Bornholmsk bærplantage: ”Havtorn inviterer til bæredygtighed”
Danmarks første økologiske havtornplantage har store ambitioner om at bruge både bær og blade i deres produkter, hvilket giver både økonomiske og miljømæssige gevinster.
af Sofie Hougaard Nielsen | 1. december – 2022 | Cirkulær Omstilling
I 2010 besluttede ægteparret Camilla og Mads Meisner sig for at rykke deres families rødder i Nordsjælland op og flytte dem til Bornholm. Rødderne plantede de sammen med en masse stiklinger, der skulle blive til en kommende havtornplantage og virksomheden Høstet.
På en tur til Sverige var de faldet pladask for det lille bær med den store smag, som førte tankerne hen på eksotiske himmelstrøg. Den umiddelbare plan var at producere havtorn til at sælge til andre producenter, men det havde lange udsigter at leve af at sælge bær, fortæller Camilla Meisner.
I dag laver Høstet selv en række forskellige produkter med havtorn og gør en dyd ud af at bruge så meget af bærret og busken som muligt.
”Vi dykkede ned i bærrets mange muligheder og så, at det jo inviterer til bæredygtighed. Havtorn er en nøjsom plante, som kan dyrkes økologisk. Bærret kan deles op i kerne, skind og saft, som kan bruges til forskellige ting. Og på rødderne sidder der kvælstoffikserende knolde, så busken kan klare sig selv og behøver ikke få tilført gødning eller ekstra næring.
Havtorn
Havtorn er en lille orange bæragtig frugt, som hovedsageligt vokser vildt langs kysterne i Danmark. Den menes at være én af de første planter, der etablerede sig efter den sidste istid.
Havtorn har et højt indhold af vitaminer og bruges i blandt andet marmelader, kager, læskedrikke og spiritus.
Der findes mere end 60 sorter havtorn. Havtorn er i sæson i august og september. Grenene er tornede, hvorfor havtorn høstes ved at klippe grenene af, fryse dem og derefter slå bær og blade af grenene.
Kilde: lex.dk og Høstet.
Om Høstet
Høstet er Danmarks første økologiske havtornplantage. Plantagen blev etableret i 2010 af Camilla og Mads Meisner med 450 stiklinger købt i Sverige og Tyskland. I dag består plantagen af 3.500 buske. Virksomhedens udgangspunkt var produktion af havtorn til videresalg, men sortimentet er løbende blevet udvidet til forskellige havtornprodukter, herunder marmelade, olier, te, gin, øl og sæbe.
En økonomisk bæredygtig forretning
Med det udgangspunkt faldt det Høstet naturligt at deltage i projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm, hvor de to virksomhedsejere sammen med en rådgiver har gennemgået virksomheden for potentielle besparelser og bæredygtighedstiltag.
“For en lillebitte virksomhed, hvor det er os to, der går op og ned ad hinanden, har det været enormt givende at stoppe op og tænke over tingene. At blive stillet nogle spørgsmål, så vi får mulighed for at sige ting højt, har været så positivt, for i hverdagen er det bare drift.”
Camilla Meisner, ejer, Høstet
Gennem samtaler med projektmedarbejderen fra Business Center Bornholm og ved at gennemgå ”det store regnestykke” fra rådgiveren, har virksomheden fået øjnene op for udviklingspotentialer.
”Rådgiveren har regnet på, hvor vi kan skrue på tingene for at blive mere bæredygtige. Der er ikke mange steder, hvor vi kan det. Men der, hvor vi kunne tage et stort skridt fremad, var i forhold til bladene,” fortæller Camilla Meisner med henvisning til bladene fra havtornbuskene.
I dag har Høstet et lille CO2-aftryk, men et relativt stort spild i form af blade fra havtornebusken. Derfor har virksomheden lavet en te med tørrede havtornblade, som har vist sig at være populær hos kunderne. Ved at bruge spildbladene til at producere te, kan virksomheden spare forventeligt 1,95 tons CO2 om året.
“Det har været øjenåbnende og fedt at få sat tal på tingene. Og så synes jeg bare, det giver mening. Det er meningsfuldt at forsøge at skære til, mindske ressourcer og spare. Det er meningsfuldt og gør os glade.”
Camilla Meisner, Høstet
Indtil nu er produktionen af teen foregået ved håndkraft, hvor medarbejderne sorterer og tørrer bladene, men det kan ikke hænge sammen økonomisk.
”Nogle gange får vi strikket nogle produkter sammen, som er lækre, men som vi ikke tjener på, fordi det tager for lang tid at lave. Jeg tror, man har en fornemmelse, men det blev mere synligt efter rådgivningen. Vi har fået nemmere ved at skære vores virksomhed til, så den bliver mere økonomisk bæredygtig,” forklarer hun.
Høstet arbejder derfor på at finde finansiering til en sorteringsmaskine og en tørremaskine, som skal hjælpe med at effektivisere processen.
Gode råd fra Høstet
Spørg nogen om hjælp. Det er svært at gøre alting selv, og der er nogle der er rigtigt dygtige på det område.
Man kan have en masse intentioner selv, men det der flytter noget er, når man får mulighed for at arbejde sammen med nogle med andre kompetencer end én selv.
Sæt tid af til arbejdet. Det kan godt føles lidt stressende at skulle tage tid ud til det, men det er enormt givende.
Samarbejd med andre
At finde og købe de rette maskiner har været en lang proces. Da Høstet startede for mere end 10 år siden mødte Camilla og Mads Meisner folk, som havde spist havtorn i mange år, men det var ifølge hende ”nichefolk”. En del kokke havde ligeledes fået øjnene op for bærret, men derudover var det nyt territorium for mange.
Når man er de første på et område, kan man ikke bare følge allerede trådte stier, og derfor har Høstets vej frem til tider været besværlig.
”Vi er pionerer, og fordi vi insisterer på at arbejde med hele bærret, findes der ikke maskiner til det. Vi har måttet kigge på, hvad andre bruger til andre råvarer og se, om vi kan bruge det,” siger Camilla Meisner.
”Det er både noget, vi synes er rigtig sjovt og noget, der spænder lidt ben. At man ikke bare lige kan google eller spørge, for der er ikke andre, der har gjort det.”
Høstets bæredygtighedstiltag
Indkøb af maskiner til at sortere og tørre havtornblade, så flere dele af busken bruges til produktion af varer og spildet dermed reduceres.
Etiketter sættes på glas med aftagelig lim fra 2023, så kunderne nemmere kan fjerne etiketterne og genbruge glassene.
Øget biodiversitet på plantagen med områder, hvor naturen passer sig selv.
Virksomheden vil også undersøge, om den kan genanvende det vand, den skyller havtornbærrene med, til at vande plantagen, hvis der er brug for det om sommeren.
Camilla Meisner understreger, at virksomheden gør meget ud af at samarbejde med andre og række ud til eksperter for at blive klogere på havtorn og driften af deres virksomhed. I starten sparrede de meget med landbrugsuniversitetet i Lund. Og for at blive klogere på de sundhedsmæssige kvaliteter ved bladene har de planer om at samarbejde med studerende fra for eksempel DTU og kokke for at undersøge nye muligheder for brug af havtornblade.
For et stykke tid siden opstod der faktisk ved lidt et tilfælde et samarbejde med gourmetrestauranten Noma i København, fortæller Camilla Meisner.
”Det startede med, at der hang nogle grene med grønne, umodne bær i vejen, som vi klippede af og smed i fryseren. Så ringede Noma og var på jagt efter umodne bær, så de købte dem.”
Derfor høster virksomheden nu havtorn inden, de bliver modne. Dette er blot ét eksempel på nye måder at bruge havtorn på. Fremover vil Høstet fortsætte med at gå nysgerrigt til det lille bær og dyrke potentielle lokale samarbejder.
Bæredygtig Bundlinje Bornholm
Høstet har været en del af projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Her har mere end 50 bornholmske små og mellemstore virksomheder fået tilbudt uvildig rådgivning, workshops og udvikling af en grøn forretningsplan. De grønne forretningsplaner har kigget på virksomhedernes potentiale for energi- og materialeeffektiviseringer, cirkulær økonomi og grøn forretningsudvikling. Der har i projektet været fokus på virksomheder inden for brancherne turisme, håndværk, fremstilling, byggeri og fødevarer.
Er du blevet inspireret?
Du kan blandt andet få hjælp og inspiration til at komme i gang med den grønne omstilling i din egen virksomhed her:
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
I vores dansk-svenske samarbejde, Land4Climate, er målet at sætte skub under udtagningen af lavbundjorder. Et emne, der står højt på den miljøpolitiske dagsorden på begge sider af ...
Bornholmsk bærplantage: ”Havtorn inviterer til bæredygtighed”
Bornholmsk bærplantage: ”Havtorn inviterer til bæredygtighed”
Danmarks første økologiske havtornplantage har store ambitioner om at bruge både bær og blade i deres produkter, hvilket giver både økonomiske og miljømæssige gevinster.
af Sofie Hougaard Nielsen | 1. december – 2022 | Cirkulær Omstilling
I 2010 besluttede ægteparret Camilla og Mads Meisner sig for at rykke deres families rødder i Nordsjælland op og flytte dem til Bornholm. Rødderne plantede de sammen med en masse stiklinger, der skulle blive til en kommende havtornplantage og virksomheden Høstet.
På en tur til Sverige var de faldet pladask for det lille bær med den store smag, som førte tankerne hen på eksotiske himmelstrøg. Den umiddelbare plan var at producere havtorn til at sælge til andre producenter, men det havde lange udsigter at leve af at sælge bær, fortæller Camilla Meisner.
I dag laver Høstet selv en række forskellige produkter med havtorn og gør en dyd ud af at bruge så meget af bærret og busken som muligt.
”Vi dykkede ned i bærrets mange muligheder og så, at det jo inviterer til bæredygtighed. Havtorn er en nøjsom plante, som kan dyrkes økologisk. Bærret kan deles op i kerne, skind og saft, som kan bruges til forskellige ting. Og på rødderne sidder der kvælstoffikserende knolde, så busken kan klare sig selv og behøver ikke få tilført gødning eller ekstra næring.
Havtorn
Havtorn er en lille orange bæragtig frugt, som hovedsageligt vokser vildt langs kysterne i Danmark. Den menes at være én af de første planter, der etablerede sig efter den sidste istid.
Havtorn har et højt indhold af vitaminer og bruges i blandt andet marmelader, kager, læskedrikke og spiritus.
Der findes mere end 60 sorter havtorn. Havtorn er i sæson i august og september. Grenene er tornede, hvorfor havtorn høstes ved at klippe grenene af, fryse dem og derefter slå bær og blade af grenene.
Kilde: lex.dk og Høstet.
Om Høstet
Høstet er Danmarks første økologiske havtornplantage. Plantagen blev etableret i 2010 af Camilla og Mads Meisner med 450 stiklinger købt i Sverige og Tyskland. I dag består plantagen af 3.500 buske. Virksomhedens udgangspunkt var produktion af havtorn til videresalg, men sortimentet er løbende blevet udvidet til forskellige havtornprodukter, herunder marmelade, olier, te, gin, øl og sæbe.
En økonomisk bæredygtig forretning
Med det udgangspunkt faldt det Høstet naturligt at deltage i projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm, hvor de to virksomhedsejere sammen med en rådgiver har gennemgået virksomheden for potentielle besparelser og bæredygtighedstiltag.
Gennem samtaler med projektmedarbejderen fra Business Center Bornholm og ved at gennemgå ”det store regnestykke” fra rådgiveren, har virksomheden fået øjnene op for udviklingspotentialer.
”Rådgiveren har regnet på, hvor vi kan skrue på tingene for at blive mere bæredygtige. Der er ikke mange steder, hvor vi kan det. Men der, hvor vi kunne tage et stort skridt fremad, var i forhold til bladene,” fortæller Camilla Meisner med henvisning til bladene fra havtornbuskene.
I dag har Høstet et lille CO2-aftryk, men et relativt stort spild i form af blade fra havtornebusken. Derfor har virksomheden lavet en te med tørrede havtornblade, som har vist sig at være populær hos kunderne. Ved at bruge spildbladene til at producere te, kan virksomheden spare forventeligt 1,95 tons CO2 om året.
Indtil nu er produktionen af teen foregået ved håndkraft, hvor medarbejderne sorterer og tørrer bladene, men det kan ikke hænge sammen økonomisk.
”Nogle gange får vi strikket nogle produkter sammen, som er lækre, men som vi ikke tjener på, fordi det tager for lang tid at lave. Jeg tror, man har en fornemmelse, men det blev mere synligt efter rådgivningen. Vi har fået nemmere ved at skære vores virksomhed til, så den bliver mere økonomisk bæredygtig,” forklarer hun.
Høstet arbejder derfor på at finde finansiering til en sorteringsmaskine og en tørremaskine, som skal hjælpe med at effektivisere processen.
Gode råd fra Høstet
Samarbejd med andre
At finde og købe de rette maskiner har været en lang proces. Da Høstet startede for mere end 10 år siden mødte Camilla og Mads Meisner folk, som havde spist havtorn i mange år, men det var ifølge hende ”nichefolk”. En del kokke havde ligeledes fået øjnene op for bærret, men derudover var det nyt territorium for mange.
Når man er de første på et område, kan man ikke bare følge allerede trådte stier, og derfor har Høstets vej frem til tider været besværlig.
”Vi er pionerer, og fordi vi insisterer på at arbejde med hele bærret, findes der ikke maskiner til det. Vi har måttet kigge på, hvad andre bruger til andre råvarer og se, om vi kan bruge det,” siger Camilla Meisner.
”Det er både noget, vi synes er rigtig sjovt og noget, der spænder lidt ben. At man ikke bare lige kan google eller spørge, for der er ikke andre, der har gjort det.”
Høstets bæredygtighedstiltag
Camilla Meisner understreger, at virksomheden gør meget ud af at samarbejde med andre og række ud til eksperter for at blive klogere på havtorn og driften af deres virksomhed. I starten sparrede de meget med landbrugsuniversitetet i Lund. Og for at blive klogere på de sundhedsmæssige kvaliteter ved bladene har de planer om at samarbejde med studerende fra for eksempel DTU og kokke for at undersøge nye muligheder for brug af havtornblade.
For et stykke tid siden opstod der faktisk ved lidt et tilfælde et samarbejde med gourmetrestauranten Noma i København, fortæller Camilla Meisner.
”Det startede med, at der hang nogle grene med grønne, umodne bær i vejen, som vi klippede af og smed i fryseren. Så ringede Noma og var på jagt efter umodne bær, så de købte dem.”
Derfor høster virksomheden nu havtorn inden, de bliver modne. Dette er blot ét eksempel på nye måder at bruge havtorn på. Fremover vil Høstet fortsætte med at gå nysgerrigt til det lille bær og dyrke potentielle lokale samarbejder.
Bæredygtig Bundlinje Bornholm
Høstet har været en del af projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm. Her har mere end 50 bornholmske små og mellemstore virksomheder fået tilbudt uvildig rådgivning, workshops og udvikling af en grøn forretningsplan. De grønne forretningsplaner har kigget på virksomhedernes potentiale for energi- og materialeeffektiviseringer, cirkulær økonomi og grøn forretningsudvikling. Der har i projektet været fokus på virksomheder inden for brancherne turisme, håndværk, fremstilling, byggeri og fødevarer.
Er du blevet inspireret?
Du kan blandt andet få hjælp og inspiration til at komme i gang med den grønne omstilling i din egen virksomhed her:
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Datadrevet indsigt stopper dyre vandspild i kommuner
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Hvordan siger man lavbundsjorder på svensk?
I vores dansk-svenske samarbejde, Land4Climate, er målet at sætte skub under udtagningen af lavbundjorder. Et emne, der står højt på den miljøpolitiske dagsorden på begge sider af ...