Gate 21 / Nyheder / Data / Blogindlæg: Dataens kraft - vejen til indsigt og forandring
12. marts 2024
Blogindlæg:
Dataens kraft – vejen til indsigt og forandring gennem tværoffentligt samarbejde
I sidste runde af stafetten skrev Jens-Emil Syrach Brehmer og Bjørn Hallberg Nielsen fra Høje-Taastrup Kommune, om hvordan man takket være et åbent netværk kan indsamle data, der giver værdi for kommunens mange medarbejdere. I denne runde sætter Christian Helring Andersen Greisik fra Rødovre Kommune fokus på, hvordan data kan danne grundlag for beslutninger på tværs af sektorer og fagdiscipliner – men det kræver ledelse, kompetencer og governance.
Christian Helring Andersen Greisik
GIS- og dataspecialist, projektleder & IT-forvaltningskoordinator
Byplan & Geodata
Rødovre Kommune
I en verden, der er mere forbundet end nogensinde før, står vi over for udfordringer, der kræver samarbejde på tværs af grænser – ikke kun landegrænser, men også dem mellem sektorer og fagdiscipliner. Data spiller her en afgørende rolle, ikke kun som en kilde til information, men som fundamentet for at træffe beslutninger, og også som grundlaget for innovation og bæredygtig udvikling i en fortsat mere kompleks virkelighed. Det ses blandt andet med de initiativer, der foregår på EU-niveau med de kommende ”dataspaces”.
Data kan give mulighed for at styrke det tværgående og tværfaglige arbejde, som er grundlaget for at imødekomme de ”vilde problemer”. For at udnytte det fulde potentiale af data kræver det dog mere end blot teknologi; det kræver ledelse, kompetencer og governance. Med andre ord – et solidt fundament for et tværgående samarbejde. Et konkret eksempel på disse tværgående opgaver er udfoldelsen af de kommunale klimahandlingsplaner. De er i den grad tværgående og kræver en stor involvering af mange fagområder og data.
Nye indsigter via data kræver kompetencer
Data er overalt, og dens rolle i at forme vores fremtid kan ikke overdrives. Dataens potentiale er enormt – lige fra at forbedre offentlige tjenester og fremme bæredygtighed til at drive innovation. Men at omdanne data til meningsfuld indsigt kræver først og fremmest de de nødvendige kompetencer for at kunne forstå data. Herunder i et samarbejde med de relevante fagmedarbejdere for, at kunne forstå og tolke disse data med det formål at skabe ny indsigt. Det kræver, at vi bliver bedre til at være nysgerrige på hinandens fagområder og tør stille de ‘dumme’ spørgsmål.
Vi skal fortsat sikre og understøtte nysgerrigheden gennem ildsjæle via ‘det gode eksempels magt’, for det er en måde at bringe ny indsigt ind i etablerede organisationer, hvor der ofte kræves et ledelsesmæssigt vedholdende fokus på de nødvendige forandringer i arbejdskulturen. Her ser jeg muligheder gennem for eksempel INSTALL, der har til formål netop at gøre det nemt for de involverede parter at afprøve nye teknologier i egen organisation og ad den vej klæde organisationer på til at håndtere den nye type af data.
Tværoffentligt samarbejde kan skabe åbenhed om data
Der opleves tit forhindringer i form af lukkethed omkring data. Og ofte findes løsningerne i mulighederne for at koble data på tværs af systemer, og her er et tværoffentligt samarbejde afgørende. Ved at sikre en tilpas ‘kritisk masse’ er det muligt at formulere de nødvendige krav til leverandører af IT-systemer om åbenhed omkring og adgang til egne data – via API og velbeskrevede datamodeller, der parentes bemærket ofte opfattes som forretningshemmeligheder. Og vi skal være bedre til at tænke exit-strategi i forhold til vores data, så vi kan få vores data ud i et brugbart format, når vi skifter leverandører.
Udvikling af kompetencer og governance kan sikres gennem tværoffentligt samarbejde
Kompetenceudvikling er afgørende for at sikre, at offentlige og private organisationer kan fortolke og anvende data korrekt. Dette indebærer ikke kun tekniske færdigheder såsom dataanalyse og programmering, men også evnen til kritisk tænkning og etisk overvejelse. Ligeledes er governance – eller etableringen af politikker, standarder og procedurer for datahåndtering – afgørende for at sikre datasikkerhed, privatlivets fred og pålidelighed.
Jeg mener, at det er her, det tværoffentlige samarbejde kan vise sit potentiale. Ved at dele viden, ressourcer og ‘best practice’ kan vi sammen navigere i datas kompleksitet og understøtte og udvikle de nødvendige indsigter.
Samarbejdet kan tage mange former; fra fælles løft af kompetencer og workshops til deling af datasæt og fælles udviklingsprojekter. Her er Fællesskabet for Dynamiske Data et godt eksempel på et samarbejde med et stort potentiale for de involverede parter.
For at dette samarbejde fortsat skal lykkes, kræver det imidlertid en dedikeret indsats for at bygge og vedligeholde relationer mellem myndigheder, investere i fælles teknologiske platforme og udvikle rammer for datasikkerhed og -deling. Men det kræver også en kulturændring, hvor videndeling, nysgerrighed og samarbejde understøttes og prioriteres.
Ved at omfavne det tværoffentlige samarbejde og investere i de nødvendige kompetencer, teknologi og governance kan vi sammen låse op for dataens sande potentiale. Det er en rejse, der kræver mod, nysgerrighed og en villighed til at eksperimentere og lære. Men resultaterne er utvivlsomt det værd.
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Flere danske kommuner er godt i gang med at udnytte digitaliseringens potentiale i den grønne omstilling. Men hvordan sikrer man, at smarte IoT-løsninger kan skaleres hurtigt og ef...
Vi har testet et innovativt værktøj, udviklet af Mark og Denise Barnes-Ricketts fra Zealand Academy, som understøtter bedre beslutningstagning ved at samle og dele viden i fællessk...
Blogindlæg: Dataens kraft – vejen til indsigt og forandring
Blogindlæg:
Dataens kraft – vejen til indsigt og forandring gennem tværoffentligt samarbejde
I sidste runde af stafetten skrev Jens-Emil Syrach Brehmer og Bjørn Hallberg Nielsen fra Høje-Taastrup Kommune, om hvordan man takket være et åbent netværk kan indsamle data, der giver værdi for kommunens mange medarbejdere. I denne runde sætter Christian Helring Andersen Greisik fra Rødovre Kommune fokus på, hvordan data kan danne grundlag for beslutninger på tværs af sektorer og fagdiscipliner – men det kræver ledelse, kompetencer og governance.
Christian Helring Andersen Greisik
GIS- og dataspecialist, projektleder & IT-forvaltningskoordinator
Byplan & Geodata
Rødovre Kommune
I en verden, der er mere forbundet end nogensinde før, står vi over for udfordringer, der kræver samarbejde på tværs af grænser – ikke kun landegrænser, men også dem mellem sektorer og fagdiscipliner. Data spiller her en afgørende rolle, ikke kun som en kilde til information, men som fundamentet for at træffe beslutninger, og også som grundlaget for innovation og bæredygtig udvikling i en fortsat mere kompleks virkelighed. Det ses blandt andet med de initiativer, der foregår på EU-niveau med de kommende ”dataspaces”.
Data kan give mulighed for at styrke det tværgående og tværfaglige arbejde, som er grundlaget for at imødekomme de ”vilde problemer”. For at udnytte det fulde potentiale af data kræver det dog mere end blot teknologi; det kræver ledelse, kompetencer og governance. Med andre ord – et solidt fundament for et tværgående samarbejde. Et konkret eksempel på disse tværgående opgaver er udfoldelsen af de kommunale klimahandlingsplaner. De er i den grad tværgående og kræver en stor involvering af mange fagområder og data.
Nye indsigter via data kræver kompetencer
Data er overalt, og dens rolle i at forme vores fremtid kan ikke overdrives. Dataens potentiale er enormt – lige fra at forbedre offentlige tjenester og fremme bæredygtighed til at drive innovation. Men at omdanne data til meningsfuld indsigt kræver først og fremmest de de nødvendige kompetencer for at kunne forstå data. Herunder i et samarbejde med de relevante fagmedarbejdere for, at kunne forstå og tolke disse data med det formål at skabe ny indsigt. Det kræver, at vi bliver bedre til at være nysgerrige på hinandens fagområder og tør stille de ‘dumme’ spørgsmål.
Vi skal fortsat sikre og understøtte nysgerrigheden gennem ildsjæle via ‘det gode eksempels magt’, for det er en måde at bringe ny indsigt ind i etablerede organisationer, hvor der ofte kræves et ledelsesmæssigt vedholdende fokus på de nødvendige forandringer i arbejdskulturen. Her ser jeg muligheder gennem for eksempel INSTALL, der har til formål netop at gøre det nemt for de involverede parter at afprøve nye teknologier i egen organisation og ad den vej klæde organisationer på til at håndtere den nye type af data.
Tværoffentligt samarbejde kan skabe åbenhed om data
Der opleves tit forhindringer i form af lukkethed omkring data. Og ofte findes løsningerne i mulighederne for at koble data på tværs af systemer, og her er et tværoffentligt samarbejde afgørende. Ved at sikre en tilpas ‘kritisk masse’ er det muligt at formulere de nødvendige krav til leverandører af IT-systemer om åbenhed omkring og adgang til egne data – via API og velbeskrevede datamodeller, der parentes bemærket ofte opfattes som forretningshemmeligheder. Og vi skal være bedre til at tænke exit-strategi i forhold til vores data, så vi kan få vores data ud i et brugbart format, når vi skifter leverandører.
Udvikling af kompetencer og governance kan sikres gennem tværoffentligt samarbejde
Kompetenceudvikling er afgørende for at sikre, at offentlige og private organisationer kan fortolke og anvende data korrekt. Dette indebærer ikke kun tekniske færdigheder såsom dataanalyse og programmering, men også evnen til kritisk tænkning og etisk overvejelse. Ligeledes er governance – eller etableringen af politikker, standarder og procedurer for datahåndtering – afgørende for at sikre datasikkerhed, privatlivets fred og pålidelighed.
Jeg mener, at det er her, det tværoffentlige samarbejde kan vise sit potentiale. Ved at dele viden, ressourcer og ‘best practice’ kan vi sammen navigere i datas kompleksitet og understøtte og udvikle de nødvendige indsigter.
Samarbejdet kan tage mange former; fra fælles løft af kompetencer og workshops til deling af datasæt og fælles udviklingsprojekter. Her er Fællesskabet for Dynamiske Data et godt eksempel på et samarbejde med et stort potentiale for de involverede parter.
For at dette samarbejde fortsat skal lykkes, kræver det imidlertid en dedikeret indsats for at bygge og vedligeholde relationer mellem myndigheder, investere i fælles teknologiske platforme og udvikle rammer for datasikkerhed og -deling. Men det kræver også en kulturændring, hvor videndeling, nysgerrighed og samarbejde understøttes og prioriteres.
Ved at omfavne det tværoffentlige samarbejde og investere i de nødvendige kompetencer, teknologi og governance kan vi sammen låse op for dataens sande potentiale. Det er en rejse, der kræver mod, nysgerrighed og en villighed til at eksperimentere og lære. Men resultaterne er utvivlsomt det værd.
Datadrevet indsigt stopper dyre vandspild i kommuner
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Fem kommuner driver på udviklingen, om at kunne indkøbe opskalering af digitale løsninger
Flere danske kommuner er godt i gang med at udnytte digitaliseringens potentiale i den grønne omstilling. Men hvordan sikrer man, at smarte IoT-løsninger kan skaleres hurtigt og ef...
Nyt værktøj: Kollektive indsigter som grundlag for beslutning i den grønne omstilling
Vi har testet et innovativt værktøj, udviklet af Mark og Denise Barnes-Ricketts fra Zealand Academy, som understøtter bedre beslutningstagning ved at samle og dele viden i fællessk...