af Claus Ascanius 

Genanvendelse af jord i anlægsarbejder kan både reducere forbruget af jomfruelige råstoffer, spare kommunerne penge og mindske CO₂-udledningen ved at undgå lange transporter. Alligevel genanvendes kun ca. 10 % af den opgravede jord. Netop den problemstilling var omdrejningspunktet på en velbesøgt temadag hos Gate 21.

Når jord skal genanvendes i kommunale anlægsprojekter, er det kommunerne, der fungerer som myndighed i de konkrete sager, mens Miljøstyrelsen fastlægger national lovgivning og vejledninger. Og netop udfordringen – at de enkelte kommuner kan have forskellig tolkning af lovgivningen – blev nævnt som en væsentlig barriere:

”Vi kører 9 millioner ton jord væk om året. Det svarer til et vogntog af lastbiler hele vejen herfra til Bagdad. Det vogntog skal vi simpelthen have stoppet,” lød opråbet fra Rune Klitgaard Jakobsen, Miljøkonsulent i Gladsaxe Kommune, som fortsatte:

Derfor har Gladsaxe Kommune taget initiativ til at udarbejde et notat om deres egen praksis for genanvendt jord, som Rune Klitgaard Jakobsen håber kan inspirere til en fælles tilgang på tværs af de nærliggende kommuner. Behovet for erfaringsudveksling blev flere gange nævnt som et vigtigt udgangspunkt for at finde fælles fodslag:

”Jeg oplever det som virkelig stærkt, når vi mødes på tværs af interessenter. Netop her, hvor både myndigheder, rådgivere og entreprenører er samlet, ligger en af de vigtigste forudsætninger for at lykkes,” lyder det fra Jens Bischoff, vicepresident for miljøområdet i COWI.

Også Miljøstyrelsen, deltog i dagen med en gennemgang af deres tolkning af lovgivningen, hvilket blev godt modtaget i salen. Alligevel savnede flere deltagere, at styrelsen blev mere tydelig på handlerummet for, hvad man gerne må – frem for fokus på begrænsninger. Blandt andet var der et gennemgående ønske fra deltagere om retningslinjer for miljøtilladelser til ressourcepladser – altså de pladser hvor der kan håndteres jord til genanvendelse – samt klare regler for hvornår og hvordan der skal prøvetages for forurening, når jorden skal tilbage, hvor den kom fra:

”Når vi som kommune er tydelige omkring, hvad man må uden at skulle søge tilladelse, kan vi reducere både ventetid og den usikkerhed, der kan opstå, når svarene i nogle tilfælde først kommer efter, at projektet burde være startet. Lange svartider og sagsbehandling er nemlig nogle af de største barrierer – de bremser aktiviteterne på området. Det er netop derfor, vi i Gladsaxe har udarbejdet notatet,” siger Rune Klitgaard Jakobsen.

Rune Klitgaard Jakobsen fortæller om Gladsaxe Kommunes arbejde med genanvendelse. Og der var bred enighed om, at netop erfaringsdeling og en ensartet praksis er blandt forudsætningerne for at lykkedes.

De gode eksempler bør erstatte myterne
Men kan det tænkes, at ”elefanten er talt større end den er”, som en af deltagerne formulerede det? Forstået på den måde, at myterne om, hvor svært det behøver at være, måske går begge veje?

”Det gør det jo nok, men jeg forholder mig bare til fakta: Der sker stort set ingen genanvendelse af jord. Kun nogle få kommuner er lykkedes med det, men de fleste kommuner fortsætter ufortrødent med at bruge nye materialer, der indvindes ude i Køge Bugt. Så det er tilsyneladende stadig for kompliceret at få det her til at ske,” lyder svaret fra Rune Klitgård.

Hos COWI er man til dels enig i, at der er behov for at se på lovgivningen, men mener dog, at det går den rigtige vej:

”Når man ser på det rent praktisk, burde der egentlig ikke være så mange barrierer. Selvfølgelig er der nogle regler og lovgivning, der er værd at kigge på. Lovgivningen vi arbejder under er 25–30 år gammel, og der mangler større fokus på bæredygtighed og nyttiggørelse. Men efterhånden findes der så mange gode eksempler, der viser at det faktisk burde være langt lettere”, lød vurderingen fra Jens Bischoff og tilføjer:

Fortsat behov for videndeling på tværs
Dagen var arrangeret i et samarbejde mellem Energi På Tværs (som siden 2012 har samlet forsyningsselskaber, region og kommuner om hovedstadsregionens energiomstilling) samt Partnerskab for Cirkulær Jord- og Ressourcehåndtering, som med støtte fra Region Hovedstaden har samlet kommuner og forsyninger om bedre udnyttelse af sekundære råstoffer.

Sidstnævnte partnerskab ophører ved årsskiftet som konsekvens af sammenlægningen af de to østdanske regioner, men i begge netværk oplever man fortsat efterspørgsel på mere viden om genanvendelse af råstoffer – især i forbindelse med udrulning af fjernvarme. Og også i Region Hovedstaden ser man et fortsat behov for vidensdeling og erfaringsudvikling:

”Det gør en kæmpe forskel at samles på tværs af aktører, for jeg oplever, at den viden, der er i branchen og blandt myndigheder, er ekstremt fragmenteret. De gode cases lever hver for sig, og myterne får ofte lov at stå i vejen”, vurderer Johannes Dandanell Neimann, konsulent i Region Hovedstadens Enhed for Miljø og afslutter: ”Derfor glæder det mig også at se Miljøstyrelsen gå ind i sådan et rum. For jeg tror at deres erfaringer kan kobles med branchens, så vi i fællesskab kan bruge det potentiale, der ligger lige foran os til at skabe nogle realiserbare løsninger”