Gate 21 / Nyheder / Data / Skab digital klimahandling med inspiration fra nyt katalog
09. juni 2026
Skab digital klimahandling med inspiration fra nyt katalog
Datafællesskabet har samlet 11 konkrete erfaringer med digitale løsninger til klima, miljø, vand og drift af kommunens bygninger. Handlingskataloget giver et indblik i nogle af de lettilgængelige og afprøvede løsninger, der er på markedet.
af Lene Ulsted Carlsen
Hvordan kan sensorer hjælpe kommuner med at spare vand? Eller mindske risikoen for oversvømmelser? Og hvordan kan digitale løsninger skabe bedre indeklima og lavere energiforbrug i kommunale bygninger?
Dét giver et nyt katalog fra Datafællesskabet – et handlingsfællesskab i Gate 21 – nu konkrete svar på. Kataloget samler 11 digitale cases, som er udviklet og afprøvet i danske og svenske kommuner – og er klar til at blive skaleret til flere steder.
Digitale klimaløsninger
I dette handlingskatalog får kommunale beslutningstagere og ledere indblik i lettilgængelige og afprøvede løsninger på markedet. Samtidig klæder kataloget digitale medarbejdere og fagfolk inden for områder som klima, miljø, vand og bygningsdrift på til at gå i gang med arbejdet.
Kataloget spænder bredt med cases om klimatilpasning, grønne byrum, energieffektive bygninger, datadrevet drift og digitale værktøjer til byplanlægning.
De 11 cases giver kommunale beslutningstagere og ledere et indblik i nogle af de lettilgængelige og afprøvede løsninger, der er på markedet. Samtidig klæder kataloget digitale medarbejdere og fagfolk på til at gå i gang med arbejdet.
En genvej til modige klimabeslutninger
”De muligheder, digitalisering, data og kunstig intelligens giver os, er ikke længere blot fremtidsscenarier. De er afgørende redskaber til at håndtere mange af de klimaudfordringer, kommunerne står over for lige nu.”
Marie Gottlieb Danneskiold-Samsøe, styregruppeformand for Datafællesskabet og stabschef i Ringsted Kommune.
Hun skriver endvidere i forordet til kataloget:
”Det kræver mod i kommunerne at satse på nye teknologier. Det gælder alle fagområder, men især også klimaområdet. Med dette katalog får kommunerne en lille genvej, så springet til de modige beslutninger er knapt så stort. Andre modige kommuner har taget de første skridt og afprøvet løsningerne.”
Cases har fokus på konkrete gevinster
Flere af katalogets cases handler om klimatilpasning og håndtering af vand. Her viser kommuner blandt andet, hvordan sensorer kan overvåge vandstande i realtid og varsle oversvømmelser, styre vand ved sluser under stormflod eller måle vandkvalitet automatisk i klimatilpasningsanlæg.
Andre cases fokuserer på grønne løsninger i byrummet. Her bruges sensorer eksempelvis til at styre vanding af byens træer og planter efter behov, så kommunerne kan spare både vand, brændstof og arbejdstid. Eller eksemplet med grønne facader og tage, som kan forsinke regnvand og aflaste kloaksystemet under skybrud.
Kataloget rummer også cases om bygninger og energi – blandt andet om datadrevet styring af ventilation, fleksibel styring af temperatur og analyse af forbruget af varmt vand i kommunale bygninger.
Kataloget letter de næste skridt
For hver case beskriver kataloget teknologien, gevinsterne og de erfaringer, kommunerne har gjort sig undervejs. Casene indeholder også anbefalinger til, hvordan andre kommuner kan komme i gang, og hvilke opmærksomhedspunkter de bør have med i arbejdet.
”Kommunerne efterspørger konkrete løsninger, som både kan understøtte klimaindsatsen og skabe smartere drift i hverdagen. Med handlingskataloget gør vi erfaringerne mere tilgængelige, så flere kommuner kan bygge videre på løsninger, der allerede virker.”
Camilla Føns Mortensen, fagchef, Gate 21
Kataloget er udviklet i regi af Datafællesskabet, DigiTing og projektet InnoTech TaskForce. De fleste af casene i kataloget er afprøvet af kommuner sammen med universiteter i InnoTech TaskForce med henblik på at validere ideerne og lettere kunne skalere dem. DigiTing er et samarbejde mellem kommuner, universiteter og partnere, der arbejder med grøn omstilling gennem data og nye teknologier.
Målet er, at kataloget løbende skal udvides med nye cases og erfaringer, så endnu flere kommuner kan få inspiration til at omsætte digitale muligheder til konkrete klimahandlinger.
Når landets kommuner de kommende år skal revidere deres klimaplaner, skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger. Det gør klimaindsatsen ti...
Medarbejdernes transportvaner rykker i stigende grad ind i arbejdspladsernes strategiske maskinrum. Med nye EU-krav og stigende forventninger fra medarbejdere og ansøgere bliver mo...
Erfaringerne fra vindmølleprojekter viser, ifølge professor Julia Kirch Kirkegaard, at lokal modstand sjældent kun handler om støj eller udsigt. Konflikterne opstår også, når borge...
Skab digital klimahandling med inspiration fra nyt katalog
Skab digital klimahandling med inspiration fra nyt katalog
Datafællesskabet har samlet 11 konkrete erfaringer med digitale løsninger til klima, miljø, vand og drift af kommunens bygninger. Handlingskataloget giver et indblik i nogle af de lettilgængelige og afprøvede løsninger, der er på markedet.
af Lene Ulsted Carlsen
Hvordan kan sensorer hjælpe kommuner med at spare vand? Eller mindske risikoen for oversvømmelser? Og hvordan kan digitale løsninger skabe bedre indeklima og lavere energiforbrug i kommunale bygninger?
Dét giver et nyt katalog fra Datafællesskabet – et handlingsfællesskab i Gate 21 – nu konkrete svar på. Kataloget samler 11 digitale cases, som er udviklet og afprøvet i danske og svenske kommuner – og er klar til at blive skaleret til flere steder.
Digitale klimaløsninger
I dette handlingskatalog får kommunale beslutningstagere og ledere indblik i lettilgængelige og afprøvede løsninger på markedet. Samtidig klæder kataloget digitale medarbejdere og fagfolk inden for områder som klima, miljø, vand og bygningsdrift på til at gå i gang med arbejdet.
Kataloget spænder bredt med cases om klimatilpasning, grønne byrum, energieffektive bygninger, datadrevet drift og digitale værktøjer til byplanlægning.
De 11 cases giver kommunale beslutningstagere og ledere et indblik i nogle af de lettilgængelige og afprøvede løsninger, der er på markedet. Samtidig klæder kataloget digitale medarbejdere og fagfolk på til at gå i gang med arbejdet.
En genvej til modige klimabeslutninger
Hun skriver endvidere i forordet til kataloget:
”Det kræver mod i kommunerne at satse på nye teknologier. Det gælder alle fagområder, men især også klimaområdet. Med dette katalog får kommunerne en lille genvej, så springet til de modige beslutninger er knapt så stort. Andre modige kommuner har taget de første skridt og afprøvet løsningerne.”
Cases har fokus på konkrete gevinster
Flere af katalogets cases handler om klimatilpasning og håndtering af vand. Her viser kommuner blandt andet, hvordan sensorer kan overvåge vandstande i realtid og varsle oversvømmelser, styre vand ved sluser under stormflod eller måle vandkvalitet automatisk i klimatilpasningsanlæg.
Andre cases fokuserer på grønne løsninger i byrummet. Her bruges sensorer eksempelvis til at styre vanding af byens træer og planter efter behov, så kommunerne kan spare både vand, brændstof og arbejdstid. Eller eksemplet med grønne facader og tage, som kan forsinke regnvand og aflaste kloaksystemet under skybrud.
Kataloget rummer også cases om bygninger og energi – blandt andet om datadrevet styring af ventilation, fleksibel styring af temperatur og analyse af forbruget af varmt vand i kommunale bygninger.
Kataloget letter de næste skridt
For hver case beskriver kataloget teknologien, gevinsterne og de erfaringer, kommunerne har gjort sig undervejs. Casene indeholder også anbefalinger til, hvordan andre kommuner kan komme i gang, og hvilke opmærksomhedspunkter de bør have med i arbejdet.
Kataloget er udviklet i regi af Datafællesskabet, DigiTing og projektet InnoTech TaskForce. De fleste af casene i kataloget er afprøvet af kommuner sammen med universiteter i InnoTech TaskForce med henblik på at validere ideerne og lettere kunne skalere dem. DigiTing er et samarbejde mellem kommuner, universiteter og partnere, der arbejder med grøn omstilling gennem data og nye teknologier.
Målet er, at kataloget løbende skal udvides med nye cases og erfaringer, så endnu flere kommuner kan få inspiration til at omsætte digitale muligheder til konkrete klimahandlinger.
Forbrugsbaserede udledninger kræver visioner og samarbejde
Når landets kommuner de kommende år skal revidere deres klimaplaner, skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger. Det gør klimaindsatsen ti...
Fra cykelkampagne til konkurrenceparameter
Medarbejdernes transportvaner rykker i stigende grad ind i arbejdspladsernes strategiske maskinrum. Med nye EU-krav og stigende forventninger fra medarbejdere og ansøgere bliver mo...
Hvorfor opstår modstand mod grønne projekter – og hvad kan vi lære?