I fremtiden skal der bygges grønt – og det stiller krav til byggebranchens virksomheder
Virksomheder i byggebranchen skal omstille sig for at møde kundernes ønsker om mindre ressourcespild på byggepladsen, flere genbrugte materialer i bygninger og en bedre genanvendelse af affaldet. Gate 21 tilbyder virksomheder gratis rådgivningsforløb, hvor de finder de grønne forretningsmuligheder.
af Anne Vestrup | 12. april – 2021 | Cirkulær Omstilling
Der er stor efterspørgsel på bæredygtigt byggeri både blandt private og offentlige bygherrer. I udbuddene fylder krav og kriterier om genbrug og genanvendelse mere og mere. Efterspørgslen kræver, at byggebranchens virksomheder – fra leverandøren til entreprenøren og den lille håndværkervirksomhed – laver en grøn omstilling af deres forretning.
I projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) kan virksomheder gratis få hjælp til at udvikle en grøn og cirkulær forretningsmodel. Virksomhederne kan for eksempel få kortlagt materialernes klimaaftryk, få rådgivning om at reducere spild på byggepladsen eller genbrug af materialer. Det sker igennem et skræddersyet rådgivningsforløb.
“Vi ved, at der er forskellige behov i virksomhederne, og dem vil vi gerne møde. Det giver den enkelte virksomhedsejer de bedste forudsætninger for at lykkes med den grønne omstilling og fremtidssikre sin forretning. Og samtidig kommer vi et skridt nærmere den grønne omstilling af erhvervslivet.”
Jakob Stræde, projektmedarbejder, Gate 21
En af de virksomheder, der er i fuld gang med den grønne forretningsudvikling i projektet, er Zurface, som leverer natursten til byggebranchen.
Sammen med rådgiveren USE Studio har Zurface sat ressourceforbruget under lup og kortlagt virksomhedens materialestrømme. Det har været en øjenåbner for Michelle Hansen, der er certificeringskoordinator i Zurface og har været tovholder på virksomhedens grønne indsatser:
”Arbejdet med Gate 21 og GCO har givet os viden og værktøjer til at arbejde seriøst og fokuseret med grøn omstilling af virksomheden,” fortæller Michelle Hansen og uddyber:
”Det har været noget af en overraskelse at få kortlagt, hvor meget vores affald har fyldt i CO2-regnskabet.”
USE Studio har foruden kortlægningen identificeret, hvilke materialer Zurface kan substituere med mere bæredygtige alternativer og på den måde nedbringe deres CO2-aftryk. Dette, samt fokus på at genbruge deres affald klogt, betyder, at Zurface i de kommende år vil kunne nedbringe deres aftryk og komme meget tæt på et CO2-neutralt produkt.
Klædt på til fremtidige indsatser
Deltagelsen i GCO har givet virksomhedens medarbejdere et nyt syn på materialeforbruget og forbrugets klimamæssige påvirkning. Det skyldes ifølge Michelle Hansen, at de er blevet klædt godt på til selv at arbejde videre med de grønne indsatser.
”Vi fik en god indføring i Klimakompasset, og hvordan det kan bruges. Og det betyder, at vi har noget håndgribeligt at arbejde videre ud fra,” fortæller hun.
Virksomheder, der ligesom Zurface vil udforske sine grønne muligheder, har stadig mulighed for at melde sig til projektet, hvor de kan få et rådgivningsforløb til en værdi af 90.000 kroner.
”Vi står klar til at byde endnu flere byggevirksomheder velkommen i projektet. Og vi har et stort katalog af kompetente rådgivere, så der er muligheder for alle. Uanset hvad dine behov er, om du har arbejdet med cirkulær økonomi før eller er helt grøn på området,” afslutter Jakob Stræde.
De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...
Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...
Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...
I fremtiden skal der bygges grønt – og det stiller krav til byggebranchens virksomheder
I fremtiden skal der bygges grønt – og det stiller krav til byggebranchens virksomheder
Virksomheder i byggebranchen skal omstille sig for at møde kundernes ønsker om mindre ressourcespild på byggepladsen, flere genbrugte materialer i bygninger og en bedre genanvendelse af affaldet. Gate 21 tilbyder virksomheder gratis rådgivningsforløb, hvor de finder de grønne forretningsmuligheder.
af Anne Vestrup | 12. april – 2021 | Cirkulær Omstilling
Der er stor efterspørgsel på bæredygtigt byggeri både blandt private og offentlige bygherrer. I udbuddene fylder krav og kriterier om genbrug og genanvendelse mere og mere. Efterspørgslen kræver, at byggebranchens virksomheder – fra leverandøren til entreprenøren og den lille håndværkervirksomhed – laver en grøn omstilling af deres forretning.
I projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) kan virksomheder gratis få hjælp til at udvikle en grøn og cirkulær forretningsmodel. Virksomhederne kan for eksempel få kortlagt materialernes klimaaftryk, få rådgivning om at reducere spild på byggepladsen eller genbrug af materialer. Det sker igennem et skræddersyet rådgivningsforløb.
En af de virksomheder, der er i fuld gang med den grønne forretningsudvikling i projektet, er Zurface, som leverer natursten til byggebranchen.
Sammen med rådgiveren USE Studio har Zurface sat ressourceforbruget under lup og kortlagt virksomhedens materialestrømme. Det har været en øjenåbner for Michelle Hansen, der er certificeringskoordinator i Zurface og har været tovholder på virksomhedens grønne indsatser:
”Arbejdet med Gate 21 og GCO har givet os viden og værktøjer til at arbejde seriøst og fokuseret med grøn omstilling af virksomheden,” fortæller Michelle Hansen og uddyber:
”Det har været noget af en overraskelse at få kortlagt, hvor meget vores affald har fyldt i CO2-regnskabet.”
USE Studio har foruden kortlægningen identificeret, hvilke materialer Zurface kan substituere med mere bæredygtige alternativer og på den måde nedbringe deres CO2-aftryk. Dette, samt fokus på at genbruge deres affald klogt, betyder, at Zurface i de kommende år vil kunne nedbringe deres aftryk og komme meget tæt på et CO2-neutralt produkt.
Klædt på til fremtidige indsatser
Deltagelsen i GCO har givet virksomhedens medarbejdere et nyt syn på materialeforbruget og forbrugets klimamæssige påvirkning. Det skyldes ifølge Michelle Hansen, at de er blevet klædt godt på til selv at arbejde videre med de grønne indsatser.
”Vi fik en god indføring i Klimakompasset, og hvordan det kan bruges. Og det betyder, at vi har noget håndgribeligt at arbejde videre ud fra,” fortæller hun.
Virksomheder, der ligesom Zurface vil udforske sine grønne muligheder, har stadig mulighed for at melde sig til projektet, hvor de kan få et rådgivningsforløb til en værdi af 90.000 kroner.
”Vi står klar til at byde endnu flere byggevirksomheder velkommen i projektet. Og vi har et stort katalog af kompetente rådgivere, så der er muligheder for alle. Uanset hvad dine behov er, om du har arbejdet med cirkulær økonomi før eller er helt grøn på området,” afslutter Jakob Stræde.
Kender du en byggevirksomhed, der skal i gang med den grønne omstilling?
Gate 21 har flere tilbud til små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, der vil i gang med grøn forretningsudvikling.
Som virksomhed får I:
Hvad kræver det?
Det er gratis for virksomheder at deltage i forløbene, men det kræver, at din virksomhed er villig til at afsætte tid til indsatsen.
Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for at være med:
Jakob Stræde, jakob.straede@gate21.dk / +45 3089 9243
Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling
De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...
Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor
Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...
Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource