Klimavenlige ejendomme kræver fælles front på tværs af faggrupper
Omtrent 90 procent af kommunerne i Østdanmark vil ifølge deres klimaplaner arbejde med energibesparelser og -renovering, samt smart bygningsdrift og -styring. Derfor inviterede tre netværk til et event på tværs af faggrupper om, hvordan vi kommer i mål med klimaindsatsen på ejendomsområdet.
af Lene Ulsted Carlsen
Knap 50 deltagere på tværs af kommuner og faggrupper indenfor klima, ejendomme, energi, data og digitalisering mødtes tirsdag den 27. februar for at få inspiration til, hvordan data kan hjælpe kommunerne i mål med klimaambitioner på ejendomsområdet.
Bag arrangementet stod Klimaalliancen i Hovedstadsregionen, Sjællands Klimaalliance og Fællesskabet for Dynamiske Data.
”I Klimaalliancen er det vigtigt, at vi arbejder tværkommunalt for at styrke klimaarbejdet i de enkelte kommuner og på tværs. Sammen med Fællesskabet for Dynamiske Data så vi muligheden for også at arbejde tværfagligt, så medarbejdere der arbejder med klima, energi eller ejendomme har en forståelse for, hvordan vi kan arbejde med data – og hvilke gevinster, det kan give for alle parter.”
Bjørn Henrichsen, seniorprojektleder i Gate 21 og i Klimaalliancen i Hovedstadsregionen
Dokumentér energibesparelserne med data – og ’sælg’ flere besparelser
Det særlige ved data er netop, at de kan hjælpe med klimaindsatser på tværs af kommunens afdelinger, men det er vigtigt, at alle parter får øjnene op for, hvilket potentiale, der ligger i dataene.
På dagen fik deltagerne blandt andet inspiration fra Høje-Taastrup og GovTech Midtjylland, der begge arbejder med databaseret energiledelse og kunstig intelligens (AI). Fokus er ved hjælp af data at identificere, hvor og hvornår der kan spares strøm i offentlige bygninger – og få indblik i, hvilke bygninger der performer dårligst eller benyttes mindst. Den viden er dokumentation for, at andre afdelinger, som eksempelvis enheden for kommunale ejendomme, kan tage beslutninger om, hvor i kommunens bygninger der skal investeres i eksempelvis nye vinduer eller ventilation.
For flere af deltagerne gav dagen et særligt indblik i, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af afdelinger og ved hjælp af data dokumentere de indsatser, kommunerne gør:
”I Lejre Kommune taler vi allerede godt sammen på tværs af klimaafdelingen, ejendomsafdelingen og teknisk afdeling. Men vi skal gøre det endnu mere. Vi har mange data i ejendomsafdelingen, og det kan være svært at nå at bruge dem. Det skal vi have opprioriteret – blandt andet fordi data kan bruges til at dokumentere effekterne af de tiltag, vi løbende gør.”
Lisbeth Jacobsen, energikoordinator i Lejre Kommune.
Og netop dokumentationen har en helt særlig værdi i forhold til klimaindsatsen og at spare energi fortæller en klima- og energikonsulent:
”Vi skal dokumentere, at bygningerne er i en bedre stand efter, vi har lavet en indsats. Og her skal vi bruge data. På en eller anden vis skal vi tænke os selv som sælgere: hvis vi kan dokumentere effekterne med data, vil det være lettere at få penge til næste energibesparende projekt.”
Rune Klitgaard Jakobsen, klima- og energikonsulent i Gladsaxe Kommune.
Endnu flere fagligheder kan komme i spil
Dagen bød også på inspiration fra Kommunernes Landsforening om nye EU-krav til energirenoveringer og om, hvordan kommunerne kan få bedre adgang til forbrugsdata for fjernvarme og vand. De nye EU-krav om, at offentlige bygningers energimærker skal løftes markant inden 2030, stiller krav til kommunerne og den data, de kan trække ud af bygningerne. Her gav Københavns Kommune gode input til, hvordan de har arbejdet med energi, data og effektivitet. Kommunen har opnået mærkbare resultater ved at koble de tre områder tæt sammen.
De mange inspirationsoplæg på dagen blev suppleret af en workshop om samarbejde på tværs af faggrupper – og det gav anledning til refleksion:
”Vi skal fokusere på at få noget handling i gang. Handling, der sikrer, at de data vi opsamler fra ejendommene, kan formidles helt ud til slutbrugerne i eksempelvis institutionerne. Brugerne skal kunne agere på baggrund af de data, vi formidler. Data skal også kunne afkodes af børn i en daginstitution – så både børn og pædagoger ved, at nu er det tid til at åbne vinduet eller være mere stille. Hvis ikke vi får data og adfærd ud i de fjerneste kroge, så får vi svært ved at skabe de bedste indeklimaresultater.”
Steen Muchitsch, teamleder i Køge Kommune.
Og netop koblingen mellem data og adfærd får ham også til at reflektere over, at dét med at samarbejde på tværs af faggrupper ikke kun bør foregå mellem drifts-, data- og klimamedarbejdere:
”Jeg savner analysemedarbejdere fra økonomiafdelinger. Og nogle kollegaer der ved noget om adfærd – eksempelvis antropologer. Folk i dette forum er trygge ved at snakke teknik, ejendomme og drift. Vi mangler analysefolk og kompetencer fra faggrupper, som kan formidle og ændre adfærd i de kommunale bygninger, så alle bliver mere beviste om vores energiforbrug og indeklima.”
Steen Muchitsch, teamleder i Køge Kommune.
Tværfaglighed og tværkommunalt samarbejde fortsætter
Klimaalliancen i Hovedstadsregionen, Sjællands Klimaalliance og Fællesskabet for Dynamiske Data arbejder alle videre med tværkommunale samarbejder for at styrke kommunernes klimaindsatser – ligesom den særlige indsats for at få forskellige fagligheder til at samarbejde også fortsætter.
”For at nå i mål med klimaindsatser er det essentielt, at vi får forskellige faggrupper til at arbejde sammen – ikke kun på ejendomsområdet – men også når det handler om eksempelvis transport eller forbrug og indkøb. De gode erfaringer vi har fået fra dette arrangement, tager vi med ind i det 5-årige tværkommunale samarbejde i Klimaalliancen. Data kan og skal bruges i alle fagområder – og vi skal finde ud af, hvordan vi gør kommunernes arbejde med klimaplanerne lettest muligt,” slutter Bjørn Henrichsen.
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...
Klimavenlige ejendomme kræver fælles front på tværs af faggrupper
Klimavenlige ejendomme kræver fælles front på tværs af faggrupper
Omtrent 90 procent af kommunerne i Østdanmark vil ifølge deres klimaplaner arbejde med energibesparelser og -renovering, samt smart bygningsdrift og -styring. Derfor inviterede tre netværk til et event på tværs af faggrupper om, hvordan vi kommer i mål med klimaindsatsen på ejendomsområdet.
af Lene Ulsted Carlsen
Knap 50 deltagere på tværs af kommuner og faggrupper indenfor klima, ejendomme, energi, data og digitalisering mødtes tirsdag den 27. februar for at få inspiration til, hvordan data kan hjælpe kommunerne i mål med klimaambitioner på ejendomsområdet.
Bag arrangementet stod Klimaalliancen i Hovedstadsregionen, Sjællands Klimaalliance og Fællesskabet for Dynamiske Data.
Dokumentér energibesparelserne med data – og ’sælg’ flere besparelser
Det særlige ved data er netop, at de kan hjælpe med klimaindsatser på tværs af kommunens afdelinger, men det er vigtigt, at alle parter får øjnene op for, hvilket potentiale, der ligger i dataene.
På dagen fik deltagerne blandt andet inspiration fra Høje-Taastrup og GovTech Midtjylland, der begge arbejder med databaseret energiledelse og kunstig intelligens (AI). Fokus er ved hjælp af data at identificere, hvor og hvornår der kan spares strøm i offentlige bygninger – og få indblik i, hvilke bygninger der performer dårligst eller benyttes mindst. Den viden er dokumentation for, at andre afdelinger, som eksempelvis enheden for kommunale ejendomme, kan tage beslutninger om, hvor i kommunens bygninger der skal investeres i eksempelvis nye vinduer eller ventilation.
For flere af deltagerne gav dagen et særligt indblik i, hvor vigtigt det er at samarbejde på tværs af afdelinger og ved hjælp af data dokumentere de indsatser, kommunerne gør:
Og netop dokumentationen har en helt særlig værdi i forhold til klimaindsatsen og at spare energi fortæller en klima- og energikonsulent:
Endnu flere fagligheder kan komme i spil
Dagen bød også på inspiration fra Kommunernes Landsforening om nye EU-krav til energirenoveringer og om, hvordan kommunerne kan få bedre adgang til forbrugsdata for fjernvarme og vand. De nye EU-krav om, at offentlige bygningers energimærker skal løftes markant inden 2030, stiller krav til kommunerne og den data, de kan trække ud af bygningerne. Her gav Københavns Kommune gode input til, hvordan de har arbejdet med energi, data og effektivitet. Kommunen har opnået mærkbare resultater ved at koble de tre områder tæt sammen.
De mange inspirationsoplæg på dagen blev suppleret af en workshop om samarbejde på tværs af faggrupper – og det gav anledning til refleksion:
Og netop koblingen mellem data og adfærd får ham også til at reflektere over, at dét med at samarbejde på tværs af faggrupper ikke kun bør foregå mellem drifts-, data- og klimamedarbejdere:
Tværfaglighed og tværkommunalt samarbejde fortsætter
Klimaalliancen i Hovedstadsregionen, Sjællands Klimaalliance og Fællesskabet for Dynamiske Data arbejder alle videre med tværkommunale samarbejder for at styrke kommunernes klimaindsatser – ligesom den særlige indsats for at få forskellige fagligheder til at samarbejde også fortsætter.
”For at nå i mål med klimaindsatser er det essentielt, at vi får forskellige faggrupper til at arbejde sammen – ikke kun på ejendomsområdet – men også når det handler om eksempelvis transport eller forbrug og indkøb. De gode erfaringer vi har fået fra dette arrangement, tager vi med ind i det 5-årige tværkommunale samarbejde i Klimaalliancen. Data kan og skal bruges i alle fagområder – og vi skal finde ud af, hvordan vi gør kommunernes arbejde med klimaplanerne lettest muligt,” slutter Bjørn Henrichsen.
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Datadrevet indsigt stopper dyre vandspild i kommuner
Vandspild kan være både svært at opdage og en stor økonomisk byrde for kommunerne, men med hjælp fra datadrevne indsigter kan problemerne opdages hurtigt og billigt. Dette er kerne...