Af Lærke Kobberup

I december 2019 besluttede Danmark, at vi i 2030 skal have reduceret vores klimabelastning med 70 procent sammenlignet med 1990 og være klimaneutralt i 2050. Det var en beslutning, som blev taget af et bredt flertal i Folketinget, men som også rungede genklang i mange kommuner. Rudersdal Kommune vedtog efterfølgende deres DK2020-klimaplan i oktober 2022 med mål om klimaneutralitet i 2040 samt et delmål om 85 procent reduktion i 2030.

Det er dog én ting at lægge en plan for en klimaomstilling – og en anden ting at føre den ud i livet.

I Rudersdal Kommune har derfor blandt andet brugt klimabudgettering til at konkretisere, hvordan kommunen kan nærme sig målene på en håndgribelig måde.

Oslo og København blev inspirationskilde til klimabudgettet

Rudersdal lavede deres første klimabudget i 2023, men før da skulle de forstå, hvad et klimabudget egentlig går ud på.

Klimabudgettering er nemlig ikke lovpligtigt i Danmark, så da Rudersdal Kommune gik i gang, måtte de kigge til Norge, hvor klimabudgettering er lovpligtigt, og Københavns Kommune, som allerede havde besluttet sig for at effektvurdere de forskellige klimatiltag. Her var der konkrete metoder og eksempler, som Rudersdal kunne tage udgangspunkt i.

Arbejdet med klimabudgetterne har været en ret stor optursfornemmelse for Rudersdal Kommune, beskriver Stinne Maria Thomassen:

”Det overraskede mig egentlig, da jeg begyndte at læse den her guide fra Oslo, at meget af deres vejledning handler om at lave en klimahandlingsplan, få sat målene og få lavet nogle handlinger, du kan følge op på målene med – og der er vi jo ret langt med vores DK-2020 klimahandlingsplaner, og i Rudersdal besluttede politikkerne, at der også skulle være sammenhæng med de årlige budgetprocesser.”

Oslo var blandt de første byer i verden til at indføre klimabudgettering. Det første klimabudget blev lagt frem i 2016 for det efterfølgende år, og siden da er klimabudgettet udviklet til at omfatte hele kommunens klimamål. Det inkluderer både direkte og indirekte udledninger, energiforbrug, klimatilpasning og naturlig karbonlagring.

Ifølge Stinne Maria Thomassen har det været meget lærerigt at deltage i at udvikle viden og værktøjer om klimabudgettering i en dansk sammenhæng i regi af Klimaalliancen sammen med andre kommuner, hvor der blandet andet er udviklet en guide til klimabudgettering, som alle kommunerne nu kan trække på.

En fordel på flere fronter

Men hvordan får kommunen klimabudgetterne videre fra mødelokalerne og ud i virkeligheden? I Rudersdal valgte de at argumentere for både økonomiske og klimabesparelser.

Stinne Maria Thomassen forklarer, at det er det bedre at fremhæve de positive historier og vinkler – eksempelvis at de renoveringsprojekter der er sat i værk, faktisk ikke kun sparer på pengefronten, men også på klimafronten, så er det lettere at få medspillere blandt politiske beslutningstagere.

”Det kan for eksempel være, når der ikke er råd til at bygge så mange nye bygninger, så kan vi vedligeholde nogle af de bygninger, vi har. Derfor har vi valgt at fokusere på klimagevinsterne ved renoveringer frem for nybyggeri i nogle af vores klimabudgetter,” siger hun og uddyber:

Nyt mindset: tænk klima ind fra start til slut

Stinne Maria Thomassen er meget tilfreds med fremskridtet i kommunen, og klimabudgettet er nu en del af den årlige budgetproces. Men de er ikke færdige:

”Vi vil jo gerne ændre på mindsettet, så man allerede begynder at tænke klima ind fra starten af, fordi man vænner sig til, at vi effektvurderer på tingene. Det vil sige, at når man træffer beslutninger om noget, så ser man ikke kun på den økonomiske bundlinje, men også CO2-bundlinjen, og på hvilke konsekvenser det har for klimamålene,” siger Stinne Maria Thomassen.

Hun ved, at klimahensyn eller CO2-effektvurderinger i nogle andre kommuner allerede er i spil i sagsfremstillingerne, og det håber hun med tiden også kan lade sig gøre i Rudersdal. Målet er at give politikerne et bredere beslutningsgrundlag tidligere i processen baseret på både økonomiske og klimamæssige konsekvenser.

Men uanset hvad ser hun det som en kæmpe fordel, at Rudersdal Kommune er kommet i gang med klimabudgetterne, og hun vil klart anbefale det til andre kommuner, der overvejer det.

”Det behøver ikke nødvendigvis at være så detaljeret til at starte med – det kan man altid bygge ovenpå, men at vise, hvad der kan lade sig gøre, og hvor vi gerne vil hen. Det har vist sig at være brugbart også for at få flere med på opgaven og få flere til at tænke i samme retning.”