Innovative iværksætteregiver kommunernes biomasse nyt liv
Kan afklippet græs fra vejkanter og opskyllet tang bruges til nye produkter? Hvordan skal græsset høstes? Hvor meget sand og fedtemøg må tangen indeholde? Iværksættere udvikler løsninger til anvendelse af kommunal restbiomasse i en innovationschallenge.
af Mikkel Barfod Boll
Kommunerne renser strande for opskyllet tang og ålegræs og holder græsset nede i vejkanter og på grønne arealer. Men det koster at komme af med de indsamlede mængder tang og græs, og samtidig ved kommunerne, at biomassen har en uudnyttet værdi.
Projektet Power Bio, der er støttet af EU’s Interreg ØKS-program, har igangsat en challenge ved navn Biobased Tomorrow. Udgangspunktet er den kommunale udfordring med restbiomasse, som kommunerne indsamler og gerne vil afsætte til produkter af højere værdi, og iværksættere inviteres til at byde ind med ideer til, hvordan den kommunale biomasse kan anvendes på nye måder.
Tre danske kommuner, Køge, Greve og Rudersdal, og Trelleborg i Sverige, bidrager med viden og erfaringer i challengen.
Vi renser hele stranden på 5,7 kilometer for tang, ålegræs og fedtemøg. Vi gør det for borgerne, for at have en attraktiv strand og for at reducere lugtgener. Vi indsamler store mængder og betaler for at få det kørt væk.
Casper Ravn Nielsen, parkforvalter i Greve Kommune
Iværksættere får rådgivning og hjælp til at udvikle ideer
Den innovative challenge bliver afholdt i foråret 2024 og formålet er, at iværksættere — sammen med kommunerne — finder svar på, hvordan de bedst kan indsamle og anvende restbiomasse, så den i højere grad skaber lokal værdi i kommunerne. Biobased Tomorrow er faciliteret af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Gate 21.
”Med vores challenge inviterer vi innovative hjerner ind i et uformelt udviklingsrum. Det kan åbne op for en dialog med kommuner og fageksperter om, hvordan vi løser de udfordringer, der findes, når nye cirkulære værdikæder skal bygges op fra bunden,” fortæller Sara Bach, projektleder i Gate 21.
Biobased Tomorrow fokuserer på to konkrete udfordringer: Det afklippede vejkantsgræs og indsamlet tang og ålegræs. Iværksætterne har tidligt i processen fået sparring om deres ideer, og om hvordan de bedst løser et reelt behov.
”Formålet er, at kommunerne, der indsamler og afsætter restbiomasse, og entreprenørerne, der vil bruge det, sammen kan blive klogere på, hvordan den skaber mest mulig lokal værdi,” fortsætter Sara Bach, og Rodrigo Salvador, der er professor ved DTU Engineering Technology og ekspert i bioøkonomi, supplerer:
”Deltagerne i innovationsudfordringen får mulighed for at komme i dialog med kommunerne, og forstå det lokale forretningsmiljø bedre. Det giver dem muligheden for at igangsætte de partnerskaber, der fremadrettet kan sikre dem en økonomisk levedygtig forretning.”
Innovation-hvaffor-noget?
En innovationschallenge er en intensiv, åben innovationsproces struktureret om en konkret udfordring, som deltagerne skal løse i løbet af en tidsbegrænset periode. Metoden kan bruges af både private og offentlige aktører og er en effektiv måde at udforske nye og alternative løsninger på en problemstilling, da eksterne aktører med andre kompetencer inviteres ind i løsningsrummet. Typisk indgår deltagerne i et innovationsforløb, hvor de får mulighed for sparring til at videreudvikle deres idéer, hvorefter det endelige resultat præsenteres for en jury, der vælger en vinder af en præmie for den bedste løsning.
Kilde: Ambivation
Tre teams arbejder videre med konkrete løsninger
Efter en indledende ansøgningsrunde, er tre teams nu blevet udvalgt, og vil arbejde videre med deres bud på, hvordan græs, tang og ålegræs kan skabe lokal, cirkulær forandring. Det sker blandt andet gennem en række workshops med kommuner og fageksperter fra Teknologisk Institut, Business Lolland Falster og DTU.
I workshops afprøver de tre teams blandt andet, om deres løsninger kan realiseres og eksperimenterer med at etablere nye forsyningskæder.
I sidste ende vil der blive kåret en vinder, som vil få rådgivning og faciliteter til test af deres prototyper på løsninger.
”Deltagerne får en platform til at teste deres ideer af — både rent teknisk og med hensyn til deres praktiske anvendelighed — og udforske deres rolle i den cirkulære bioøkonomi,” fortæller Rodrigo Salvador, og fortsætter:
Et af de biobaserede restmaterialer, kommunerne gerne vil afsætte, er afklippet vejkantsgræs. Materialet indeholder græsprotein, der kan bruges som råvareinput i fødevareproduktion. Alene i sidste år indsamlede Rudersdal Kommune 88 tons afklippet græs fra kommunens veje.
”Innovationsudfordringen giver kommunerne adgang til en række innovative løsninger — ikke kun fra den vindende virksomhed, men fra dialogen med alle deltagere. Det gør det muligt at udforske flere forskellige muligheder for at udnytte deres overskydende biomasse til at skabe værdi til gavn for økonomien, men også for kommunerne selv.”
Forløbet blev skudt i gang den 19. marts og den endelige vinder kåres den 24. maj 2024.
Er du interesseret i at høre mere om innovationsudfordringen, kan du kontakte Rodrigo Salvador fra DTU Engineering Technology på rodsa@dtu.dk.
Du kan finde mere information om Biobased Tomorrow her.
En del af Power Bio
Biobased Tomorrow er en del af projektet Power Bio, der er støttet af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. DTU – Technical University of Denmark, Gate 21, Teknologisk Institut, Greve Kommune, Køge Kommune, Business Lolland-Falster og Rudersdal Kommune står bag initiativet.
Projektet består af 22 partnere og har som overordnet mål at øge udbuddet af biomasse til grøn energiproduktion og højværdiprodukter ved at udnytte uudnyttet restbiomasse og halm på en effektiv måde.
Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...
Trine Tougaard er tiltrådt som ny sekretariatsleder for CCS Zealand - et østdansk partnerskab for CCS-fangst, -lagring og -anvendelse faciliteret af Gate 21.
Innovative iværksættere giver kommunernes biomasse nyt liv
Innovative iværksættere giver kommunernes biomasse nyt liv
Kan afklippet græs fra vejkanter og opskyllet tang bruges til nye produkter? Hvordan skal græsset høstes? Hvor meget sand og fedtemøg må tangen indeholde? Iværksættere udvikler løsninger til anvendelse af kommunal restbiomasse i en innovationschallenge.
af Mikkel Barfod Boll
Kommunerne renser strande for opskyllet tang og ålegræs og holder græsset nede i vejkanter og på grønne arealer. Men det koster at komme af med de indsamlede mængder tang og græs, og samtidig ved kommunerne, at biomassen har en uudnyttet værdi.
Projektet Power Bio, der er støttet af EU’s Interreg ØKS-program, har igangsat en challenge ved navn Biobased Tomorrow. Udgangspunktet er den kommunale udfordring med restbiomasse, som kommunerne indsamler og gerne vil afsætte til produkter af højere værdi, og iværksættere inviteres til at byde ind med ideer til, hvordan den kommunale biomasse kan anvendes på nye måder.
Tre danske kommuner, Køge, Greve og Rudersdal, og Trelleborg i Sverige, bidrager med viden og erfaringer i challengen.
Iværksættere får rådgivning og hjælp til at udvikle ideer
Den innovative challenge bliver afholdt i foråret 2024 og formålet er, at iværksættere — sammen med kommunerne — finder svar på, hvordan de bedst kan indsamle og anvende restbiomasse, så den i højere grad skaber lokal værdi i kommunerne. Biobased Tomorrow er faciliteret af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Gate 21.
”Med vores challenge inviterer vi innovative hjerner ind i et uformelt udviklingsrum. Det kan åbne op for en dialog med kommuner og fageksperter om, hvordan vi løser de udfordringer, der findes, når nye cirkulære værdikæder skal bygges op fra bunden,” fortæller Sara Bach, projektleder i Gate 21.
Biobased Tomorrow fokuserer på to konkrete udfordringer: Det afklippede vejkantsgræs og indsamlet tang og ålegræs. Iværksætterne har tidligt i processen fået sparring om deres ideer, og om hvordan de bedst løser et reelt behov.
”Formålet er, at kommunerne, der indsamler og afsætter restbiomasse, og entreprenørerne, der vil bruge det, sammen kan blive klogere på, hvordan den skaber mest mulig lokal værdi,” fortsætter Sara Bach, og Rodrigo Salvador, der er professor ved DTU Engineering Technology og ekspert i bioøkonomi, supplerer:
”Deltagerne i innovationsudfordringen får mulighed for at komme i dialog med kommunerne, og forstå det lokale forretningsmiljø bedre. Det giver dem muligheden for at igangsætte de partnerskaber, der fremadrettet kan sikre dem en økonomisk levedygtig forretning.”
Innovation-hvaffor-noget?
En innovationschallenge er en intensiv, åben innovationsproces struktureret om en konkret udfordring, som deltagerne skal løse i løbet af en tidsbegrænset periode. Metoden kan bruges af både private og offentlige aktører og er en effektiv måde at udforske nye og alternative løsninger på en problemstilling, da eksterne aktører med andre kompetencer inviteres ind i løsningsrummet. Typisk indgår deltagerne i et innovationsforløb, hvor de får mulighed for sparring til at videreudvikle deres idéer, hvorefter det endelige resultat præsenteres for en jury, der vælger en vinder af en præmie for den bedste løsning.
Kilde: Ambivation
Tre teams arbejder videre med konkrete løsninger
Efter en indledende ansøgningsrunde, er tre teams nu blevet udvalgt, og vil arbejde videre med deres bud på, hvordan græs, tang og ålegræs kan skabe lokal, cirkulær forandring. Det sker blandt andet gennem en række workshops med kommuner og fageksperter fra Teknologisk Institut, Business Lolland Falster og DTU.
I workshops afprøver de tre teams blandt andet, om deres løsninger kan realiseres og eksperimenterer med at etablere nye forsyningskæder.
I sidste ende vil der blive kåret en vinder, som vil få rådgivning og faciliteter til test af deres prototyper på løsninger.
”Deltagerne får en platform til at teste deres ideer af — både rent teknisk og med hensyn til deres praktiske anvendelighed — og udforske deres rolle i den cirkulære bioøkonomi,” fortæller Rodrigo Salvador, og fortsætter:
Et af de biobaserede restmaterialer, kommunerne gerne vil afsætte, er afklippet vejkantsgræs. Materialet indeholder græsprotein, der kan bruges som råvareinput i fødevareproduktion. Alene i sidste år indsamlede Rudersdal Kommune 88 tons afklippet græs fra kommunens veje.
”Innovationsudfordringen giver kommunerne adgang til en række innovative løsninger — ikke kun fra den vindende virksomhed, men fra dialogen med alle deltagere. Det gør det muligt at udforske flere forskellige muligheder for at udnytte deres overskydende biomasse til at skabe værdi til gavn for økonomien, men også for kommunerne selv.”
Forløbet blev skudt i gang den 19. marts og den endelige vinder kåres den 24. maj 2024.
Er du interesseret i at høre mere om innovationsudfordringen, kan du kontakte Rodrigo Salvador fra DTU Engineering Technology på rodsa@dtu.dk.
Du kan finde mere information om Biobased Tomorrow her.
En del af Power Bio
Biobased Tomorrow er en del af projektet Power Bio, der er støttet af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. DTU – Technical University of Denmark, Gate 21, Teknologisk Institut, Greve Kommune, Køge Kommune, Business Lolland-Falster og Rudersdal Kommune står bag initiativet.
Projektet består af 22 partnere og har som overordnet mål at øge udbuddet af biomasse til grøn energiproduktion og højværdiprodukter ved at udnytte uudnyttet restbiomasse og halm på en effektiv måde.
Du kan læse mere om projektet her
Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...
Vejen til lavtemperaturfjernvarme i etageboliger
Bygningsmassen gemmer på et betydeligt potentiale for energibesparelser og balancering af energisystemet.
Ny sekretariatsleder skal styrke CO₂-indsatsen i Østdanmark
Trine Tougaard er tiltrådt som ny sekretariatsleder for CCS Zealand - et østdansk partnerskab for CCS-fangst, -lagring og -anvendelse faciliteret af Gate 21.