I Power Bio har RUC indsamlet viden og erfaringer fra blandt andet Solrød Biogas om anvendelse af strandopskyl, herunder tang og ålegræs, som input til biogasproduktion. Det har bidraget til en vurdering af strandopskyllets biogaspotentiale og begrænsningerne – og har været med til at afklare, hvorfor der ikke er arbejdet videre med dette spor.
Erfaringerne viser, at den organiske del af strandopskyl i sig selv har et relevant gaspotentiale. I praksis er anvendelsen dog forbundet med betydelige udfordringer, hvor især et meget højt sandindhold udgør en central barriere. Data fra indsamling til Solrød Biogas viser, at sandindholdet kan udgøre op til 56 procent af tørstofindholdet i materialet.
Sand er uønsket i biogasreaktorer, da det øger slitagen på anlægget, reducerer den effektive reaktorvolumen og medfører højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Derudover kan sand bidrage til øget viskositet og tilstopning, hvilket begrænser anlæggets kapacitetsudnyttelse. Samtidig er rensning af strandopskyl for sand forbundet med betydelige omkostninger.
Der er gennemført en række forsøg og undersøgelser for at reducere sandindholdet i strandopskyl, herunder mekanisk indsamling på stranden, skylning i vandkanten, tromlerensning på stranden, forbehandling på anlæg samt etablering af separate sandvaskeanlæg. Erfaringerne peger på, at flere metoder enten har haft begrænset effekt, har medført yderligere sandtilførsel eller har vist sig økonomisk urealistiske i praksis.
Positive resultater er opnået ved termisk forbehandling på biogasanlæg, hvor opvarmning til 50–52 °C har medført, at sandet i vidt omfang frigøres fra det organiske materiale. Metoden kan reducere sandindholdet væsentligt, men forudsætter biogasanlæg, der er dimensioneret til at håndtere restmængder af sand.
Solrød Biogas er eksempelvis dimensioneret til samlet at kunne håndtere op til 520 tons sand årligt. Da sand også tilføres anlægget via andre biomasser, er der i praksis reserveret op til 400 tons sand til tang og ålegræs. Ved termisk forbehandling reduceres sandindholdet i gennemsnit til 22,3 procent, hvilket under disse forudsætninger muliggør modtagelse af cirka 1.794 tons tang/ålegræs om året.
Samlet peger erfaringerne på, at udfordringerne ikke alene er tekniske, men også knyttet til strandopskyllets karakter. Materialet opsamles diffust langs kysten, er stærkt sæsonafhængigt og har en varierende sammensætning. Ofte har strandopskyllet allerede været under nedbrydning under ophold i havet og på stranden, hvilket reducerer kvaliteten og gør det vanskeligt at sikre en stabil og forudsigelig materialestrøm – et centralt krav for kommerciel biogasproduktion.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner: RUC
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Fjernelse af sand i tang og Ålegræs” udarbejdet af Roskilde Universitet
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Strandopskyl til biogas
Strandopskyl til biogas
Partner: RUC
Om indsatsen
I Power Bio har RUC indsamlet viden og erfaringer fra blandt andet Solrød Biogas om anvendelse af strandopskyl, herunder tang og ålegræs, som input til biogasproduktion. Det har bidraget til en vurdering af strandopskyllets biogaspotentiale og begrænsningerne – og har været med til at afklare, hvorfor der ikke er arbejdet videre med dette spor.
Erfaringerne viser, at den organiske del af strandopskyl i sig selv har et relevant gaspotentiale. I praksis er anvendelsen dog forbundet med betydelige udfordringer, hvor især et meget højt sandindhold udgør en central barriere. Data fra indsamling til Solrød Biogas viser, at sandindholdet kan udgøre op til 56 procent af tørstofindholdet i materialet.
Sand er uønsket i biogasreaktorer, da det øger slitagen på anlægget, reducerer den effektive reaktorvolumen og medfører højere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Derudover kan sand bidrage til øget viskositet og tilstopning, hvilket begrænser anlæggets kapacitetsudnyttelse. Samtidig er rensning af strandopskyl for sand forbundet med betydelige omkostninger.
Der er gennemført en række forsøg og undersøgelser for at reducere sandindholdet i strandopskyl, herunder mekanisk indsamling på stranden, skylning i vandkanten, tromlerensning på stranden, forbehandling på anlæg samt etablering af separate sandvaskeanlæg. Erfaringerne peger på, at flere metoder enten har haft begrænset effekt, har medført yderligere sandtilførsel eller har vist sig økonomisk urealistiske i praksis.
Positive resultater er opnået ved termisk forbehandling på biogasanlæg, hvor opvarmning til 50–52 °C har medført, at sandet i vidt omfang frigøres fra det organiske materiale. Metoden kan reducere sandindholdet væsentligt, men forudsætter biogasanlæg, der er dimensioneret til at håndtere restmængder af sand.
Solrød Biogas er eksempelvis dimensioneret til samlet at kunne håndtere op til 520 tons sand årligt. Da sand også tilføres anlægget via andre biomasser, er der i praksis reserveret op til 400 tons sand til tang og ålegræs. Ved termisk forbehandling reduceres sandindholdet i gennemsnit til 22,3 procent, hvilket under disse forudsætninger muliggør modtagelse af cirka 1.794 tons tang/ålegræs om året.
Samlet peger erfaringerne på, at udfordringerne ikke alene er tekniske, men også knyttet til strandopskyllets karakter. Materialet opsamles diffust langs kysten, er stærkt sæsonafhængigt og har en varierende sammensætning. Ofte har strandopskyllet allerede været under nedbrydning under ophold i havet og på stranden, hvilket reducerer kvaliteten og gør det vanskeligt at sikre en stabil og forudsigelig materialestrøm – et centralt krav for kommerciel biogasproduktion.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner:
RUC
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Fjernelse af sand i tang og Ålegræs” udarbejdet af Roskilde Universitet
Notat: “Tang og ålegræs i Øresundsområdet” udarbejdet af Roskilde Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...