Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio undersøgt, hvordan biokul kan forbedre vækstmateriale. Biokul har den egenskab, at det holder på næringsstoffer og vand, hvilket potentielt kan reducere behovet for vanding og gødning. Det kan være en gevinst for grundvand, klima og drift. De foreløbige erfaringer peger på, at biokul kan have positive effekter, men at effekterne varierer betydeligt afhængigt af afgrøde, biokolmængde og håndtering.
Udfordringen
Gødning og næringsstoffer fra landbruget har over tid haft en effekt på det danske og svenske grundvand og havmiljø. Derfor arbejdes der flere steder med løsninger, der kan reducere udvaskning og optimere næringsstofudnyttelse. En mulig tilgang er anvendelse af biokul.
Løsning: Biokullet blomstrer i Vallensbæk
I Vallensbæk Kommune har Center for Teknik og Byudvikling købt 25 kubikmeter certificeret biokul af træflis for at afprøve dets effekt i kommunens staudebede. Håbet var, at biokullet kan reducere behovet for vanding og lugning, og dermed frigive mandetimer, samtidig med at de næringsstoffer biokullet binder kan gavne planterne.
I efteråret 2024 blev 15 kubikmeter biokul derfor blandet i vækstmaterialet i 12 nye staudebede. Der blev samtidig etableret 12 kontrolbede uden biokul.
Hvert forsøgsbed indeholdt 25 procent biokul. Kommunen testede samtidig tre forskellige typer vækstblandinger i bedene for at se, hvilket materiale biokul fungerer bedst sammen med. De testede skærver, engmuld og vasket grus. Det er dog svært at konkludere, hvad der har den mest gavnlige effekt på så kort tid.
Klimakoordinatoren for Vallensbæk Kommune, June Thomsen, forklarer, at en meget vigtig læring viste sig tidligt i projektet. Det er afgørende, at biokullet får tilsat gødning, inden planterne plantes, da biokullet ellers vil suge alle næringsstofferne fra jorden i stedet for at frigive til planterne. Biokullet kan lades med næring ved at blande det med kompost eller gødning og lade det trække, så biokullets porøse struktur fyldes med næringsstoffer og mikroorganismer.
Det nåede kommunen ikke i dette forsøg, og det kan få betydning for de endelige resultater som forventes i 2027.
Men, pointerer June Thomsen, man har allerede kunnet se biokullets fordele i bedene:
“Hen over sommeren bemærkede vi, at de har en flot vækst. De er meget flotte i farverne, og de kræver ikke så meget vand. Så det er vores midlertidige konklusion efter cirka et år.”
– June Thomsen, klimakoordinator ved Vallensbæk Kommune
June Thomsen, Klimakoordinator ved Vallensbæk Kommune.
Resultater Løsning: Frugtbar grøntsagsjord i Malmø
Ved den bæredygtige gård Botildenborg og Ärtholmens koloniområde i Malmø arbejder man også med biokul. Her fokuserer forsøgene dog ikke på blomsterbede, men grøntsagsbede.
I forsøget er fire typer bede i spil med henholdsvist 0, 1, 5 og 10 procent biokul. I alle bedene havde biokullet på forhånd ligget med gødning i op til en uge for at binde næringsstofferne.
Mængderne af den anvendte biokul i Botildenborg og Ärtholmens koloniområde er væsentlig mindre end i bedene i Vallensbæk, men det er også vigtigt at pointere, at hvis der tilføjes mere end 25 procent biokul, er der risiko for, at pH-værdien i jorden bliver for høj.
Efter høsten konkluderer de ansatte på både Botildenborg og Ärtholmens koloniområde, at grøntsager, som gror oven på jorden, som for eksempel squash, klarer sig godt med 10 procent biokul i bedene. Forsøgene viste, at 10 procent biokul gav det højeste samlede squashudbytte.
Rodfrugter som gulerødder kan derimod have det sværere, da grøntsagerne bliver krummede, når de vokser i jord med større stykker biokul. Derfor passer det bedre med 1 procent eller intet biokul i de bede, hvor denne type afgrøder dyrkes.
Det er oplevelsen begge steder, at bede med biokul kan give bedre smag og reducere behovet for vanding.
Hos Botildenborg har forsøget været så stor en succes, at de ønsker at fortsætte brugen af biokul i grøntsagsproduktionen.
Perspektiver
Hvis biokul har en positiv virkning på dyrkning af grøntsager og vedligeholdelse af blomsterbede, kan det blive en gamechanger i flere kommuner. Det vil nemlig med tiden gøre det lettere at udbrede metoden til større skala, forudsat korrekt dosering, forbehandling og lokal afprøvning, med tilsvarende positiv effekt på grundvandet og de kommunale budgetter.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: Vallensbæk Kommune og Malmø stad.
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Odlingsförsök med Biokol Botildenborg” udarbejdet af Malmö stad, Botildenborg og Upphandlingsmyndigheten
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...
Tema: Biokul i bede
Biokul i bede
Kan biokul i blomster- og grøntsagsbede spare vand og mandetimer?
Partnere: Vallensbæk Kommune og Malmø stad
Om indsatsen
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio undersøgt, hvordan biokul kan forbedre vækstmateriale. Biokul har den egenskab, at det holder på næringsstoffer og vand, hvilket potentielt kan reducere behovet for vanding og gødning. Det kan være en gevinst for grundvand, klima og drift. De foreløbige erfaringer peger på, at biokul kan have positive effekter, men at effekterne varierer betydeligt afhængigt af afgrøde, biokolmængde og håndtering.
Udfordringen
Gødning og næringsstoffer fra landbruget har over tid haft en effekt på det danske og svenske grundvand og havmiljø. Derfor arbejdes der flere steder med løsninger, der kan reducere udvaskning og optimere næringsstofudnyttelse. En mulig tilgang er anvendelse af biokul.
Løsning: Biokullet blomstrer i Vallensbæk
I Vallensbæk Kommune har Center for Teknik og Byudvikling købt 25 kubikmeter certificeret biokul af træflis for at afprøve dets effekt i kommunens staudebede. Håbet var, at biokullet kan reducere behovet for vanding og lugning, og dermed frigive mandetimer, samtidig med at de næringsstoffer biokullet binder kan gavne planterne.
I efteråret 2024 blev 15 kubikmeter biokul derfor blandet i vækstmaterialet i 12 nye staudebede. Der blev samtidig etableret 12 kontrolbede uden biokul.
Hvert forsøgsbed indeholdt 25 procent biokul. Kommunen testede samtidig tre forskellige typer vækstblandinger i bedene for at se, hvilket materiale biokul fungerer bedst sammen med. De testede skærver, engmuld og vasket grus. Det er dog svært at konkludere, hvad der har den mest gavnlige effekt på så kort tid.
Klimakoordinatoren for Vallensbæk Kommune, June Thomsen, forklarer, at en meget vigtig læring viste sig tidligt i projektet. Det er afgørende, at biokullet får tilsat gødning, inden planterne plantes, da biokullet ellers vil suge alle næringsstofferne fra jorden i stedet for at frigive til planterne. Biokullet kan lades med næring ved at blande det med kompost eller gødning og lade det trække, så biokullets porøse struktur fyldes med næringsstoffer og mikroorganismer.
Det nåede kommunen ikke i dette forsøg, og det kan få betydning for de endelige resultater som forventes i 2027.
Men, pointerer June Thomsen, man har allerede kunnet se biokullets fordele i bedene:
– June Thomsen, klimakoordinator ved Vallensbæk Kommune
Resultater Løsning: Frugtbar grøntsagsjord i Malmø
Ved den bæredygtige gård Botildenborg og Ärtholmens koloniområde i Malmø arbejder man også med biokul. Her fokuserer forsøgene dog ikke på blomsterbede, men grøntsagsbede.
I forsøget er fire typer bede i spil med henholdsvist 0, 1, 5 og 10 procent biokul. I alle bedene havde biokullet på forhånd ligget med gødning i op til en uge for at binde næringsstofferne.
Mængderne af den anvendte biokul i Botildenborg og Ärtholmens koloniområde er væsentlig mindre end i bedene i Vallensbæk, men det er også vigtigt at pointere, at hvis der tilføjes mere end 25 procent biokul, er der risiko for, at pH-værdien i jorden bliver for høj.
Efter høsten konkluderer de ansatte på både Botildenborg og Ärtholmens koloniområde, at grøntsager, som gror oven på jorden, som for eksempel squash, klarer sig godt med 10 procent biokul i bedene. Forsøgene viste, at 10 procent biokul gav det højeste samlede squashudbytte.
Rodfrugter som gulerødder kan derimod have det sværere, da grøntsagerne bliver krummede, når de vokser i jord med større stykker biokul. Derfor passer det bedre med 1 procent eller intet biokul i de bede, hvor denne type afgrøder dyrkes.
Det er oplevelsen begge steder, at bede med biokul kan give bedre smag og reducere behovet for vanding.
Hos Botildenborg har forsøget været så stor en succes, at de ønsker at fortsætte brugen af biokul i grøntsagsproduktionen.
Perspektiver
Hvis biokul har en positiv virkning på dyrkning af grøntsager og vedligeholdelse af blomsterbede, kan det blive en gamechanger i flere kommuner. Det vil nemlig med tiden gøre det lettere at udbrede metoden til større skala, forudsat korrekt dosering, forbehandling og lokal afprøvning, med tilsvarende positiv effekt på grundvandet og de kommunale budgetter.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Vallensbæk Kommune og Malmø stad.
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Odlingsförsök med Biokol Botildenborg” udarbejdet af Malmö stad, Botildenborg og Upphandlingsmyndigheten
Rapport: “Odlingsförsök med biokol på Ärtholmen” udarbejdet af Hållbar Utveckling i samarbete med Malmö stad och Ärtholmens Sommarstad
Løsning: “Forsøg med biokul i bede” udarbejdet af Vallensbæk Kommune
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Byggematerialer af strandopskyl
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...