af Sofie Hougaard Nielsen | 1. december – 2022 | Cirkulær Omstilling

I 2010 besluttede ægteparret Camilla og Mads Meisner sig for at rykke deres families rødder i Nordsjælland op og flytte dem til Bornholm. Rødderne plantede de sammen med en masse stiklinger, der skulle blive til en kommende havtornplantage og virksomheden Høstet.

På en tur til Sverige var de faldet pladask for det lille bær med den store smag, som førte tankerne hen på eksotiske himmelstrøg. Den umiddelbare plan var at producere havtorn til at sælge til andre producenter, men det havde lange udsigter at leve af at sælge bær, fortæller Camilla Meisner.

I dag laver Høstet selv en række forskellige produkter med havtorn og gør en dyd ud af at bruge så meget af bærret og busken som muligt.

”Vi dykkede ned i bærrets mange muligheder og så, at det jo inviterer til bæredygtighed. Havtorn er en nøjsom plante, som kan dyrkes økologisk. Bærret kan deles op i kerne, skind og saft, som kan bruges til forskellige ting. Og på rødderne sidder der kvælstoffikserende knolde, så busken kan klare sig selv og behøver ikke få tilført gødning eller ekstra næring.

En økonomisk bæredygtig forretning

Med det udgangspunkt faldt det Høstet naturligt at deltage i projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm, hvor de to virksomhedsejere sammen med en rådgiver har gennemgået virksomheden for potentielle besparelser og bæredygtighedstiltag.

Gennem samtaler med projektmedarbejderen fra Business Center Bornholm og ved at gennemgå ”det store regnestykke” fra rådgiveren, har virksomheden fået øjnene op for udviklingspotentialer.

”Rådgiveren har regnet på, hvor vi kan skrue på tingene for at blive mere bæredygtige. Der er ikke mange steder, hvor vi kan det. Men der, hvor vi kunne tage et stort skridt fremad, var i forhold til bladene,” fortæller Camilla Meisner med henvisning til bladene fra havtornbuskene.

I dag har Høstet et lille CO₂-aftryk, men et relativt stort spild i form af blade fra havtornebusken. Derfor har virksomheden lavet en te med tørrede havtornblade, som har vist sig at være populær hos kunderne. Ved at bruge spildbladene til at producere te, kan virksomheden spare forventeligt 1,95 tons CO₂ om året.

Indtil nu er produktionen af teen foregået ved håndkraft, hvor medarbejderne sorterer og tørrer bladene, men det kan ikke hænge sammen økonomisk.

”Nogle gange får vi strikket nogle produkter sammen, som er lækre, men som vi ikke tjener på, fordi det tager for lang tid at lave. Jeg tror, man har en fornemmelse, men det blev mere synligt efter rådgivningen. Vi har fået nemmere ved at skære vores virksomhed til, så den bliver mere økonomisk bæredygtig,” forklarer hun.

Høstet arbejder derfor på at finde finansiering til en sorteringsmaskine og en tørremaskine, som skal hjælpe med at effektivisere processen.

Samarbejd med andre

At finde og købe de rette maskiner har været en lang proces. Da Høstet startede for mere end 10 år siden mødte Camilla og Mads Meisner folk, som havde spist havtorn i mange år, men det var ifølge hende ”nichefolk”. En del kokke havde ligeledes fået øjnene op for bærret, men derudover var det nyt territorium for mange.

Når man er de første på et område, kan man ikke bare følge allerede trådte stier, og derfor har Høstets vej frem til tider været besværlig.

”Vi er pionerer, og fordi vi insisterer på at arbejde med hele bærret, findes der ikke maskiner til det. Vi har måttet kigge på, hvad andre bruger til andre råvarer og se, om vi kan bruge det,” siger Camilla Meisner.

”Det er både noget, vi synes er rigtig sjovt og noget, der spænder lidt ben. At man ikke bare lige kan google eller spørge, for der er ikke andre, der har gjort det.”

Camilla Meisner understreger, at virksomheden gør meget ud af at samarbejde med andre og række ud til eksperter for at blive klogere på havtorn og driften af deres virksomhed. I starten sparrede de meget med landbrugsuniversitetet i Lund. Og for at blive klogere på de sundhedsmæssige kvaliteter ved bladene har de planer om at samarbejde med studerende fra for eksempel DTU og kokke for at undersøge nye muligheder for brug af havtornblade.

For et stykke tid siden opstod der faktisk ved lidt et tilfælde et samarbejde med gourmetrestauranten Noma i København, fortæller Camilla Meisner.

”Det startede med, at der hang nogle grene med grønne, umodne bær i vejen, som vi klippede af og smed i fryseren. Så ringede Noma og var på jagt efter umodne bær, så de købte dem.”

Derfor høster virksomheden nu havtorn inden, de bliver modne. Dette er blot ét eksempel på nye måder at bruge havtorn på. Fremover vil Høstet fortsætte med at gå nysgerrigt til det lille bær og dyrke potentielle lokale samarbejder.