af Peter Liljenberg 

Ifølge forskerne, baseret på deres kvalitative kortlægning af erfaringer med pilotprojekter med Smart City-teknologier i danske kommuner over de seneste 8-10 år, blev flere tilbagevendende temaer identificeret, som bidrager til, at pilotprojekter går i stå: 

• Mange pilotprojekter lider af en manglende integration med kommunens løbende aktiviteter og budgetter. 
• Teknologierne, der anvendes i piloterne, er ofte ikke modne nok eller godt forankrede i organisationen, hvilket fører til, at de ikke anvendes effektivt. 
• Kortsigtede finansieringsmodeller gør det svært at planlægge og gennemføre langsigtede projekter. 
• Der mangler ofte en bæredygtig økonomisk plan for, hvordan teknologierne skal implementeres og drives efter pilotfasen. 

Pilotsygen har spredt sig vidt og bredt i Smart City-miljøet 

Selv i de tilfælde hvor teknologien viser sig anvendelig, mangler der ofte de nødvendige digitale færdigheder og styringsstrukturer til at implementere og opretholde teknologien efter pilotfasen. Det fører til, at mange projekter ikke videreudvikles til fuldskala anvendelse. Der er en udbredt mangel på forståelse for Smart City-teknologier og deres potentiale. Politisk og administrativ opbakning mangler ofte, hvilket gør det svært at få den nødvendige forankring til at skalere projekterne. 

Kan kommuner være innovative? 

Undersøgelsen viser, at de drivende kræfter på området befinder sig på EU-niveau og i ildsjælenes ’community’. På nationalt og kommunalt niveau er engagementet ofte svagt med visse undtagelser. Det bryder med den traditionelle opfattelse af politisk skala og indflydelse og har betydning på, hvordan projekter bedst drives og forankres fremover. 

Undersøgelsen viser også, at der er mange spændende perspektiver på, hvorvidt og hvordan kommuner kan være innovative. Flere af de interviewede fremhæver, at det er kommunerne, der står med problemerne og kender de konkrete behov. Det er her gode løsninger skal tage sit udspring. Omvendt er kommunerne også præget af, af pilotprojekter udvikler sig med manglende integration i de løbende aktiviteter. Ildsjæle spiller en afgørende rolle for at drive projekterne fremad, men uden langsigtet og bredere støtte fra hele organisationen kan deres indsats stoppe ved pilotfasen.

For at overvinde disse begrænsninger skal kommunerne samarbejde om at opbygge de nødvendige kapaciteter, udvikle bæredygtige økonomiske modeller og øge den politiske og administrative forståelse for Smart City-teknologiers potentiale. Først da vil den reelle innovation kunne frigøres. 

Ildsjæle kan ikke brænde for alt 

Selvom ildsjæle er en stor ressource i de fleste projekter og nogle gange endda en forudsætning for, at et projekt overhovedet bliver til noget, kan disse projekter også blive begrænset af, at den passionerede ledelse ikke altid integreres godt med kommunens løbende aktiviteter. Dette fører ofte til, at løsningerne ikke effektivt tages i brug, når pilotfasen er overstået. 

Ildsjæle, der driver disse projekter, formår ikke altid at opretholde engagementet for alle aspekter, især når der kræves langsigtet og bredere støtte fra hele organisationen. Det kan igen føre til, at den politiske og administrative opbakning mangler, hvilket gør det svært at få den nødvendige støtte og de ressourcer, der kræves for at skalere projekterne op, og projekterne forbliver i pilotfasen uden at nå deres fulde potentiale. 

En kur, der kan fremtidssikre pilotprojekter 

For at overvinde pilotsygen foreslår forskerne flere kure baseret på de interviewedes refleksioner og den samlede analyse. 

For at øge modenheden inden for digital teknologi på Smart City-området og sikre bæredygtig implementering skal kommunerne samarbejde og opbygge de nødvendige kapaciteter sammen. Udvikling af bæredygtige økonomiske modeller og grundig dokumentation af erfaringer er afgørende for at overføre viden og undgå at begå de samme fejl i fremtiden. Det er vigtigt at huske, at også dårlige erfaringer er vigtige erfaringer. Det er nødvendigt at øge den politiske og administrative forståelse for Smart City-teknologiers potentiale og skabe et stærkere ejerskab på alle niveauer for, at projekterne skal lykkes. 

Forskerne på RUC opfordrer derfor til fortsat læring, erfaringsudveksling og samarbejde på tværs for at bryde den onde cirkel af pilotsyge og fremme en bæredygtig udvikling og implementering af Smart City-teknologier. Det handler om at bygge en robust organisatorisk struktur, der kan støtte og skalere teknologiske innovationer for at skabe reel værdi for samfundet. Heldigvis er der en hjælpende hånd i form af projektet InnoTech – TaskForce, som arbejder med en række egnede værktøjer og metoder; blandt andet et 360 graders digitalt procesværktøj, som skal anvendes i innovationsprojekter for netop at gøre dem robuste og skaleringsparate. 

Undersøgelsen blev udført af Maja de Neergaard og Emil Nørager Kruse på Roskilde Universitet og var begrænset til danske erfaringer og forhold. Med få undtagelser repræsenterede interviewpersonerne kun kommuner på Sjælland. Hvis der er interesse, ønsker forskerne at inkludere såvel jyske som svenske erfaringer og kommuner i en potentiel fortsættelse af undersøgelsen.  

Undersøgelsen indgår i projektet InnoTech – TaskForce, hvor RUC er partner.  Du kan læse mere om InnoTech – TaskForce her.