Fra Aalborg til København: 14 offentlige, almene og private bygherrer vil have mere genbrug i byggeriet
Med to hensigtserklæringer konkretiserer 14 private, offentlige og almene bygherrer nu ambitionerne om at få flere genbrugte materialer ind i renovering og byggeri. Bygherrerne vil efterspørge nye forretningsmodeller for cirkulering af brugte byggematerialer og øge den direkte genbrug af beton. Virksomheder melder klar til at udvikle løsninger som svar på efterspørgslen.
Af Anne Vestrup
”Der er en bevægelse i gang mod langt mere genbrug i byggeriet. Vi har siden 2019 arbejdet målrettet for at udbrede det cirkulære byggeri. Men ingen kommune kan udvikle og skalere løsningerne alene. Heller ikke os, selvom vi er en stor kommune.” Sådan siger Jens Runge, der er chefkonsulent og bæredygtighedsansvarlig ved Byggeri København, der er er Københavns Kommunes bygherreenhed og en af Danmarks største bygherrer.
Byggeri København har sammen med 13 andre bygherrer, 13 virksomheder og to universiteter tilsluttet sig to ambitiøse hensigtserklæringer, der skal sætte skub i udviklingen af nye forretningsmodeller, der sikrer et bedre flow af genbrugsmaterialer, og øger genbrugen af beton i byggeri.
De 14 professionelle bygherrer er trådt sammen for at skabe en kritisk masse i efterspørgslen af genbrugte byggematerialer. Det skal give virksomhederne et incitament til at udvikle og levere løsningerne.
Bygherrerne vil, allerede det første år, arbejde med genbrug af materialer i et til tre byggeprojekter og erklæringerne indeholder konkrete indsatser om at stille krav, renovere i stedet for at nedrive, tage vare på materialer, som kan genbruges og indtænke design for adskillelse.
Nye forretningsmodeller og genbrug af beton
Sammen med WE BUILD DENMARK har Gate 21 taget initiativ til erklæringerne.
Ifølge Mette Marie Nielsen, der er seniorprojektleder i Gate 21, er det i dag en udfordring at bygge med genbrugte materialer, fordi det er svært at finde de rigtige materialer i den rette mængde og kvalitet til rette tid. Derudover er der udfordringer med opbevaring og transport af materialerne efter selektive nedrivninger. Det kræver skalering af markedspladser for materialerne.
”Vi ser nye initiativer til professionelle markedspladser, hvor der kan afsættes, opbevares, bestilles og handles med genbrugsmaterialer. Men de skal op i skala, hvis det skal batte i det professionelle byggeri. En samlet, voksende efterspørgsel kan understøtte det.”
Mette Marie Nielsen, seniorprojektleder, Gate 21
Det er, ifølge Mette Marie Nielsen, heller ikke tilfældigt, at der blandt de mere end 50 aktører i sektoren, der har været med til at udvikle erklæringerne, er en efterspørgsel efter løsninger på genbrug af beton:
”Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Produktionen af cement til beton udgør syv procent af den samlede CO2-udledning globalt og har et stort træk på jomfruelige råstoffer som sten og sand, som er ikke-fornybare ressourcer. Vi ved, at der ved direkte genbrug af betonelementer, søjler, bjælker, belægningssten og fliser kan spares cirka 96 procent af CO2-udledningen sammenlignet med konventionelle betonmaterialer.”
Hvordan skiller man en bygning ad, der ikke er beregnet til det?
Hos Byggeri København har man omkring 20 cirkulære udviklingsbyggeprojekter, der enten er i gang eller i pipeline.
Et af projekterne handler netop om at genbruge beton. I Rønnebo-projektet i Bystævneparken står man foran at skulle nedrive et 6000 m2 betonbyggeri. Hos Byggeri København er ambitionerne klare. Betonen skal i videst muligt omfang bruges direkte i et nybyggeri.
Men for at lykkes, er der brug for nye løsninger.
“Vi skal først og fremmest have undersøgt betonen. Og så står vi overfor to mulige scenarier. Enten er betonen ren – og altså ikke forurenet – så vi kan genbruge betonelementer direkte i et planlagt nybyggeri kommunen. I det tilfælde er udfordringen, at vi skal finde ud af, hvordan man bedst skiller en bygning ad, der ikke er beregnet til det. Her kigger vi blandt andet til Norge, der er gjort sig erfaringer med genbrug af huldækelementer.”
Jens Runge, chefkonsulent og bæredygtighedsansvarlig, Byggeri København
“Hvis betonen derimod indeholder skadelig kemi, som PCB, vil vi undersøge, hvordan vi så kan udnytte mest muligt af betonen. Hvis det for eksempel kun er yderste lag af betonen, der er forurenet, kan den forurenede del skæres fra og sendes til deponi, mens det resterende kan genbruges. Men det kræver nye løsninger. I dag ville vi sende al betonen til deponi og gå glip af en stor ressource. Vi skal samarbejde med rådgivere og markedet — for eksempel for at finde ud af, hvor mange tests det kræver,” siger Jens Runge.
I det konkrete projekt, er det muligt at bruge betonen internt i kommunen mellem to udviklingsprojekter. Men ifølge Jens Runge er man i Byggeri København store fortalere for at materialerne stilles til rådighed for et bredere marked:
”I dette tilfælde, hvor vi ved nedrivningen af Rønnebo i løbet af de næste par år står med 6000 m2 beton, vil der være mere beton end vi kan bruge direkte i eget byggeprojekt. Her er det vores intention at stille materialerne til rådighed, så andre kan få glæde af dem,” siger Jens Runge.
Flere inviteres med
Næste skridt i samarbejdet bliver, at bygherrerne, virksomhederne og universiteterne mødes og sammen udvikler de helt konkrete løsninger, der skal til for at realisere ambitionerne. Derfor inviteres flere med.
”Vi håber endnu flere vil tilslutte sig ambitionerne — og den nødvendige efterspørgsel,” siger Mette Marie Nielsen og hun bakkes op af Jens Runge, der afslutter:
”Vi skal have flere bygherrer og markedet med for at kunne skalere. Og så er det afgørende, at vi deler viden og erfaringer på tværs af landet. For eksempel har andre kommuner som Høje Taastrup, Roskilde og Gladsaxe erfaringer med genbrug af beton. Dem vil vi gerne lære af. Ligesom vi med glæde deler ud af vores erfaringer, der forhåbentlig kan komme hele samfundet til gavn. Derfor er det helt afgørende at få samlet flest muligt.”
28 bygherrer, virksomheder og vidensinstitutioner har tilsluttet sig initiativet
Bygherrer: AkademikerPension, Boligselskabet Sjælland, Domea.dk, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, KAB, Byggeri København — Københavns Kommune, Køge Kommune, Middelfart Kommune, Region Hovedstaden, Roskilde Kommune og Aalborg Kommune
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...
Fra Aalborg til København: 14 bygherrer vil have mere genbrug i byggeriet
Fra Aalborg til København: 14 offentlige, almene og private bygherrer vil have mere genbrug i byggeriet
Med to hensigtserklæringer konkretiserer 14 private, offentlige og almene bygherrer nu ambitionerne om at få flere genbrugte materialer ind i renovering og byggeri. Bygherrerne vil efterspørge nye forretningsmodeller for cirkulering af brugte byggematerialer og øge den direkte genbrug af beton. Virksomheder melder klar til at udvikle løsninger som svar på efterspørgslen.
Af Anne Vestrup
”Der er en bevægelse i gang mod langt mere genbrug i byggeriet. Vi har siden 2019 arbejdet målrettet for at udbrede det cirkulære byggeri. Men ingen kommune kan udvikle og skalere løsningerne alene. Heller ikke os, selvom vi er en stor kommune.” Sådan siger Jens Runge, der er chefkonsulent og bæredygtighedsansvarlig ved Byggeri København, der er er Københavns Kommunes bygherreenhed og en af Danmarks største bygherrer.
Byggeri København har sammen med 13 andre bygherrer, 13 virksomheder og to universiteter tilsluttet sig to ambitiøse hensigtserklæringer, der skal sætte skub i udviklingen af nye forretningsmodeller, der sikrer et bedre flow af genbrugsmaterialer, og øger genbrugen af beton i byggeri.
De 14 professionelle bygherrer er trådt sammen for at skabe en kritisk masse i efterspørgslen af genbrugte byggematerialer. Det skal give virksomhederne et incitament til at udvikle og levere løsningerne.
Bygherrerne vil, allerede det første år, arbejde med genbrug af materialer i et til tre byggeprojekter og erklæringerne indeholder konkrete indsatser om at stille krav, renovere i stedet for at nedrive, tage vare på materialer, som kan genbruges og indtænke design for adskillelse.
Nye forretningsmodeller og genbrug af beton
Sammen med WE BUILD DENMARK har Gate 21 taget initiativ til erklæringerne.
Ifølge Mette Marie Nielsen, der er seniorprojektleder i Gate 21, er det i dag en udfordring at bygge med genbrugte materialer, fordi det er svært at finde de rigtige materialer i den rette mængde og kvalitet til rette tid. Derudover er der udfordringer med opbevaring og transport af materialerne efter selektive nedrivninger. Det kræver skalering af markedspladser for materialerne.
Det er, ifølge Mette Marie Nielsen, heller ikke tilfældigt, at der blandt de mere end 50 aktører i sektoren, der har været med til at udvikle erklæringerne, er en efterspørgsel efter løsninger på genbrug af beton:
”Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Produktionen af cement til beton udgør syv procent af den samlede CO2-udledning globalt og har et stort træk på jomfruelige råstoffer som sten og sand, som er ikke-fornybare ressourcer. Vi ved, at der ved direkte genbrug af betonelementer, søjler, bjælker, belægningssten og fliser kan spares cirka 96 procent af CO2-udledningen sammenlignet med konventionelle betonmaterialer.”
Hvordan skiller man en bygning ad, der ikke er beregnet til det?
Hos Byggeri København har man omkring 20 cirkulære udviklingsbyggeprojekter, der enten er i gang eller i pipeline.
Et af projekterne handler netop om at genbruge beton. I Rønnebo-projektet i Bystævneparken står man foran at skulle nedrive et 6000 m2 betonbyggeri. Hos Byggeri København er ambitionerne klare. Betonen skal i videst muligt omfang bruges direkte i et nybyggeri.
Men for at lykkes, er der brug for nye løsninger.
“Hvis betonen derimod indeholder skadelig kemi, som PCB, vil vi undersøge, hvordan vi så kan udnytte mest muligt af betonen. Hvis det for eksempel kun er yderste lag af betonen, der er forurenet, kan den forurenede del skæres fra og sendes til deponi, mens det resterende kan genbruges. Men det kræver nye løsninger. I dag ville vi sende al betonen til deponi og gå glip af en stor ressource. Vi skal samarbejde med rådgivere og markedet — for eksempel for at finde ud af, hvor mange tests det kræver,” siger Jens Runge.
I det konkrete projekt, er det muligt at bruge betonen internt i kommunen mellem to udviklingsprojekter. Men ifølge Jens Runge er man i Byggeri København store fortalere for at materialerne stilles til rådighed for et bredere marked:
”I dette tilfælde, hvor vi ved nedrivningen af Rønnebo i løbet af de næste par år står med 6000 m2 beton, vil der være mere beton end vi kan bruge direkte i eget byggeprojekt. Her er det vores intention at stille materialerne til rådighed, så andre kan få glæde af dem,” siger Jens Runge.
Flere inviteres med
Næste skridt i samarbejdet bliver, at bygherrerne, virksomhederne og universiteterne mødes og sammen udvikler de helt konkrete løsninger, der skal til for at realisere ambitionerne. Derfor inviteres flere med.
”Vi håber endnu flere vil tilslutte sig ambitionerne — og den nødvendige efterspørgsel,” siger Mette Marie Nielsen og hun bakkes op af Jens Runge, der afslutter:
”Vi skal have flere bygherrer og markedet med for at kunne skalere. Og så er det afgørende, at vi deler viden og erfaringer på tværs af landet. For eksempel har andre kommuner som Høje Taastrup, Roskilde og Gladsaxe erfaringer med genbrug af beton. Dem vil vi gerne lære af. Ligesom vi med glæde deler ud af vores erfaringer, der forhåbentlig kan komme hele samfundet til gavn. Derfor er det helt afgørende at få samlet flest muligt.”
28 bygherrer, virksomheder og vidensinstitutioner har tilsluttet sig initiativet
Bygherrer: AkademikerPension, Boligselskabet Sjælland, Domea.dk, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, KAB, Byggeri København — Københavns Kommune, Køge Kommune, Middelfart Kommune, Region Hovedstaden, Roskilde Kommune og Aalborg Kommune
Virksomheder og vidensinstitutioner: Argo, Azilis Advisory, Enemærke & Pedersen A/S, Fischer Lighting, GreenDozer, Kingo, NRGI Kuben Management, P. Olesen, Peikko, Randers Arkitekten, Syddansk Universitet, Søndergaard, Søren Jensen, Tscherning og Aarhus Universitet.
Initiativtagerne er Gate 21 og WE BUILD DENMARK og indsatsen er en del af Circular Builders støttet af Interreg og Horizon-projektet CityLoops.
Vil du tilslutte dig ambitionerne?
Vi inviterer virksomheder og bygherrer til at være med. Hvis du er interesseret, kan du kontakte:
Seniorkonsulent Mette Marie Nielsen // mette.marie.nielsen@gate21.dk // +45 2467 5654
Næste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
Sundhedssektorens enorme forbrug af engangsprodukter var i fokus, da vi i november samlede hele værdikæden til en dag, hvor vi dykkede ned i løsninger, udfordringer og fremtidige s...
Kan biokul binde CO2 i højbede?
Med 24 højbede, hvor halvdelen indeholder en blanding af biokul, grus og muldjord, mens de øvrige fungerer som kontrolbede uden biokul, vil Vallensbæk Kommune teste potentialet ved...
Erfa-gruppe for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner
Sidder du også og skal lave et roadmap for omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner og er i tvivl om hvilke skridt, I som kommune kan tage for at komme i mål? Har du lyst til a...