Hvordan får vi flere med i fremtidens klimaprojekter – og hvad betyder det for den grønne omstilling? Vi har talt med lektor Peter Stubkjær Andersen fra Københavns Universitet om udfordringerne, løsningerne og deres rolle i Land4Climate.
af Katrine Vollesen
Hvordan får vi borgerne med ombord, når vi udvikler fremtidens danmarkskort? Det er fokus for Peter Stubkjær Andersen, lektor på Københavns Universitet. KU er videnspartner i projektet Land4Climate, hvor de gør 17 partnerne klogere på multifunktionel arealanvendelse, GIS-analyser, og dialogbaseret planlægning – alt sammen med det formål at sætte skub i kommunernes udtagningsprojekter.
Vi giver her mikrofonen til Peter og stiller ham tre spørgsmål om den opgave som han, Københavns Universitet og projektet står overfor.
Hvorfor valgte Københavns Universitet at gå med i Land4Climate?
Den grønne omstilling kører på højtryk i Danmark, og den grønne trepart har for nylig fået sit eget ministerium. Som faglige eksperter i multifunktionel arealanvendelse synes vi, det er spændende at være med i et konkret projekt, der netop arbejder med at realisere en vigtig del af den grønne omstilling – reduktion af CO2-udledning gennem udtagning af kulstofrige lavbundsarealer.
Vi er nysgerrige på, hvordan kommunerne arbejder med løsninger, og vi glæder os til at diskutere, hvor og hvordan multifunktionalitet kan tænkes med ind i kommende klimaprojekter (og hvor de ikke skal).
Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi snakker borgere og klimaprojekter?
I klimaprojekter, såvel som for andre større projekter, er det vigtigt at være opmærksom på tidshorisonten. Den vil ofte være lang, altså flere generationer, der fremover vil blive påvirket – for eksempel af nye vandstandsniveauer, nye arealanvendelser og lignende.
Så der skal tænkes langsigtet med blik for forventninger til fremtiden. Derudover vil mange klimaprojekter dække større arealer. Det betyder, at der kan være flere lodsejere involveret, der muligvis har forskellige behov og holdninger.
Endelig vil kompleksiteten ofte være stor, da klimaprojekter ikke blot drejer sig om vand, men også har indflydelse på arealanvendelse, fremtidige dyrkningsmuligheder, CO2-beregninger og meget andet.
Har du et godt råd til kommunerne om den opgave, som de står overfor?
Det vigtigste råd i forhold til kommunernes rolle i udtagning af lavbundsarealer må være at have blik for lodsejernes behov og ønsker fra start. En dialogbaseret planlægningstilgang kan bidrage til at skabe fælles viden blandt de involverede partnere og afdække deres samlede ønsker til fremtiden.
I succesfulde klimaprojekter, hvor man har anvendt dialogbaserede planlægningsmetoder, vil langt hovedparten af lodsejerne få noget ud af at deltage i projektet. Og det er vigtigt at fokusere på udbyttet for dem, der ejer jorden.
Derudover kan det give mening at kigge på projekternes ’modenhed’, når de konkrete projekter og rækkefølgen for implementeringen skal lægges fast. Det kan blandt andet vurderes ved at kigge på antallet af lodsejere, stemningen blandt lodsejere, niveauet af kulstofindhold og potentiale for multifunktionelle gevinster.
Fakta om Land4Climate
Nye værktøjer, mere vidensdeling og et multifunktionelt fokus på arealer. Alt det – og mere til – bliver fokus i projektet Land4Climate. En ny fælles indsats, der vil sætte skub under udtagning af lavbundsjorder.
Partnere
Projektets partnerkreds består af Falkenbergs kommun, Lunds kommun, Kristianstads kommun, Hässleholms kommun, Osby kommun, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Roskilde Kommune, Faxe Kommune, Kalundborg Kommune, Lejre Kommune, Skogsstyrelsen, Segeåns Vattendragsförbund och Vattenråd, SLU -, Sveriges lantbruksuniversitet, Københavns Universitet – University of Copenhagen, HOFOR & Klimaskovfonden.
Støtte
Projektet er finansieret af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
Projektperiode Projektperioden løber fra august 2024 til august 2027.
Gate 21 overtager den daglige ledelse af sekretariatet for CCS Zealand, et netværk som vil gøre CO2-fangst, anvendelse og lagring til en østdansk styrkeposition.
I et nyt projekt vil Gate 21 anvende avancerede sensorer og dataanalyse til at forstå forureningens påvirkning på sundhed, særligt blandt sårbare grupper som gravide og socialt uds...
Med årsskiftet får vores stærke energihold en erfaren leder i Mette Rask Jensen som ny programchef for Energi-området. Mette kommer direkte fra den kommunale hverdag, hvor energi- ...
Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter?
Hvor står borgerne i fremtidens klimaprojekter?
Hvordan får vi flere med i fremtidens klimaprojekter – og hvad betyder det for den grønne omstilling? Vi har talt med lektor Peter Stubkjær Andersen fra Københavns Universitet om udfordringerne, løsningerne og deres rolle i Land4Climate.
af Katrine Vollesen
Hvordan får vi borgerne med ombord, når vi udvikler fremtidens danmarkskort? Det er fokus for Peter Stubkjær Andersen, lektor på Københavns Universitet. KU er videnspartner i projektet Land4Climate, hvor de gør 17 partnerne klogere på multifunktionel arealanvendelse, GIS-analyser, og dialogbaseret planlægning – alt sammen med det formål at sætte skub i kommunernes udtagningsprojekter.
Vi giver her mikrofonen til Peter og stiller ham tre spørgsmål om den opgave som han, Københavns Universitet og projektet står overfor.
Hvorfor valgte Københavns Universitet at gå med i Land4Climate?
Den grønne omstilling kører på højtryk i Danmark, og den grønne trepart har for nylig fået sit eget ministerium. Som faglige eksperter i multifunktionel arealanvendelse synes vi, det er spændende at være med i et konkret projekt, der netop arbejder med at realisere en vigtig del af den grønne omstilling – reduktion af CO2-udledning gennem udtagning af kulstofrige lavbundsarealer.
Vi er nysgerrige på, hvordan kommunerne arbejder med løsninger, og vi glæder os til at diskutere, hvor og hvordan multifunktionalitet kan tænkes med ind i kommende klimaprojekter (og hvor de ikke skal).
Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi snakker borgere og klimaprojekter?
I klimaprojekter, såvel som for andre større projekter, er det vigtigt at være opmærksom på tidshorisonten. Den vil ofte være lang, altså flere generationer, der fremover vil blive påvirket – for eksempel af nye vandstandsniveauer, nye arealanvendelser og lignende.
Så der skal tænkes langsigtet med blik for forventninger til fremtiden. Derudover vil mange klimaprojekter dække større arealer. Det betyder, at der kan være flere lodsejere involveret, der muligvis har forskellige behov og holdninger.
Endelig vil kompleksiteten ofte være stor, da klimaprojekter ikke blot drejer sig om vand, men også har indflydelse på arealanvendelse, fremtidige dyrkningsmuligheder, CO2-beregninger og meget andet.
Har du et godt råd til kommunerne om den opgave, som de står overfor?
Det vigtigste råd i forhold til kommunernes rolle i udtagning af lavbundsarealer må være at have blik for lodsejernes behov og ønsker fra start. En dialogbaseret planlægningstilgang kan bidrage til at skabe fælles viden blandt de involverede partnere og afdække deres samlede ønsker til fremtiden.
I succesfulde klimaprojekter, hvor man har anvendt dialogbaserede planlægningsmetoder, vil langt hovedparten af lodsejerne få noget ud af at deltage i projektet. Og det er vigtigt at fokusere på udbyttet for dem, der ejer jorden.
Derudover kan det give mening at kigge på projekternes ’modenhed’, når de konkrete projekter og rækkefølgen for implementeringen skal lægges fast. Det kan blandt andet vurderes ved at kigge på antallet af lodsejere, stemningen blandt lodsejere, niveauet af kulstofindhold og potentiale for multifunktionelle gevinster.
Fakta om Land4Climate
Nye værktøjer, mere vidensdeling og et multifunktionelt fokus på arealer. Alt det – og mere til – bliver fokus i projektet Land4Climate. En ny fælles indsats, der vil sætte skub under udtagning af lavbundsjorder.
Partnere
Projektets partnerkreds består af Falkenbergs kommun, Lunds kommun, Kristianstads kommun, Hässleholms kommun, Osby kommun, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Roskilde Kommune, Faxe Kommune, Kalundborg Kommune, Lejre Kommune, Skogsstyrelsen, Segeåns Vattendragsförbund och Vattenråd, SLU -, Sveriges lantbruksuniversitet, Københavns Universitet – University of Copenhagen, HOFOR & Klimaskovfonden.
Støtte
Projektet er finansieret af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
Projektperiode
Projektperioden løber fra august 2024 til august 2027.
Gate 21 overtager sekretariat for østdansk CCS-samarbejde
Gate 21 overtager den daglige ledelse af sekretariatet for CCS Zealand, et netværk som vil gøre CO2-fangst, anvendelse og lagring til en østdansk styrkeposition.
Vær med til at indsamle sensordata for bedre miljø og sundhed
I et nyt projekt vil Gate 21 anvende avancerede sensorer og dataanalyse til at forstå forureningens påvirkning på sundhed, særligt blandt sårbare grupper som gravide og socialt uds...
Erfaren leder skal styrke Energien i Gate 21
Med årsskiftet får vores stærke energihold en erfaren leder i Mette Rask Jensen som ny programchef for Energi-området. Mette kommer direkte fra den kommunale hverdag, hvor energi- ...