Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler

By lene.ulsted.carlsen@gate21.dk on 17. december 2024
Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / 10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler
17. december 2024

10.000 ture bekræfter interesse for dele-elcykler

4.000 borgere har taget godt imod de dele-elcykler, som ni forstadskommuner og Region Hovedstaden har stillet til rådighed for borgerne. De 1.800 cykler har kørt over 10.000 ture på blot to måneder.
Foto: Peter Liljenberg

Versioneret pressemeddelelse fra Region Hovedstaden

Dele-elcykler har gennem de sidste par måneder fundet deres plads i bybilledet. Her har mere end 4.000 borgere allerede benyttet sig af muligheden for at bruge cyklerne, der blev opstillet som en del af et forsøgsprojekt i kommunerne i september i år.

Der er ikke fastsat et egentligt mål for antallet af ture, fordi det er et udviklingsprojekt. Men projektet er kommet godt fra start, siger fra Morten Heile Hass, der er specialkonsulent i Region Hovedstaden:

”Det er rigtig positivt, at så mange har haft lyst til at benytte cyklerne. Det overordnede mål med projektet er at give borgerne et fleksibelt og grønt tilbud, der gør det mere attraktivt at bruge den kollektive transport. Samtidig vil vi undersøge, om dele-elcykler er et tilbud, som borgere i forstadskommunerne ønsker at gøre brug af. Og det tegner godt.”
Morten Heile Hass, Specialkonsulent, Region Hovedstaden

Borgerne har især været glade for dele-elcyklerne ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby, hvor der i september og oktober blev kørt over 800 ture til og fra campus.

”Det er rigtig positivt at se, at brugerne på DTU har taget godt imod cyklerne. Det er også givende at få kortlagt udfordringerne, så vi kan lære af dem. Det giver os nemlig indblik i, hvordan et muligt system for delecykler optimalt kunne fungere på DTU, både i forhold til hvad der er attraktivt for brugerne, og hvordan man kan drifte det.”
Signe Bjerke Termansen, Bæredygtighedskoordinator, DTU’s Campus Service

Nye tiltag skal mindske efterladte cykler

Mangel på parkeringszoner for cyklerne — de såkaldte hubs — har i forsøgsprojektets start skabt problemer med cykler, der efterlades forkerte steder. Derfor er antallet af parkeringszoner udvidet for at løse udfordringen.

”Der vil altid være udfordringer, når man implementerer forsøgsprojekter som dette. Og vi har kunnet se, at borgerne har haft for få steder at aflevere cyklerne. Derfor har vi her i opstartsperioden, sammen med kommunerne, haft fokus på at lave flere hubs, så tilbuddet kan fungere for borgerne.”
Morten Heile Hass, Specialkonsulent, Region Hovedstaden

Antallet af parkeringszoner til dele-elcyklerne er vokset fra 170 hubs til mere end 240 siden projektets start. For at sikre, at cyklerne bliver parkeret korrekt, har regionen sammen med udbyderen Dott kommunikeret i app’en til brugerne, at de skal være opmærksomme på at parkerer efter reglerne – og at en fejlparkering koster 70 kroner. Samtidig er ekstra personale ansat til at samle cykler op og placere dem korrekt.

Flere tal om brugen af cyklerne

  • Antallet af ture varierer mellem kommunerne med flest i Lyngby, med både Glostrup og Gladsaxe lige i hælene.
  • I gennemsnit varer hver cykeltur 16 minutter.
  • Cyklerne benyttes mest om eftermiddagen og klokken 20.
  • De mest attraktive steder at starte eller slutte en tur er ved stationerne.
  • Indledende undersøgelser viser, at 25 procent af turene foretages i kombination med kollektiv transport.

Om Delemobilitet i Forstæderne

  • Kommunerne i projektet er: Albertslund, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.
  • Region Hovedstaden er projektejer og koordinerer projektet i tæt samarbejde med Gate 21 og kommunerne.
  • Region Hovedstaden finansierer ordningen med 3,5 millioner kroner. Projektet er også støttet af EU-programmet Interreg NSR.
  • Projektet løber frem til den 31. december 2025.
Cyklen er genbrugt, idéen er ny
15. maj 2025
Mobilitet

Cyklen er genbrugt, idéen er ny

Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...

Læs mere
Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor
14. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor

Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...

Læs mere
Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource
5. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Nyt netværk vil forvandle opskyllet tang og ålegræs til ressource

Et nyt kystnetværk åbner dørene for alle, der arbejder med – eller er nysgerrige på – mulighederne i strandopskyl som tang og ålegræs. Målet er at dele viden, udvikle løsninger og ...

Læs mere
Tema: Mobilitet.
Share
ForrigeNyt værktøj gør varmeplanlægning lettere i olie- og gaslandsbyer
NæsteNæste skridt for Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej