På toppen af Høje-Taastrups nye rådhus – højt oppe over 9. sal – gemmer sig to uanselige hvide plastik kasser på størrelse med en madkasse, som bærer hemmeligheden om uanede potentialer. Fem steder i kommunen sidder der ens hvide plastikbokse på tagrygge og stænger, og sammen danner de en usynlig forbindelse til 1.000 -vis af små digitale ører og øjne, der anonymt beretter om verden omkring sig.

Høje-Taastrup har netop i år, marts 2023, fået implementeret det åbne smalbåndsnetværk LoRaWAN (Long Range Wide Area Network). Det understøtter kommunikation til små batteridrevne IoT (Internet of Things) sensorer overalt i kommunen – såvel i skolelokaler som i vandløb.

De små ører og øjne understøtter kommunens bygningsdrift, når vi automatisk får data om, hvad termostaten står på, om vinduer og døre er lukkede  – og på sigt hvad forbruget af vand er. Herigennem vil vi kunne gennemskue fejl på varmesystemer og opdage, at børnene på vores folkeskoler godt kan lide at bruge vinduer som smutveje ud i skolegården.

Vi understøtter også skolernes læringsmiljøer, når indeklimamålinger i alle klasseværelser giver information om 28 elevers indvirkning på CO2-niveauet. Og vi optimerer brugen af kommunens idrætshaller, når vi på sigt vil registrere, hvornår og hvor meget de bliver brugt – helt anonymt, fordi et lokalt kamera omregner video til rå tællinger, der kan sendes over LoRaWANs begrænsede dataforbindelse. Men vi kan også forbinde til sensorer i det fri, når vi vil måle brugen af mountainbike trails i nedlagte grusgrave, eller når vi vil måle vandstanden i åer for at optimere de årlige grødeskæringer.

Med et åbent netværk formår vi at understøtte dataindsamling indenfor stort set alle kommunens mangeartede opgaver. Så i stedet for at hvert fagområde indkøber pakkeløsninger for deres specifikke behov, hvor én leverandør både leverer sensorer, kommunikationsnetværk, dataopbevaring og it-platform til analyse og visualisering – så integrerer vi på tværs af fagområder og åbner op for konkurrerende leverandører i alle led af teknologi-stakken.

Vision kontra virkelighed

Men selvom visionen er der, så halter virkeligheden efter. Et modulært system, hvor vi selv skal stå for integration mellem sensorer, netværksteknologier, dataopbevaring og så videre, kræver ekstra arbejde. Og det er ikke nemt at sælge til kollegaer, som bare vil have en brugervenlig løsning. Så er svaret nogle gange at købe sig til en integreret løsning. Høje-Taastrup Kommune har for eksempel netop anskaffet sig sensorer ved alle skriveborde på det nye rådhus, for at måle brugen af dem – nu hvor vi har indført fleksible pladser. Det blev til en løsning med separate gateways og eget system – men hvor leverandøren stod for alt.

Ulempen er, at den dag kontrakten udløber, så er det ikke sikkert, at vi nemt kan gemme og bruge data, som er opsamlet. Vi kan heller ikke nemt vælge at skifte leverandør på blot sensorerne eller blot datavisualisering, hvis det er dette element, som halter i den samlede pakke.

Hvis vi skal gøre det attraktivt at have åbenhed og valgfrihed mellem leverandører og sensorer, så kræver det, at vi fremmer standardiseret kommunikation og integrationer på tværs af teknologi-elementerne. Her deltager Høje-Taastrup blandt andet i det fælleskommunale samarbejde om OS2IoT, som gør det muligt at standardisere data fra forskellige sensorer og IoT-enheder.

Next step – nye potentialer

Nu er de første skridt taget i at indsamle data, som en del af et åbent sensornetværk på tværs af hele kommunen. Og vi glæder os til tage de næste mange skridt sammen med kollegaer i kommunen. Vi er overbeviste om, at der er oplagte brugsscenarier, som blot venter på at blive udforsket.

• Plejesektoren kunne for eksempel opsætte kamerabaserede faldalarmer. Eller opsætte en tilkaldeknap, der bestiller en medarbejder til en mindre kritisk opgave – for eksempel et socialt besøg eller andre behov.
• Kantiner kan opsætte automatisk temperaturmåling af køleskabe, som er en lovbunden opgave at holde øje med.
• Der kan opsættes sensorer på ventilationsmotorer og vandpumper, som måler tilstanden, så service og reparation tages i opløbet før det bliver kritisk.
• Rengøring af mødelokaler kan optimeres ved at gøre det behovsstyret via aktivitetssensorer. På samme vis som man kunne optimere tømning af skraldespande ved at måle, hvor fyldte de er.
• Og vi kan måle fugtighed i jorden omkring nye blomster og træer, så investeringen i blomsterløg ikke går tabt i tørketider.

Data er ikke kun forbeholdt en eksklusiv klub for nørder, for potentialerne er der for alle medarbejdere – til at skabe indsigt, aflaste, monitorere, optimere og berige vores arbejde.