- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Studietur hos Afatek: Slaggegrus gemmer på store potentialer for ressource- og CO2-besparelser
21. juni 2023 / 09:30 - 13:00
Det ligner nok en almindelig vej.. Men måske ligger der rester fra forbrændingen lige der under asfalten.
Kommuner og regioner kan bruge slaggegrus i anlæg og spare på det grus og sand, der er ved at være en mangelvare i Danmark.
Men er det lige så godt som stabilgrus? Og hvordan ser businesscasen ud, når man som kommune beslutter at fremtidige vejanlæg skal bruge det?
Hør hvordan Holbæk Kommune på en enkelt strækning på 2,2 km, vil spare CO2-udledning svarende til 4 procent af kommunens samlede årlige udledning.
Den 21. juni åbner Afatek porten til deres produktion og inviterer sammen med Partnerskab for Overskudsjord og Ressourcer til en spændende formiddag om slaggegrus — med oplæg og rundvisning.
På dagen skal vi
- Nørde lidt med Danny Stoltz fra Afatek, og høre hvordan et restprodukt kan blive til en ressource igen
- Høre Lars Brandt Christensen fra Holbæk Kommune fortælle om kommunens overvejelser om brug af slaggegrus i vejanlæg, businesscase, ressourceforbrug og CO2
- På rundvisning i produktionen hos Afatek, og se hvordan slagge oparbejdes til et certificeret grusprodukt
- Nyde morgenmad, frokost og godt selskab
Arrangementet afholdes af Partnerskab for overskudsjord og Ressourcer i samarbejde med Afatek og Holbæk Kommune. Partnerskabet finansieres af Region Hovedstaden.
Praktisk information
Tid: Arrangementet foregår onsdag den 21. juni 2023 kl. 09:30-13:00.
Sted: Studieturen afholdes hos Afatek på Selinevej 18, Port 11. 2300 København S.
Vi sender en mail med de sidste informationer til alle tilmeldte i dagene op til arrangementet.
Kontakt
Ricki Christiansen
ricki.christiansen@gate21.dk
Målgruppe
Arrangementet henvender sig primært til kommuner og forsyninger samt andre interessenter i bygge- og anlægsbranchen. Der er et begrænset antal pladser.
Program
ved Ricki Christiansen, Gate 21 og Jens Lind Gregersen, Region Hovedstaden
ved Danny Stoltz, Afatek
ved Lars Brandt Christensen, Holbæk kommune
ved Kristian Petersen Nørgaard, Afatek
ved Mads Ohland-Andersen, projektleder, Gate 21.
Præsentation af væsentligste indsigter og resultater fra konkrete indsatser om at reducere og udskifte engangs- med flergangsprodukter på forskellige afsnit på Slagelse Sygehus.