Gate 21 / Nyheder / Energi / Fra køkkenbord til klimahandling: Energirådgivning, der virker
30. april 2026
Fra køkkenbord til klimahandling:
Energirådgivning, der virker
Energiforbruget i bygninger udgør cirka 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, og energirenovering af boliger er derfor et vigtigt greb i den grønne omstilling. I Lyngby-Taarbæk Kommune har man i mere end 10 år hjulpet boligejere i gang med tilskud til personlig energirådgivning – med dokumenteret effekt.
Af Claus Ascanius
Der er et stort potentiale for energirenoveringer i de danske enfamiliehuse – især for boliger opført før 1977, hvor energikrav for første gang blev en del af bygningsreglementet. Men mange boligejere overvurderer standen af deres bolig, og selv blandt dem, der er bevidste om behovet for energirenovering, kan travlhed og manglende indsigt i økonomi og praktiske muligheder være barrierer for at komme i gang.
Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune i mere end 10 år givet økonomisk tilskud, så boligejere kan få udført et energitjek, hvor en energirådgiver gennemgår bygningen og vejleder boligejeren hele vejen fra kortlægning til realisering.
”Det at få rådgivning hele vejen gennem forløbet, som tager udgangspunkt i boligejerens egne ønsker og motivation, er det, vi kan mærke skaber resultater. For man kan tale nok så meget om, hvad der giver mest mening – men der sker kun noget, hvis vi har boligejeren med”, fortæller Jakob Jespersen, Klimakoordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Interessen vokser støt
Siden 2021 har kommunen samarbejdet med virksomheden Transition om at gennemføre energitjekket og alene mellem 2021 og 2024 har 376 boligejere gjort brug af tilbuddet. Ud af disse har cirka hver tredje valgt at udføre energirenoveringer på baggrund af gennemgangen. Tilbuddet er nu blevet så populært, at kommunen overvejer at justere på egenbetalingen, så tilbuddet får størst mulig effekt:
”Vi har haft mange overvejelser om betalingsmodellen. Det er vigtigt med en eller anden form for egenbetaling, for at sikre, at der ligger en reel motivation bag brugen af tilbuddet. Samtidig har det også været vigtigt for os at holde prisen på et niveau, hvor den ikke ses som en barriere”, fortæller Jakob Jespersen.
For de boligejere, der vælger at energirenovere, er den gennemsnitlige årlige besparelse i kroner og øre på godt 8.000 kroner. Med en investering på 48.000 kroner i gennemsnit er investeringen – og udgiften til energitjekket hurtigt tjent hjem. Samtidig har energirenoveringerne givet kommunen en årlig CO₂-besparelse på 150 tons.
For energirådgiveren, der står for at gennemføre energitjekket på vegne af kommunen, begynder arbejdet allerede med en indledende screening af boligen inden besøget. Herefter følger en samtale hen over køkkenbordet og en gennemgang af boligen hjemme sammen med ejeren. Efter besøget får boligejeren en rapport med forslag til energirenoveringer, som inkluderer overblik over økonomiske gevinster, energibesparelsen i kWh/år, CO₂-reduktion og tilbagebetalingstid. Tre til seks måneder efter energitjekket følger energirådgiveren op med boligejeren og laver efterfølgende en årlig statusrapportering til kommunen.
Under energitjekket gennemgås de tekniske installationer, energiforbrugende apparater og husets klimaskærm.
Foto: Transition
Motivationen er skiftet
Det er konsulentvirksomheden Transition, som har stået for at udføre energitjekket i Lyngby-Taarbæk siden 2021. Siden da har de udført mere end 5.000 energitjek i de danske kommuner, og også her er det tydeligt, at det personlige møde og den efterfølgende opfølgning er to af nøglerne til succes:
”Boligejere kan have vidt forskellige motivationer og opleve vidt forskellige barrierer. Nogle går engageret ind i det som et hobbyprojekt, mens andre har for travlt i hverdagen til at komme i gang på egen hånd – og for andre kan det at skulle overskue både teknik, praktik og økonomien bag virke uoverskueligt”, fortæller Rasmus Martens Jakobsen, direktør og partner i Transition.
Efter en regulær boble af energirenoveringer efter energiforsyningskrisen i 2022 er interessen for energirenoveringer fortsat høj, mens investeringsparatheden er dalet en smule. Samtidig er fokus hen over årene skiftet fra at handle meget om økonomisk snusfornuft til også at handle mere og mere om bæredygtighed og fremtidssikring af boligen:
”Vi kan se, at motivationen i stigende grad handler om at holde boligen attraktiv på et marked, hvor bæredygtighed har øget fokus, og her kan energitjekket være med til at give et økonomisk overblik, som boligejeren kan bruge i forhold til at søge finansiering til energirenoveringerne”, lyder det fra Rasmus Martens Jakobsen.
For Jakob Jespersen er budskabet til andre kommuner at udnytte momentum, mens det er der: ”For rigtig mange kommuner i landet er arbejdet med at promovere energirenovering af private boliger en prioriteret indsats i den kommunale klimaplan, og vi kan se, at det her er et af de værktøjer, der virker”
Energitjek: Også i boligforeninger
Også boligforeninger og boligselskaber i Lyngby-Taarbæk Kommune kan få tilskud til et energitjek. Her tager energitjekket primært udgangspunkt i bygningens samlede energimæssige forhold, som varmeanlæg, isolering og klimaskærm og det fælles energiforbrug fra belysning, vaskerier og lignende. Ofte suppleres der med generel vejledning til energiforbedringer i boligerne baseret på gennemgang af en enkelt lejlighed.
Energitjekket i Lyngby-Taarbæk Kommune
Et energitjek tager i gennemsnit en time.
Boligen gennemgås sammen med boligejeren for rentable energiforbedringer. Gennemgangen omfatter typisk klimaskærm, tekniske installationer og energiforbrugende apparater.
Gennemgangen følges op med en samtale om boligejerens ønsker, forudsætninger og økonomi. Herunder også muligheden for at søge tilskud.
Senest 14 dage efter gennemgangen modtager boligejeren en energirapport over mulige forbedringer, tilskudsmuligheder, reduktionspotentiale og økonomi.
3–6 måneder senere kontaktes boligejeren igen for opfølgende dialog.
Kommunen får en årlig statusrapport over de udførte energitjek og realiserede besparelser.
Afregningsmodellen varierer fra kommune til kommune, som enten betaler et fast beløb per energitjek, eller via en ”no cure, no pay-model”, hvor kommunerne opkræves ud fra de realiserede CO2-reduktioner.
Klimaplanen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog sin DK2020-klimaplan i november 2022 med et mål om klimaneutralitet i 2050 og et delmål om mindst 90 % reduktion af CO₂-udledningerne i 2030 sammenlignet med 1990.
Energiomstillingen spiller en central rolle i klimaplanen og omfatter blandt andet udrulning af CO₂-neutral fjernvarme, fremme af solceller på tage samt kampagner og indsatser, der skal reducere energiforbruget i husholdninger, virksomheder og kommunens egen drift.
En cirkulær anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti i Holbæk har resulteret i store økonomiske besparelser. Resultaterne kan bane vejen for kommende proje...
Hvordan engagerer vi unge i den grønne omstilling og i det lokale demokrati? Det har Gate 21 undersøgt i projektet Grønne Ungeting. Her mødtes gymnasieelever og lokale politikere i...
Den nye 'Digital 360 Guide' er frit tilgængelig og kræver hverken licens eller særlige systemer. Den kan anvendes både som støtte i den daglige projektledelse og som ramme for work...
Fra køkkenbord til klimahandling: Energirådgivning, der virker
Fra køkkenbord til klimahandling:
Energirådgivning, der virker
Energiforbruget i bygninger udgør cirka 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, og energirenovering af boliger er derfor et vigtigt greb i den grønne omstilling. I Lyngby-Taarbæk Kommune har man i mere end 10 år hjulpet boligejere i gang med tilskud til personlig energirådgivning – med dokumenteret effekt.
Af Claus Ascanius
Der er et stort potentiale for energirenoveringer i de danske enfamiliehuse – især for boliger opført før 1977, hvor energikrav for første gang blev en del af bygningsreglementet. Men mange boligejere overvurderer standen af deres bolig, og selv blandt dem, der er bevidste om behovet for energirenovering, kan travlhed og manglende indsigt i økonomi og praktiske muligheder være barrierer for at komme i gang.
Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune i mere end 10 år givet økonomisk tilskud, så boligejere kan få udført et energitjek, hvor en energirådgiver gennemgår bygningen og vejleder boligejeren hele vejen fra kortlægning til realisering.
”Det at få rådgivning hele vejen gennem forløbet, som tager udgangspunkt i boligejerens egne ønsker og motivation, er det, vi kan mærke skaber resultater. For man kan tale nok så meget om, hvad der giver mest mening – men der sker kun noget, hvis vi har boligejeren med”, fortæller Jakob Jespersen, Klimakoordinator i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Interessen vokser støt
Siden 2021 har kommunen samarbejdet med virksomheden Transition om at gennemføre energitjekket og alene mellem 2021 og 2024 har 376 boligejere gjort brug af tilbuddet. Ud af disse har cirka hver tredje valgt at udføre energirenoveringer på baggrund af gennemgangen. Tilbuddet er nu blevet så populært, at kommunen overvejer at justere på egenbetalingen, så tilbuddet får størst mulig effekt:
”Vi har haft mange overvejelser om betalingsmodellen. Det er vigtigt med en eller anden form for egenbetaling, for at sikre, at der ligger en reel motivation bag brugen af tilbuddet. Samtidig har det også været vigtigt for os at holde prisen på et niveau, hvor den ikke ses som en barriere”, fortæller Jakob Jespersen.
For de boligejere, der vælger at energirenovere, er den gennemsnitlige årlige besparelse i kroner og øre på godt 8.000 kroner. Med en investering på 48.000 kroner i gennemsnit er investeringen – og udgiften til energitjekket hurtigt tjent hjem. Samtidig har energirenoveringerne givet kommunen en årlig CO₂-besparelse på 150 tons.
For energirådgiveren, der står for at gennemføre energitjekket på vegne af kommunen, begynder arbejdet allerede med en indledende screening af boligen inden besøget. Herefter følger en samtale hen over køkkenbordet og en gennemgang af boligen hjemme sammen med ejeren. Efter besøget får boligejeren en rapport med forslag til energirenoveringer, som inkluderer overblik over økonomiske gevinster, energibesparelsen i kWh/år, CO₂-reduktion og tilbagebetalingstid. Tre til seks måneder efter energitjekket følger energirådgiveren op med boligejeren og laver efterfølgende en årlig statusrapportering til kommunen.
Under energitjekket gennemgås de tekniske installationer, energiforbrugende apparater og husets klimaskærm.
Foto: Transition
Motivationen er skiftet
Det er konsulentvirksomheden Transition, som har stået for at udføre energitjekket i Lyngby-Taarbæk siden 2021. Siden da har de udført mere end 5.000 energitjek i de danske kommuner, og også her er det tydeligt, at det personlige møde og den efterfølgende opfølgning er to af nøglerne til succes:
”Boligejere kan have vidt forskellige motivationer og opleve vidt forskellige barrierer. Nogle går engageret ind i det som et hobbyprojekt, mens andre har for travlt i hverdagen til at komme i gang på egen hånd – og for andre kan det at skulle overskue både teknik, praktik og økonomien bag virke uoverskueligt”, fortæller Rasmus Martens Jakobsen, direktør og partner i Transition.
Efter en regulær boble af energirenoveringer efter energiforsyningskrisen i 2022 er interessen for energirenoveringer fortsat høj, mens investeringsparatheden er dalet en smule. Samtidig er fokus hen over årene skiftet fra at handle meget om økonomisk snusfornuft til også at handle mere og mere om bæredygtighed og fremtidssikring af boligen:
”Vi kan se, at motivationen i stigende grad handler om at holde boligen attraktiv på et marked, hvor bæredygtighed har øget fokus, og her kan energitjekket være med til at give et økonomisk overblik, som boligejeren kan bruge i forhold til at søge finansiering til energirenoveringerne”, lyder det fra Rasmus Martens Jakobsen.
For Jakob Jespersen er budskabet til andre kommuner at udnytte momentum, mens det er der: ”For rigtig mange kommuner i landet er arbejdet med at promovere energirenovering af private boliger en prioriteret indsats i den kommunale klimaplan, og vi kan se, at det her er et af de værktøjer, der virker”
Energitjek: Også i boligforeninger
Også boligforeninger og boligselskaber i Lyngby-Taarbæk Kommune kan få tilskud til et energitjek. Her tager energitjekket primært udgangspunkt i bygningens samlede energimæssige forhold, som varmeanlæg, isolering og klimaskærm og det fælles energiforbrug fra belysning, vaskerier og lignende. Ofte suppleres der med generel vejledning til energiforbedringer i boligerne baseret på gennemgang af en enkelt lejlighed.
Energitjekket i Lyngby-Taarbæk Kommune
Klimaplanen i Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog sin DK2020-klimaplan i november 2022 med et mål om klimaneutralitet i 2050 og et delmål om mindst 90 % reduktion af CO₂-udledningerne i 2030 sammenlignet med 1990.
Energiomstillingen spiller en central rolle i klimaplanen og omfatter blandt andet udrulning af CO₂-neutral fjernvarme, fremme af solceller på tage samt kampagner og indsatser, der skal reducere energiforbruget i husholdninger, virksomheder og kommunens egen drift.
Læs hele klimaplanen her.
Holbæk Kommune sparer råstoffer og millioner ved anlæg af cykelsti
En cirkulær anvendelse af råstoffer i forbindelse med anlæg af en ny cykelsti i Holbæk har resulteret i store økonomiske besparelser. Resultaterne kan bane vejen for kommende proje...
Unge og politikere i dialog om den grønne omstilling
Hvordan engagerer vi unge i den grønne omstilling og i det lokale demokrati? Det har Gate 21 undersøgt i projektet Grønne Ungeting. Her mødtes gymnasieelever og lokale politikere i...
Nyt værktøj skal styrke kommuners digitale projekter
Den nye 'Digital 360 Guide' er frit tilgængelig og kræver hverken licens eller særlige systemer. Den kan anvendes både som støtte i den daglige projektledelse og som ramme for work...