitet
Halm kan spille en vigtig rolle i udfasningen af den fossile kulstoføkonomi. Udfordringen er at udvikle én eller flere flertrins-kaskader, som gør det muligt at udnytte halmen og det biogene kulstof til blandt andet byggematerialer, bioplast, tekstiler, kostfibre, energi og meget mere. Her kan kommunerne spille en nøglerolle som både myndighed og planlægger.
Et af de store spørgsmål er derfor: Hvordan udnytter vi bedst det biogene kulstof til både produkter og energi? Og hvordan skal det biomassebaserede produktionsapparat se ud?
RUC har skitseret et muligt kaskadeforløb for halm, hvor man først udvinder værdifulde stoffer som lignin, inden resten af biomassen bruges i biogasanlæg. Herfra kan både metan og CO₂ indgå i videre produktion af plast og biokemiske produkter.
Eksempel på kaskadeprincipperne anvendt på halm med ekstraktion af lignin, biogas samt efterfølgende udnyttelser
Om indsatsen
Trin 1: Halm er en populær råvare til biogas. Men før den sendes til biogasanlægget, kan man udvinde lignin – et stof, der kan bruges i alt fra byggematerialer til plast. Lignin kan ikke omsættes af bakterier i biogasanlægget og optager blot plads, hvilket forringer anlæggets effektivitet.
Trin 2: Biogasanlægget omsætter halm sammen med andre råvarer, men der er også anlæg under udvikling, der kan køre udelukkende på halm.
Trin 3: Her får vi tre produkter: metan og CO₂, som normalt adskilles i et opgraderingsanlæg – hvor CO₂’en typisk udledes – samt en afgasset biorest. Bioresten kan spredes på markerne, så næringsstofferne recirkuleres, herunder kvælstof og fosfor.
Trin 4: Ved at tilføre brint kan CO₂ fra biogasproduktionen omdannes til metan gennem en biologisk metaniseringsproces. Samtidig kan næringsstofferne i den afgassede biomasse separeres med henblik på direkte anvendelse – og restbiomassen kan indgå i en efterfølgende kaskade.
Trin 5: I dette trin bruges restproduktet CO2 fra anvendelse af metanen til plastproduktion. CO2-resten kan også anvendes som dyrkningsmedie i gartnerier.
Trin 6: I det sidste trin fremstilles forskellige produkter, der i særlig grad kan erstatte fossile alternativer – herunder bioplast, black carbon (f.eks. til byggematerialer) og biokemiske stoffer.
De beskrevne processer bygger i store træk på kendt teknologi. Det nyskabende ligger i at udvikle koblingerne mellem trinnene. De første fire trin kan med fordel samlokaliseres – altså placeres på samme geografiske sted. Den viste kaskade er blot ét eksempel blandt mange mulige.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner:
Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Populærvidenskabelig rapport: “Anvendelse af halm” af Roskilde Universitet.
Notat: “Halm i højværdi-produkter” udarbejdet af Roskilde Universitet.
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...