I det nordvestlige Skåne ligger NSR. Her har man de seneste to år undersøgt, hvordan biomasse kan omdannes til biokul ved hjælp af pyrolyse. Der er testet gran, tagrør, ålegræs og græs. Testene er gennemført i et leaset test-pyrolyseanlæg med henblik på at vurdere, hvilke kommunale biomasser der egner sig til biokulproduktion.
De testede biomasser repræsenterer forskellige typer af kommunale reststrømme: gran fra en brugt julegran, tagrør fra naturpleje, græs fra kommunale arealer samt ålegræs indsamlet langs kysten. Fælles for dem er, at de i dag typisk ikke anvendes til biogas eller højværdiprodukter.
Løsningen
Hos NSR ved man, at pyrolyseanlægget i udgangspunktet bedst håndterer materialer, der er forarbejdet til små piller. Det effektiviserer processen, fordi biomassen i pilleform har en højere densitet og dermed kan håndteres mere stabilt i anlægget. Forsøgene viser dog, at pelletering kan være udfordrende for flere biomasser og i praksis har medført ekstra tidsforbrug og driftsproblemer.
I forsøget blev granstammer fra Tomelilla kommun leveret som flis, mens tagrør og græs blev leveret klippet. Materialerne blev efterfølgende malet i en hammermølle, og hvor det var muligt, blev der forsøgt pelletering, inden biomassen blev pyrolyseret. Ikke alle biomasser kunne pelleteres, og flere materialer blev derfor anvendt direkte i findelt form. Det viste sig i flere tilfælde at fungere tilfredsstillende.
Grantræet endte med et udbytte på 26,7 procent, mens tagrørene gav et udbytte på 28 procent. Ifølge NSR er disse udbytter på et forventeligt niveau for den type biomasser. Samtidig peges der på, at det ikke kun er mængden af biokul, der er afgørende, men også biokullets kvalitet og stabilitet.
Erfaringer med de enkelte biomasser
Ålegræs fra Søuld Ålegræsset blev leveret i pilleform, men gav uventede driftsproblemer. Under pyrolyseforsøgene opstod der gentagne stop i gasledningen til kondensatoren, og det blev derfor besluttet ikke at fortsætte forsøgene med ålegræspellets i denne type anlæg. Der blev dog produceret tilstrækkeligt biokul til kemiske analyser. NSR vurderer, at problemerne kan skyldes en uheldig kombination af materiale og anlæg, og at ålegræs fortsat kan være relevant i andre typer pyrolyseteknologier.
Græs fra Malmö stad Græsset blev leveret i baller, hvor nedbrydning var påbegyndt. Det anvendelige græs blev taget ud, tørret og malet, hvorefter det blev pyrolyseret uden pelletering. Denne tilgang fungerede tilfredsstillende, og græsset gav et udbytte på cirka 30 procent (tørstofbasis). Erfaringen peger på, at græs er en relativt robust biomasse i biokulproduktion, så længe opbevaring og tørring håndteres korrekt.
Tagrør fra Vallensbæk Kommune
Tagrør blev høstet og leveret i klippet form og efterfølgende malet. Pelletering gav ikke tilfredsstillende resultater, og materialet blev derfor anvendt direkte i anlægget. Det lette og luftige materiale gjorde processen mindre effektiv, men det lykkedes at producere biokul med et udbytte på cirka 28 procent.
Gran fra Tomelilla kommun
Granen stammede fra en brugt julegran og blev leveret som flis. Pelletering lykkedes ikke, blandt andet på grund af fugtindholdet, men pyrolyse af opelleteret materiale var mulig. Granbiokullet havde et relativt lavt udbytte, men et højt kulstofindhold og lav askemængde, og det anvendes efterfølgende i et kommunalt planteforsøg.
Næste skridt
Biokullet er analyseret med henblik på indhold af kulstof, brint og metaller, da disse forhold har betydning for, hvordan biokullet kan anvendes. Analyserne viser, at alle producerede biokul overholder grænseværdierne for EBC-Agro og har et H/C-forhold under 0,7, hvilket betyder, at de potentielt kan fungere som kulsænke.
Næste skridt er at afsætte og anvende biokullet. NSR vurderer, at der er efterspørgsel på biokul fra både landbrug og kommuner, og peger samtidig på, at kommunal anvendelse af egenproduceret biokul kan indgå i lokale kredsløb og eventuelt kombineres med salg af klimakreditter.
NSR beskriver indsatsen som en øjenåbner i forhold til, hvor meget kommunal biomasse der rummer et uudnyttet potentiale som ressource.
“Den största lärdomen är nog, att man förstår och börjar fundera på hur mycket organiska material vi har i vår kommun. Vass eller julgranar, man börjar förstå att man har en resurs.”
– Eva Stål, projektleder ved NSR
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner: NSR
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Løsning: “Produktion av biokol från indsamlade biomassor i Danmark og Sverige” udarbejdet af NSR
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Produktion af biokul fra biomasser
Pyrolyse af biomasse
Pyrolyse giver biomasse ny værdi
Partner: NSR
Om indsatsen
I det nordvestlige Skåne ligger NSR. Her har man de seneste to år undersøgt, hvordan biomasse kan omdannes til biokul ved hjælp af pyrolyse. Der er testet gran, tagrør, ålegræs og græs. Testene er gennemført i et leaset test-pyrolyseanlæg med henblik på at vurdere, hvilke kommunale biomasser der egner sig til biokulproduktion.
De testede biomasser repræsenterer forskellige typer af kommunale reststrømme: gran fra en brugt julegran, tagrør fra naturpleje, græs fra kommunale arealer samt ålegræs indsamlet langs kysten. Fælles for dem er, at de i dag typisk ikke anvendes til biogas eller højværdiprodukter.
Løsningen
Hos NSR ved man, at pyrolyseanlægget i udgangspunktet bedst håndterer materialer, der er forarbejdet til små piller. Det effektiviserer processen, fordi biomassen i pilleform har en højere densitet og dermed kan håndteres mere stabilt i anlægget. Forsøgene viser dog, at pelletering kan være udfordrende for flere biomasser og i praksis har medført ekstra tidsforbrug og driftsproblemer.
I forsøget blev granstammer fra Tomelilla kommun leveret som flis, mens tagrør og græs blev leveret klippet. Materialerne blev efterfølgende malet i en hammermølle, og hvor det var muligt, blev der forsøgt pelletering, inden biomassen blev pyrolyseret. Ikke alle biomasser kunne pelleteres, og flere materialer blev derfor anvendt direkte i findelt form. Det viste sig i flere tilfælde at fungere tilfredsstillende.
Grantræet endte med et udbytte på 26,7 procent, mens tagrørene gav et udbytte på 28 procent. Ifølge NSR er disse udbytter på et forventeligt niveau for den type biomasser. Samtidig peges der på, at det ikke kun er mængden af biokul, der er afgørende, men også biokullets kvalitet og stabilitet.
Erfaringer med de enkelte biomasser
Ålegræs fra Søuld
Ålegræsset blev leveret i pilleform, men gav uventede driftsproblemer. Under pyrolyseforsøgene opstod der gentagne stop i gasledningen til kondensatoren, og det blev derfor besluttet ikke at fortsætte forsøgene med ålegræspellets i denne type anlæg. Der blev dog produceret tilstrækkeligt biokul til kemiske analyser. NSR vurderer, at problemerne kan skyldes en uheldig kombination af materiale og anlæg, og at ålegræs fortsat kan være relevant i andre typer pyrolyseteknologier.
Græs fra Malmö stad
Græsset blev leveret i baller, hvor nedbrydning var påbegyndt. Det anvendelige græs blev taget ud, tørret og malet, hvorefter det blev pyrolyseret uden pelletering. Denne tilgang fungerede tilfredsstillende, og græsset gav et udbytte på cirka 30 procent (tørstofbasis). Erfaringen peger på, at græs er en relativt robust biomasse i biokulproduktion, så længe opbevaring og tørring håndteres korrekt.
Tagrør fra Vallensbæk Kommune
Tagrør blev høstet og leveret i klippet form og efterfølgende malet. Pelletering gav ikke tilfredsstillende resultater, og materialet blev derfor anvendt direkte i anlægget. Det lette og luftige materiale gjorde processen mindre effektiv, men det lykkedes at producere biokul med et udbytte på cirka 28 procent.
Gran fra Tomelilla kommun
Granen stammede fra en brugt julegran og blev leveret som flis. Pelletering lykkedes ikke, blandt andet på grund af fugtindholdet, men pyrolyse af opelleteret materiale var mulig. Granbiokullet havde et relativt lavt udbytte, men et højt kulstofindhold og lav askemængde, og det anvendes efterfølgende i et kommunalt planteforsøg.
Næste skridt
Biokullet er analyseret med henblik på indhold af kulstof, brint og metaller, da disse forhold har betydning for, hvordan biokullet kan anvendes. Analyserne viser, at alle producerede biokul overholder grænseværdierne for EBC-Agro og har et H/C-forhold under 0,7, hvilket betyder, at de potentielt kan fungere som kulsænke.
Næste skridt er at afsætte og anvende biokullet. NSR vurderer, at der er efterspørgsel på biokul fra både landbrug og kommuner, og peger samtidig på, at kommunal anvendelse af egenproduceret biokul kan indgå i lokale kredsløb og eventuelt kombineres med salg af klimakreditter.
NSR beskriver indsatsen som en øjenåbner i forhold til, hvor meget kommunal biomasse der rummer et uudnyttet potentiale som ressource.
– Eva Stål, projektleder ved NSR
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner:
NSR
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Løsning: “Produktion av biokol från indsamlade biomassor i Danmark og Sverige” udarbejdet af NSR
Rapport: “Biochar: a Versatile Outcome of Various Biomasses – Benefits and Challenges” udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...