Biogasbranchen er i kraftig vækst og mange nye anlæg planlægger at basere sig på halm og andre biomasser som den primære kulstofkilde. Halm er imidlertid besværligt at håndtere i biogasreaktoren, fordi den voksmembran, der ligger yderst på halmstrået, beskytter strået mod bakteriel nedbrydning, dels fordi halmen naturligt flyder ovenpå væskedelen i biogasreaktoren, og derfor ikke bliver nedbrudt uden kraftig omrøring. Forbehandling af halmen er derfor vigtig for fremtidens biogasanlæg.
Den enkleste og billigste forbehandling er findeling og efterfølgende omrøring. De fleste anlæg baseres på denne metodik. Nogle pelleterer halmen, hvorved det også findeles, og samtidig bliver let at transportere over lange afstande. Udover findeling er ensilering mest anvendt. Ensileringer nedbryder halmen delvis, hvorved den bliver lettere tilgængelig for bakterierne. Ensileringen sker ofte sammen med andre biomasser som halm, roetoppe med videre. Det har den ekstra fordel, at halmen opsamler perkolater, der ellers drænes fra de grønne biomasser.
En ny metode er på vej, hvor halmcellerne via et undertryk sprænges. Metoden er billigere end for eksempel pelletering og resulterer i et højt gaspotentiale. Endelig kan der etableres egentlige industrisymbioser, hvor halmen udnyttes i en kaskade til produktion af forskellige produkter, og hvor restmaterialet derefter kan udnyttes til biogasproduktion.
Power Bio har samlet viden og udarbejdet en kundskabssamling og en håndteringsguide til beskrivelse af mulighederne for bredere udnyttelse af halm og andre biomasser til biogas.
Rapporterne kommer snarest
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner: Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Populærvidenskabelig rapport: “Anvendelse af halm” af Roskilde Universitet.
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...
Tema: Halm til biogas
Halm til biogas
Partner: Roskilde Universitet
Biogasbranchen er i kraftig vækst og mange nye anlæg planlægger at basere sig på halm og andre biomasser som den primære kulstofkilde. Halm er imidlertid besværligt at håndtere i biogasreaktoren, fordi den voksmembran, der ligger yderst på halmstrået, beskytter strået mod bakteriel nedbrydning, dels fordi halmen naturligt flyder ovenpå væskedelen i biogasreaktoren, og derfor ikke bliver nedbrudt uden kraftig omrøring. Forbehandling af halmen er derfor vigtig for fremtidens biogasanlæg.
Den enkleste og billigste forbehandling er findeling og efterfølgende omrøring. De fleste anlæg baseres på denne metodik. Nogle pelleterer halmen, hvorved det også findeles, og samtidig bliver let at transportere over lange afstande. Udover findeling er ensilering mest anvendt. Ensileringer nedbryder halmen delvis, hvorved den bliver lettere tilgængelig for bakterierne. Ensileringen sker ofte sammen med andre biomasser som halm, roetoppe med videre. Det har den ekstra fordel, at halmen opsamler perkolater, der ellers drænes fra de grønne biomasser.
En ny metode er på vej, hvor halmcellerne via et undertryk sprænges. Metoden er billigere end for eksempel pelletering og resulterer i et højt gaspotentiale. Endelig kan der etableres egentlige industrisymbioser, hvor halmen udnyttes i en kaskade til produktion af forskellige produkter, og hvor restmaterialet derefter kan udnyttes til biogasproduktion.
Power Bio har samlet viden og udarbejdet en kundskabssamling og en håndteringsguide til beskrivelse af mulighederne for bredere udnyttelse af halm og andre biomasser til biogas.
Rapporterne kommer snarest
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner:
Roskilde Universitet
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Populærvidenskabelig rapport: “Anvendelse af halm” af Roskilde Universitet.
Notat: “Halm i højværdi-produkter” udarbejdet af Roskilde Universitet.
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Byggematerialer af strandopskyl
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...