Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Delecykler gør det nemt og grønt at komme fra station til arbejde

By lene.ulsted.carlsen@gate21.dk on 15. august 2024
Gate 21 / Nyheder / Mobilitet / Delecykler gør det nemt og grønt at komme fra station til arbejde
15. august 2024

Delecykler gør det nemt og grønt at komme fra station til arbejde i Hundige

Nu får ansatte fra tre virksomheder i erhvervsområdet Kildebrønde i Hundige mulighed for at hoppe på en delecykel mellem arbejdspladsen og Hundige Station. Delecyklerne vil være tilgængelige i de kommende ti måneder som en del af projektet Den Sammenhængende Rejse.

af Lene Ulsted Carlsen – pressemeddelelse

Virksomheder og ansatte i erhvervsområdet Kildebrønde har efterspurgt en bedre forbindelse fra området til S-togene på Hundige Station. Nu får ansatte i tre virksomheder ApoPro, Hobbii og Haugen-Gruppen en ny mulighed for at lade bilen stå og gøre deres tur til arbejdet grønnere med S-tog og delecykel.

”Byrådet besluttede i 2023 at se på, hvordan vi kunne give de ansatte i Kildebrønde en helt ny mulighed for at komme nemt og grønt til og fra S-toget. I et godt samarbejde med virksomhederne og en række andre aktører har vi nu skabt en løsning med 60 delecykler, som de ansatte i området kan benytte døgnet rundt.”
Pernille Beckmann, borgmester, Greve Kommune

Torsdag den 15. august blev samarbejdet skudt i gang med en kick-off i erhvervsområdet. hvor medarbejderne kunne prøve cyklerne.

Projektet er et samarbejde mellem Greve Kommune, ErhvervsCentret Greve, GreveSolrødErhverv, Movia, Gate 21, RefurbishBike og Region Sjælland. Regionen støtter projektet sammen med EU-programmet Interreg Øresund-Kattegat-Skagerak (ØKS). Projektet er en case i det større projekt Green Mobility Shift.

Der er etableret et særligt samarbejde med virksomhederne ApoPro, Hobbii og Haugen-Gruppen. Delecyklerne bliver placeret to steder i nærheden af de tre virksomheder og ved Hundige Station. Alle ansatte i de tre virksomheder kan benytte de 60 delecykler, som opstilles i en testperiode på ti måneder fra den 15. august 2024. Efter perioden vil projektets partnere overveje, hvorvidt løsningen kan udbredes til andre dele af erhvervsområdet Kildebrønde og Greve Kommune.

Stærkt samarbejde bag projektet vil sikre holdbar løsning

Fælles for alle i projektet er, at de vil sikre en løsning, som også kan eksistere i området efter de ti måneder til gavn for de ansatte i erhvervsområdet.

”Alle partnerne i projektet ønsker at sikre, at løsningen bliver permanent. Men det kræver selvfølgelig, at de ansatte i området bruger løsningen i testperioden, og at økonomien til at fortsætte kan findes.”
Martin Glesner, stifter, Apoteka

Projektet har valgt udbyderen RefurbishBike til at levere de 60 delecykler til projektet. Den aarhusianske virksomhed sætter brugte cykler i stand og tilbyder derfor en både pris- og miljøvenlig løsning. Fordelen for brugerne er, at de selv kan vælge, hvilken type cykel de ønsker at køre på, da cyklerne er forskellige.

”Jeg synes, valget af RefurbishBike demonstrerer stor fremsynethed. Vi tilbyder et cirkulært koncept med genbrugscykler, som understreger, at projektet også anerkender, at cykling er meget mere end bare en transportform. At cykle er en del af en bæredygtig livsstil og en vej mod en grønnere og sundere fremtid. Jeg er stolt af, at RefurbishBike kan tilbyde en økonomisk attraktiv løsning, der både er til gavn for projektet, miljøet og brugerne.”
Niels Nyhus, CEO og Founding Partner, RefurbishBike

Målet med at teste netop dette koncept er at finde en finansieringsmodel, der er økonomisk god for udbyderen og attraktiv for medarbejderne i et erhvervsområde, hvor mange tager bilen og ikke cyklen. Projektets partnere vil derfor i de kommende ti måneder arbejde på at finde en rentabel forretningsmodel, så løsningen kan udrulles andre steder i den sjællandske geografi.

Et projekt med større perspektiver og potentiale

Delecyklerne i Kildebrønde Erhvervsområde er den første test af to i projektet Den Sammenhængende Rejse. Næste test af delecykler vil blive ved Holbæk Station. Partnerne i projektet ønsker nemlig at fremme og udvikle grønne, delemobilitetsløsninger for borgerne og medarbejdere i byer, der har en mindre befolkningstæthed, større afstande og anderledes økonomiske vilkår end større byer, hvor delemobilitet findes i stor stil.

”I Region Sjælland ønsker vi at støtte projekter, der udvikler og etablerer nye grønne mobilitetsløsninger til gavn for både virksomheder og deres ansatte i hele vores region – eksempelvis ved at gøre det nemt og attraktivt for medarbejdere, der arbejder i nærheden af regionens togstationer, at vælge kollektiv trafik frem for bilen. Vi er optaget af, i samarbejde med lokale aktører, at finde de mest intelligente, innovative og bæredygtige løsninger til at fremme udviklingen inden for mobilitetsområdet.”
Christian Wedell-Neergaard, formand for Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland

Den Sammenhængende Rejse

Læs mere om Den Sammenhængende Rejse – vi har også planer for noget lignende i Holbæk.

Læs mere her
Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling
25. maj 2025
Energi, Mobilitet, Cirkulær Omstilling, Bygninger, Data, Klimaplaner, Arealer

Stor folkelig opbakning til kommunernes klimahandling

De danske kommuner har i høj grad borgernes opbakning i arbejdet med den grønne dagsorden, og klimaet vil for hver tredje vælger have stor betydning for, hvor krydset sættes ved de...

Læs mere
Cyklen er genbrugt, idéen er ny
15. maj 2025
Mobilitet

Cyklen er genbrugt, idéen er ny

Fra maj får Holbæk en ny delecykelordning med renoverede cykler, som kan bruges af borgere i hele kommunen. Cyklerne kan hentes og afleveres fire steder i byen, men det antal øges ...

Læs mere
Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor
14. maj 2025
Cirkulær Omstilling

Sæt dit præg på årets konference for en cirkulær sundhedssektor

Konferencen om Fremtidens Cirkulære Sundhedssektor vender tilbage – og du kan sætte dit præg på programmet. Vi etablerer en faglig sparringsgruppe, der skaber rammen for konference...

Læs mere
bæredygtig mobilitetgrøn mobilitetdelecyklerkombinationsrejser
Tema: Mobilitet.
Share
ForrigeNy CFO vil sikre stærkt fundament for Gate 21’s projekter
NæsteNy indsats vil sætte skub i udtagning af lavbundsjorder
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej