Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Genbrug i byggebranchen – fra hensigt til handling

By anne.vestrup@gate21.dk on 14. juni 2023
Gate 21 / Nyheder / Cirkulær Omstilling / Genbrug i byggebranchen – fra hensigt til handling
14. juni 2023

Genbrug i byggebranchen – fra hensigt til handling

Genbrug kan være nøglen til en markant reduktion af byggebranchens klimaaftryk. Mere end 35 bygherrer, virksomheder og vidensinstitutioner er gået sammen for at sætte handling bag ønsket om nye løsninger indenfor genbrug. Næste skridt i samarbejdet er en målrettet indsats for at gå i dialog med markedet om skalering inden for fem konkrete områder.  

Af Anne Vestrup 

To handlingserklæringer med opbakning blandt bygherrer, virksomheder og vidensinstitutioner har været startskuddet til udviklingen af løsninger til materialeflows inden for genbrug i byggeriet.  

Erklæringerne, der skal sikre en større og mere ensartet samlet efterspørgsel efter bedre flow af genbrugsmaterialer samt genbrug af beton i byggeriet, er udviklet af både bygherrer og deres leverandører og faciliteres af Gate 21 og WE BUILD DENMARK.

”Vi oplever en stor nysgerrighed og velvilje fra mange parter i byggeriets værdikæde til at rykke på genbrug i byggeriet. Nu skal der handling bag hensigterne, og der skal skala på løsningerne”
Mette Marie Nielsen, Seniorkonsulent i Gate 21

En af de virksomheder, der stiller sig bag handlingserklæringerne, er Peikko Danmark, som blandt andet leverer samlingsdetaljer til betonkonstruktioner:  

”Vi er med i en gruppe, et fællesskab, der forpligter sig, og derfor er det lettere selv at gøre det samme. Motivationen stiger, når man ser, at mange andre også påtager sig et ansvar,” fortæller Henrik Slot, salgsingeniør i Peikko Danmark.  

Fem konkrete indsatser

Partnerskabet bag handlingserklæringerne drøftede og kvalificerede den 24. april ved et fællesmøde, på hvilke områder volumen i efterspørgsel kan løfte genbrug af byggematerialer til et niveau, hvor det bliver interessant for kommerciel forretningsudvikling.  

De fem konkrete områder, som partnerskabet vil arbejde videre med er: 1) genbrug af huldæk, 2) genbrug af øvrige betonelementer, 3) genbrug af belægningsprodukter, 4) brug af markedsplatforme og 5) genbrug af tagteglsten.  

Indsatserne er udvalgt på baggrund af konkrete behov fra handlingspartnerne, og i partnerskabet bliver der løbende identificeret mulige samarbejder på tværs af værdikæden og vigtige skridt for at markedsmodne konkrete løsninger indenfor de fem områder.

”Vi har samlet en stor efterspørgselsmuskel med bygherrer samt den værdikæde der leverer nedbrydning og byggeprojekter for at kunne blive skarpe på, dels potentialerne og dels hvad der er ladsiggørligt her og nu og på længere sigt. Vi bliver nødt til at blive konkrete sammen. Og derfor har vi sammen besluttet de fem handlingsspor,”
Mette Marie Nielsen

KAB er en af 15 bygherrer som på nuværende tidspunkt har tilsluttet sig ambitionerne i handlingserklæringerne og vil arbejde med løsninger for at sikre genbrug af tagteglsten. Her blev der bl.a. efterspurgt standardtekster til nedrivning og opbygning med genbrugte tagteglsten, step-by-step guides til, hvordan man griber det an, og kobling til fysiske og digitale markedspladser. 

Muligheden for at lave en samlet efterspørgsel på konkrete løsninger er, ifølge Jesper Birn Lindeberg fra KAB vigtig for at sikre skala og udbredelse af de efterspurgte cirkulære løsninger.

“Vi har haft en tradition med en masse små udviklingsprojekter, hvor vi har prøvet en masse forskellige ting, men det der med at få volumen på, det er det der giver resultatet.”
Jesper Birn Lindeberg, KAB

Ifølge Henrik Slot fra Peikko, er dialogen mellem bygherrer og virksomheder helt central for at sikre, at virksomheder som hans, kan levere de løsninger, som bygherrerne efterspørger: 

”Det handler om at finde ud af, hvad vi kan gøre for at imødekomme de behov, krav og forventninger, der findes på aftagersiden, og hvordan vi bedst muligt kan hjælpe til med at imødekomme disse forventninger” – Henrik Slot, Salgsingeniør Peikko 

Flere inviteres med

Næste skridt i samarbejdet bliver, at bygherrerne, virksomhederne og universiteterne mødes i handlingsgrupper omkring de fem områder og sammen videreudvikler de mulige løsninger, der er blevet identificeret.  

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om, hvordan din organisation kan blive en del af indsatsen, er du velkommen til at kontakte Mette Marie Nielsen, Gate 21, på mette.marie.nielsen@gate21.dk 

Initiativtagerne er Gate 21 og WE BUILD DENMARK og indsatsen er en del af Circular Builders støttet af Interreg og Horizon-projektet CityLoops.

Du kan også læse mere om handlingserklæringerne her

Kontakt

Mette Marie Nielsen, Gate 21
Send mail

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
5. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...

Læs mere
Hørsholm beskytter kysten med naturens egne midler
10. april 2025
Cirkulær Omstilling

Hørsholm beskytter kysten med naturens egne midler

Det lugter, ligger i vejen og forstyrrer badegæsternes adgang til vandet. Men i stedet for at se tangen som affald, har Hørsholm Kommune valgt en ny tilgang: at bruge den som en ak...

Læs mere
Gentofte Kommune integrerer nyt beslutningsværktøj
19. marts 2025
Cirkulær Omstilling

Gentofte Kommune integrerer nyt beslutningsværktøj

Gentofte Kommune har udviklet og integreret et nyt beslutningsværktøj, der sikrer, at både grønne og sociale aspekter bliver tænkt ind, når der skal træffes en beslutning. Værktøje...

Læs mere
råstoffergenanvendelsecirkulært byggerigenbrug
Tema: Cirkulær Omstilling.
Share
ForrigeGate 21 er klar til at hjælpe Østdanmark i Klimaalliancen
NæsteVær med i nyt projekt om lavbundsjorder
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej