Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Kommuner sikrer delecykler et år mere

By lene.ulsted.carlsen@gate21.dk on 23. januar 2026
Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / Kommuner sikrer delecykler et år mere
23. januar 2026

Medvind til delecykler: Kommuner sikrer en grøn transportmulighed et år mere

​Efter en forsøgsperiode, hvor Region Hovedstaden har sat dele-elcykler ud i ti forstadskommuner i hovedstadsområdet, har syv kommuner nu valgt at overtage finansieringen af delecyklerne. Kommunernes opbakning giver ordningen nyt liv frem mod letbanens åbning.​​
Delecykel ved letbanestation i Glostrup.

Pressemeddelelse Region Hovedstaden 

Projektet Delemobilitet i Forstæderne, som er et samarbejde mellem ti forstadskommuner, Region Hovedstaden og Gate 21, fortsætter i 2026 i en ny form.

Gate 21 har været glade for at bidrage til at søsætte, evaluere og formidle viden om delecykelordningen, der siden september 2024 er kørt som forsøg i de ti forstadskommuner.

Læs Region Hovedstadens pressemeddelelse herunder om et år mere med delecykler i kommunerne.  

—————————————

Delecykler er blevet et populært valg blandt borgerne i hovedstadsområdet. Siden september 2024 har borgere i ni kommuner brugt cyklerne næsten 60.000 gange – især til og fra S-togsstationer. Nu er flere kommuner klar til at sikre, at ordningen fortsætter i 2026.

Forsøgsperiode har båret frugt

Region Hovedstaden finansierede den indledende forsøgsperiode. Og nu har syv ud af de ti deltagende kommuner besluttet at videreføre delecykelordningen, mens yderligere fire nye kommuner har meldt deres interesse for at komme med. Det vil sige at man i alt kan finde cyklerne i 11 forstadskommuner i 2026 (se listen i faktaboksen nedenunder).

”Mange skal lige vænne sig til nye måder at komme rundt på i hverdagen, men det her projekt viser, at når det virker, så er der opbakning. Det glæder mig, at cyklerne er blevet taget godt imod – og at kommunerne nu vil være med til at sikre, at borgerne også fremover har adgang til et grønt og fleksibelt alternativ til bilen.”
Marianne Frederik, formand for Udvalget for trafik og regional udvikling i Region Hovedstaden.

En analyse bestilt af Region Hovedstaden viser, at en tredjedel af borgerne er mere tilbøjelige til at bruge kollektiv trafik, når de har mulighed for at tage cyklen det sidste stykke. Det styrker den grønne mobilitet – og kan give medvind til den kommende letbane.

Kommuner og virksomheder bakker op

Borgmester Henrik Rasmussen (C) i Vallensbæk Kommune er glad for det miljøvenlige supplement til den kollektive trafik, som delecyklerne bidrager med. Også fordi cyklerne giver borgerne lettere adgang til bl.a. kommunernes arbejdspladser, uddannelsessteder og boligområder.

”I Vallensbæk har vi i mange år investeret i trafiksikkerhed og gode cykelstier, fordi det grundlæggende er en god idé, når flere cykler i stedet for at tage bilen. Derfor har vi også besluttet at være med til at sikre finansiering for delecyklerne i endnu et år, så vi kan se, om ordningen med delecykler bliver interessant for flere, når den nu også kan kobles sammen med den nyåbnede letbane.”
Henrik Rasmussen, borgmester, Vallensbæk Kommune

Hos ejendomsselskabet Wihlborgs, der driver en række erhvervslejemål i Storkøbenhavn, har man oplevet, at delecyklerne gør en forskel:

”Mange af vores lejere bruger cyklerne i deres daglige pendling. Det gør det nemt at komme fra de kollektive knudepunkter og ud til erhvervskvartererne, hvor man tidligere ofte var afhængig af bilen. For os er det vigtigt at støtte grønne alternativer, der gør det både nemt, hurtigt og trygt at vælge kollektiv transport frem for bilen.”
Mikkel Møller Willard, ESG-ansvarlig og arbejder med Wihlborgs ansvar og bæredygtighedsindsats.

Planer for fremtiden

I 2026 går Region Hovedstaden i dialog med kommunerne og relevante udbydere om et nyt, flerårigt udbud af en fælles delemobilitetsordning, der skal træde i kraft fra 2027. Målet er at styrke mobiliteten på tværs af kommunegrænserne og sikre grønne transportformer i hele regionen.​​​

Fakta

Delecykler er mest populære i sommerhalvåret. ​Her ses en kurve over antallet af ture pr. måned​

Her kan du finde eldrevne delecykler fra Dott i 2026:

  • Albertslund Kommune
  • Ballerup Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i starten af januar)
  • Brøndby Kommune
  • Furesø Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i februar)
  • Gentofte Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i februar)
  • Gladsaxe Kommune
  • Glostrup Kommune
  • Hørsholm Kommune (ny – cyklerne kommer på gaden i februar)
  • Ishøj Kommune
  • Rudersdal Kommune
  • Vallensbæk Kommune

 

Find pressemeddelelsen hos Region Hovedstaden her.

Grøn satsning skal drive digital transformation i offentlige miljøer
14. januar 2026
Data

Grøn satsning skal drive digital transformation i offentlige miljøer

En ny dansk-svensk satsning, DigiTing Alliance, skal hjælpe kommuner med at omsætte digitale ambitioner til skalerbare, databaserede løsninger og reducere risikoen i den grønne oms...

Læs mere
Årets IoT-pris: Når data bliver til handling i kampen mod skybrud
18. december 2025
Data

Årets IoT-pris: Når data bliver til handling i kampen mod skybrud

Årets IoT-pris gik til SmartBrønd – en løsning, der omsætter realtidsdata til konkret handling og gør klimatilpasning mere effektiv uden nye anlæg. Med intelligent styring af vande...

Læs mere
Sol på Tage lancerer ny hvidbog
15. december 2025
Energi, Bygninger, Klimaplaner

Sol på Tage lancerer ny hvidbog

Projektet Sol på Tage har samlet den nyeste viden, styrket netværket og kommunernes arbejde med at opsætte solceller på kommunale bygninger. Og nu er alle erfaringer, indsigter og ...

Læs mere
Tema: Mobilitet.
Share
NæsteGrøn satsning skal drive digital transformation i offentlige miljøer
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2026 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    Back
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    Back
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    Back
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    Back
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej