Store mængder kommunal biomasse rummer et uudnyttet potentiale. I Power Bio har 24 danske og svenske partnere udviklet og afprøvet løsninger, der omsætter biomasse til energi og højværdiprodukter. Her samles konkrete erfaringer, der gavner klima, miljø og biodiversitet.
Kommunale biomasser er en ressource i den grønne omstilling
Kommunerne fjerner hvert år store mængder strandopskyl som fedtemøg, tang og ålegræs og slår græs i vejkanter og på grønne arealer. Håndteringen af disse biomasser er omkostningstung, samtidig med at materialerne rummer et betydeligt, men ofte uudnyttet, potentiale.
Vi har ikke råd til, at biomasse ligger og rådner på strande og i vejkanter eller ender som forbrænding og deponi. I stedet kan biomasserne anvendes til vedvarende energiproduktion samt til gødnings- og højværdiprodukter, samtidig med at der efterlades tilstrækkeligt materiale dér, hvor det er nødvendigt for at understøtte biodiversiteten. Dermed kan biomassen bidrage aktivt til en klima- og miljøvenlig omstilling.
I projektet Power Bio har 24 danske og svenske partnere undersøgt, hvordan kommunale biomasser – græs, tagrør, strandopskyl og halm – kan udnyttes bedre. Biomasserne er udvalgt på baggrund af de store mængder, der findes i kommunerne, og rummer derfor et betydeligt potentiale for at spare tid og økonomi og samtidig opnå positive klima-, miljø- og biodiversitetseffekter.
Projektet har haft fokus på, hvordan kommuner i praksis kan etablere lokale, cirkulære bioøkonomiske løsninger. Arbejdet har omfattet både konkrete, kortsigtede anvendelser – som græs til biogas, anvendelse af tagrør til tagdækning og kompostering af strandopskyl – og mere langsigtede perspektiver som produktion af byggematerialer, bioraffinering af halm og produktion af biokul.
På denne side har vi samlet partnernes praksisnære erfaringer med henblik på udbredelse, skalering og videre udvikling af løsninger i Øresundsregionen. Du kan navigere mellem de forskellige indsatser ved hjælp af menuen herover.
Som supplement er der udarbejdet en grænseregional handleplan, som kommunerne kan anvende i arbejdet med deres lokale klimaplaner.
Power Bio løb fra januar 2023 til januar 2026 og var støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
Partnere
Business Lolland-Falster, Danmarks Tekniske Universitet, Energikontor Syd – Biogas Syd, Gate 21, I/S Strandparken, KIMO – Kommunernes Internationale Miljøorganisation, Lunds universitet, NSR, Ringsted Biogas, Roskilde Universitet, Solserv, Søuld, Sustainable Business Hub, Teknologisk Institut.
Sammen med kommunerne: Greve Kommune, Halsnæs Kommune, Hørsholm Kommune, Køge Kommune, Lunds kommun, Malmö stad, Rudersdal Kommune, Tomelilla kommun, Trelleborg kommun og Vallensbæk Kommune.
I denne handleplan får du en samling af anbefalinger til tiltag, som danske og svenske kommuner kan skrive ind i planer, for eksempel klima- eller biodiversitetsplaner.
Græs er en meget konkurrencestærk plante, som kan udkonkurrere de urter, der er ønskelige for høj biodiversitet, hvis næringsstofindholdet i arealet er højt. Skal man opnå en artsrig natur, er det derfor nødvendigt at holde næringsstofniveauet lavt. Når græs fjernes fra arealet, fjernes også næringsstoffer, hvilket er et centralt greb i naturplejen.
Traditionelt betragtes afklippet græs som et restprodukt. Det efterlades ofte på jorden efter slåning, sendes til kompost, sælges til dyrefoder eller sendes til deponi eller forbrænding. Hvis græsset indsamles, er det ofte forbundet med betydelige omkostninger til slåning, opsamling, transport og bortskaffelse, som kommunerne selv afholder.
Samtidig rummer græsset et langt større potentiale. I takt med at den grønne trepart udfolder sig, og lavbundsjorder vådlægges, forventes mængden af græsafklip at stige yderligere. Ved at indsamle græsset og sikre en mere målrettet anvendelse kan det indgå i cirkulære og bioøkonomiske løsninger, for eksempel som input til produktion af biogas eller til højværdiprodukter, og samtidig bidrage til at reducere kommunernes udgifter til bortskaffelse.
Spørgsmålet er derfor, hvordan kommunerne bedst kan indsamle og anvende græsset på en måde, der både understøtter biodiversitet, klima og en mere ressourceeffektiv drift.
I Power Bio har partnerne undersøgt forskellige anvendelsesmuligheder for kommunalt græs, herunder:
græs til biogas
spredning af plantefrø for øget biodiversitet
udbud på slåning og opsamling af græs
græs til biokul
pyrolyse af biomasse
biokul i bede
højværdiprodukter af græs
inventering av grönytor – metodik og analys
Det kan du læse mere om herunder.
Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel findeling, før det kan anvendes i biogasanlæg.
I projektet har RUC undersøgt anvendelsen af forskellige biomasser til biogas, herunder flere typer græs, mens kommuner og biogasanlæg har arbejdet med, hvordan græs fra kommunale arealer kan indgå i biogasproduktionen.
Halsnæs Kommune har i Power Bio arbejdet med assisteret migration – en metode, hvor frø fra artsrige naturområder bevidst flyttes til udvalgte arealer for at understøtte naturens egne processer og fremskynde udviklingen mod mere artsrige naturområder.
Græs fra vejkanter og andre kommunale arealer er ofte kendetegnet ved varierende kvalitet, risiko for forurening og logistiske udfordringer. Det gør det mindre attraktivt for biogasanlæggene, medmindre større mængder kan samles og leveres mere ensartet.
Erfaringerne i Power Bio peger dog på, at netop disse biomassefraktioner rummer et potentiale i alternative værdikæder.
NSR har i Power Bio arbejdet med pyrolyse af biomasse, for at undersøge, hvilke ressourcer der kan være i græs, gran tagrør eller lignende biomasser, når det bliver lavet om til biokul.
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Hvordan kan afklippet græs og opskyllet tang blive til produkter af høj værdi? I Biobased Tomorrow Challenge samlede Power Bio kommuner og virksomheder om at udvikle nye, biobaserede løsninger på en fælles biomasse-udfordring. Tre virksomheder bød ind med innovative idéer, der viste, hvordan kommunale reststrømme kan blive afsæt for nye produkter, samarbejder og forretning.
Malmö stad har i denne rapport undersøgt og beskrevet metoder til planteundersøgelser, jordprøvetagning og dataanalyser for at kortlægge naturværdier i grønne områder inden for Malmø kommune.
Tagrør er en græssort, der kan blive op til fire meter høje. Væksten varierer dog betydeligt afhængigt af, hvor næringsrigt området er. I nogle tilfælde er det nødvendigt at begrænse udbredelsen af tagrør, for eksempel på åbne engarealer, hvor de kan blive for dominerende. Hvis de ikke slås, kan de brede sig hurtigt og skabe en ensformig bevoksning, hvilket er en udfordring for biodiversiteten.
At lade slåede tagrør blive liggende på jorden efter slåning er heller ikke godt for biodiversiteten. Tagrør nedbrydes nemlig langsomt på grund af deres høje indhold af lignin. Med tiden vil de danne et tykt lag dødt plantemateriale, som forhindrer nye planter i at spire frem, lukker lyset ude og truer biodiversiteten. Derudover vil rørene langsomt hobe sig op og dermed hævet terrænet og på sigt gøre området mere tørt. Det er et problem, fordi fugt er et afgørende element i fremme af biodiversitet.
I takt med at flere naturarealer bliver vådere, blandt andet som følge af vådlægningsprojekter, slår kommunerne i stigende grad tagrør. Derfor vokser mængden af denne biomasse – ikke mindst i lyset af den grønne trepart og kommunernes øgede indsats for natur og klima. Det gør det oplagt at tænke håndteringen af tagrør sammen med omlægningen af arealer til vådområder, som en samlet indsats for både biodiversitet og bæredygtig ressourceudnyttelse.
Traditionelt set er tagrør et restprodukt, som både er besværligt at høste og dyrt for kommuner at komme af med. Det høstes for at holde væksten nede, og biomassen brændes eller efterlades ofte. Der er dermed et stort økonomisk potentiale i at finde andre anvendelsesformer, men også klima- og miljømæssigt er der positive effekter ved at udnytte tagrørene.
I projektet har partnerne testet:
kaskadeudnyttelse af tagrør: til tagdækning og biogas
tagrør til biokul
Kaskadeudnyttelse af tagrør
Tagrør har historisk været brugt til de danske stråtage, men i dag er 85 procent importeret fra Kina og Østeuropa. Samtidig har flere danske kystkommuner svært ved at slippe af med de hårdhændede tagrør, som vokser i deres vådområder.
Vallensbæk Kommune her derfor i Power Bio undersøgt, hvordan man kan gøre brug af de danske tagrør – både i den danske tækkeindustri, men også som materiale til biogasanlæg.
Partnere i Power Bio har gennemført en række forsøg for at undersøge, hvordan forskellige kommunale biomasser kan omdannes til biokul ved hjælp af pyrolyse.
Strandopskyl opstår naturligt langs kysterne, når tang, ålegræs og fedtemøg skylles op på strande og kystnære arealer. Det opskyllede materiale rummer et betydeligt potentiale som råvare til blandt andet byggematerialer, biogas, erosionssikring og gødning. Samtidig rejser det væsentlige spørgsmål om, hvordan materialet kan indsamles effektivt, og hvordan en mere systematisk og sammenhængende anvendelse kan etableres i praksis.
Traditionelt er strandopskyl blevet fjernet og håndteret som affald. Det er ofte blevet opfattet som et problem i forhold til rekreative strande og turisme og er derfor blevet transporteret til deponi eller forbrænding. Denne tilgang er både ressourcekrævende, omkostningstung og klimabelastende. En sådan håndtering er imidlertid ikke den eneste mulighed. Med en mere målrettet og systematisk tilgang kan strandopskyl i stedet blive en værdifuld ressource.
Projektets partnere har undersøgt, hvordan strandopskyl kan indsamles og nyttiggøres i større skala.
Indsamling af strandopskyl
sortering, rensning og tørring af strandopskyl
strandopskyl til biogas
kompostering af strandopskyl
erosionssikring
kystnetværket
strandopskyl til biokul
strandopskyl til højværdiprodukter
Det kan du læse mere om herunder.
Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store variationer mellem kommuner i forhold til tilgængelige mængder, artssammensætning, kvalitet og renhed samt de metoder, der anvendes til indsamling.
Sortering, rensning og tørring af strandopskyl er et centralt element i arbejdet med at udnytte tang og ålegræs til nye formål. Effektiv reduktion af fugtindhold og sikring af stabil kvalitet er afgørende, særligt hvis biomassen skal indgå i produktion af højværdiprodukter. Dette gælder både den blandede biomasse fra stranden og det mere rene og ensartede ålegræs, der indsamles direkte fra vandet.
I projektet har Solrød Biogas undersøgt potentialet for anvendelse af strandopskyl, som tang og ålegræs, som input til biogasproduktion. I projektet er der gennemført en række forsøg og undersøgelser med henblik på at reducere sandindholdet i strandopskyl.
Da strandopskyl ikke egner sig til biogasproduktion, har partnere undersøgt kompostering som alternativ, herunder produktions-, anvendelses- og miljømæssige forhold. I kompost udgør sand ikke et problem og kan endda forbedre strukturen, mens god beluftning reducerer metandannelsen sammenlignet med strandopskyl, der henligger på stranden.
Når opskyllet tang og ålegræs håndteres klassificeres biomassen som affald. Hvis man derimod lader strandopskyllet indgå som en del af naturlige processer på stranden, vil det derimod fortsat blive betragtet som naturlig biomasse.
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvendelse og potentialer i strandopskyl, og har som formål at styrke videndeling, udvikle løsninger og skabe nye samarbejder på tværs af fagligheder, sektorer og geografi.
Gennem projektet Power Bio har det svenske affaldsselskab NSR gennemført systematiske test af forskellige kommunale biomasser, herunder ålegræs, med henblik på produktion af biokul.
Partnere har gennemført undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige tilgange til at udnytte ålegræs i byggesammenhæng: dels som råmateriale til akustikpaneler og dels som biobaserede tagelementer. Tilsammen illustrerer de både muligheder og udfordringer ved at omsætte strandopskyl fra affald til ressource.
Halm er en lokal biomasse og et biprodukt fra korn-, frø- og andre landbrugsafgrøder. Med et højt tørstofindhold og en høj energitæthed rummer halm et betydeligt potentiale i produktionen af biogas og kan dermed bidrage til at udfase andre biomasser, der i dag anvendes i biogasanlæg, såsom sukkerroer og majstoppe.
Halm består primært af fire komponenter: voks, cellulose, hemicellulose og lignin. Disse egenskaber giver samtidig mulighed for at anvende halm som erstatning for fossile produkter, eksempelvis i byggebranchen.
Halm produceres i store mængder i både Danmark og Sverige. Det gør det relevant for kommuner at forholde sig strategisk til, hvordan halm kan anvendes bedst muligt i fremtiden som en del af den grønne omstilling.
I projektet har RUC analyseret mulighederne for en mere optimal og fremtidssikret anvendelse af halm. Fokus har været på anvendelse til biogasproduktion frem for afbrænding, men også på kaskadeanvendelse, herunder produktion af biokul og anvendelse af halm som input til højværdiprodukter.
Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne for bedre håndtering og bredere anvendelse af halm i biogasproduktionen.
Flertrins-kaskade for anvendelse af biomassen halm
Halm kan spille en vigtig rolle i udfasningen af den fossile kulstoføkonomi. RUC har skitseret et muligt kaskadeforløb for halm, hvor man først udvinder værdifulde stoffer som lignin, inden resten af biomassen bruges i biogasanlæg. Herfra kan både metan og CO₂ indgå i videre produktion af plast og biokemiske produkter.
Når der bygges med biogene materialer, er der mange ting, der skal undersøges. Blandt andet indeklimaet. Derfor har partnere i Power Bio udført målinger af både luftfugtigheden og mængden af ilt i syv tiny houses i Køge Kommune.
Med få klik i et excel-ark får du et overblik over mængder, typer og placering af biomasser i dit område, og giver dig et solidt grundlag for at handle strategisk og bæredygtigt.
For kommunale medarbejdere er værktøjet et konkret hjælpemiddel i arbejdet med både klimaplaner og myndighedsopgaver. Det giver et opdateret datagrundlag til at udvikle lokale strategier, prioritere indsatser og understøtte myndighedsarbejde. Biomasseværktøjet gør det muligt at se sammenhænge mellem højværdianvendelse og de mulige sidestrømme (restprodukter og affald) fra denne anvendelse, som kan bruges i nye produkter, og de biomasseressourcer, der derefter kan udnyttes til energiproduktion.
Biomassevurderingsværktøjet er kommunernes nye nøgle til bedre udnyttelse af biomasser
Hvordan udnytter vi de lokale bioressourcer bedst til gavn for klima, erhverv og energiomstilling? Biomasseværktøjet giver svaret. Værktøjet samler data om restprodukter og bioaffald fra landbrug, skovbrug, industri og husholdninger og omsætter dem til konkret viden, som kommuner kan bruge direkte i planlægning og beslutninger.
Power Bio
Power Bio
Store mængder kommunal biomasse rummer et uudnyttet potentiale. I Power Bio har 24 danske og svenske partnere udviklet og afprøvet løsninger, der omsætter biomasse til energi og højværdiprodukter. Her samles konkrete erfaringer, der gavner klima, miljø og biodiversitet.
Om projektet
Kommunale biomasser er en ressource i den grønne omstilling
Kommunerne fjerner hvert år store mængder strandopskyl som fedtemøg, tang og ålegræs og slår græs i vejkanter og på grønne arealer. Håndteringen af disse biomasser er omkostningstung, samtidig med at materialerne rummer et betydeligt, men ofte uudnyttet, potentiale.
Vi har ikke råd til, at biomasse ligger og rådner på strande og i vejkanter eller ender som forbrænding og deponi. I stedet kan biomasserne anvendes til vedvarende energiproduktion samt til gødnings- og højværdiprodukter, samtidig med at der efterlades tilstrækkeligt materiale dér, hvor det er nødvendigt for at understøtte biodiversiteten. Dermed kan biomassen bidrage aktivt til en klima- og miljøvenlig omstilling.
I projektet Power Bio har 24 danske og svenske partnere undersøgt, hvordan kommunale biomasser – græs, tagrør, strandopskyl og halm – kan udnyttes bedre. Biomasserne er udvalgt på baggrund af de store mængder, der findes i kommunerne, og rummer derfor et betydeligt potentiale for at spare tid og økonomi og samtidig opnå positive klima-, miljø- og biodiversitetseffekter.
Projektet har haft fokus på, hvordan kommuner i praksis kan etablere lokale, cirkulære bioøkonomiske løsninger. Arbejdet har omfattet både konkrete, kortsigtede anvendelser – som græs til biogas, anvendelse af tagrør til tagdækning og kompostering af strandopskyl – og mere langsigtede perspektiver som produktion af byggematerialer, bioraffinering af halm og produktion af biokul.
På denne side har vi samlet partnernes praksisnære erfaringer med henblik på udbredelse, skalering og videre udvikling af løsninger i Øresundsregionen. Du kan navigere mellem de forskellige indsatser ved hjælp af menuen herover.
Som supplement er der udarbejdet en grænseregional handleplan, som kommunerne kan anvende i arbejdet med deres lokale klimaplaner.
Power Bio løb fra januar 2023 til januar 2026 og var støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
Partnere
Business Lolland-Falster, Danmarks Tekniske Universitet, Energikontor Syd – Biogas Syd, Gate 21, I/S Strandparken, KIMO – Kommunernes Internationale Miljøorganisation, Lunds universitet, NSR, Ringsted Biogas, Roskilde Universitet, Solserv, Søuld, Sustainable Business Hub, Teknologisk Institut.
Sammen med kommunerne: Greve Kommune, Halsnæs Kommune, Hørsholm Kommune, Køge Kommune, Lunds kommun, Malmö stad, Rudersdal Kommune, Tomelilla kommun, Trelleborg kommun og Vallensbæk Kommune.
Kontakt
Camilla Raagaard Ernst
Chefkonsulent
caer@gate21.dk
Den grænseregionale handleplan
I denne handleplan får du en samling af anbefalinger til tiltag, som danske og svenske kommuner kan skrive ind i planer, for eksempel klima- eller biodiversitetsplaner.
Græs
Potentialet i græs
Græs er en meget konkurrencestærk plante, som kan udkonkurrere de urter, der er ønskelige for høj biodiversitet, hvis næringsstofindholdet i arealet er højt. Skal man opnå en artsrig natur, er det derfor nødvendigt at holde næringsstofniveauet lavt. Når græs fjernes fra arealet, fjernes også næringsstoffer, hvilket er et centralt greb i naturplejen.
Traditionelt betragtes afklippet græs som et restprodukt. Det efterlades ofte på jorden efter slåning, sendes til kompost, sælges til dyrefoder eller sendes til deponi eller forbrænding. Hvis græsset indsamles, er det ofte forbundet med betydelige omkostninger til slåning, opsamling, transport og bortskaffelse, som kommunerne selv afholder.
Samtidig rummer græsset et langt større potentiale. I takt med at den grønne trepart udfolder sig, og lavbundsjorder vådlægges, forventes mængden af græsafklip at stige yderligere. Ved at indsamle græsset og sikre en mere målrettet anvendelse kan det indgå i cirkulære og bioøkonomiske løsninger, for eksempel som input til produktion af biogas eller til højværdiprodukter, og samtidig bidrage til at reducere kommunernes udgifter til bortskaffelse.
Spørgsmålet er derfor, hvordan kommunerne bedst kan indsamle og anvende græsset på en måde, der både understøtter biodiversitet, klima og en mere ressourceeffektiv drift.
I Power Bio har partnerne undersøgt forskellige anvendelsesmuligheder for kommunalt græs, herunder:
Det kan du læse mere om herunder.
Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel findeling, før det kan anvendes i biogasanlæg.
I projektet har RUC undersøgt anvendelsen af forskellige biomasser til biogas, herunder flere typer græs, mens kommuner og biogasanlæg har arbejdet med, hvordan græs fra kommunale arealer kan indgå i biogasproduktionen.
Spredning af plantefrø for øget biodiversitet
Halsnæs Kommune har i Power Bio arbejdet med assisteret migration – en metode, hvor frø fra artsrige naturområder bevidst flyttes til udvalgte arealer for at understøtte naturens egne processer og fremskynde udviklingen mod mere artsrige naturområder.
Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Græs til biokul
Græs fra vejkanter og andre kommunale arealer er ofte kendetegnet ved varierende kvalitet, risiko for forurening og logistiske udfordringer. Det gør det mindre attraktivt for biogasanlæggene, medmindre større mængder kan samles og leveres mere ensartet.
Erfaringerne i Power Bio peger dog på, at netop disse biomassefraktioner rummer et potentiale i alternative værdikæder.
Pyrolyse af biomasse
NSR har i Power Bio arbejdet med pyrolyse af biomasse, for at undersøge, hvilke ressourcer der kan være i græs, gran tagrør eller lignende biomasser, når det bliver lavet om til biokul.
Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Højværdiprodukter af græs
Hvordan kan afklippet græs og opskyllet tang blive til produkter af høj værdi? I Biobased Tomorrow Challenge samlede Power Bio kommuner og virksomheder om at udvikle nye, biobaserede løsninger på en fælles biomasse-udfordring. Tre virksomheder bød ind med innovative idéer, der viste, hvordan kommunale reststrømme kan blive afsæt for nye produkter, samarbejder og forretning.
Inventering av grönytor – metodik og analys
Malmö stad har i denne rapport undersøgt og beskrevet metoder til planteundersøgelser, jordprøvetagning og dataanalyser for at kortlægge naturværdier i grønne områder inden for Malmø kommune.
Tagrør
Potentialet i tagrør
Tagrør er en græssort, der kan blive op til fire meter høje. Væksten varierer dog betydeligt afhængigt af, hvor næringsrigt området er. I nogle tilfælde er det nødvendigt at begrænse udbredelsen af tagrør, for eksempel på åbne engarealer, hvor de kan blive for dominerende. Hvis de ikke slås, kan de brede sig hurtigt og skabe en ensformig bevoksning, hvilket er en udfordring for biodiversiteten.
At lade slåede tagrør blive liggende på jorden efter slåning er heller ikke godt for biodiversiteten. Tagrør nedbrydes nemlig langsomt på grund af deres høje indhold af lignin. Med tiden vil de danne et tykt lag dødt plantemateriale, som forhindrer nye planter i at spire frem, lukker lyset ude og truer biodiversiteten. Derudover vil rørene langsomt hobe sig op og dermed hævet terrænet og på sigt gøre området mere tørt. Det er et problem, fordi fugt er et afgørende element i fremme af biodiversitet.
I takt med at flere naturarealer bliver vådere, blandt andet som følge af vådlægningsprojekter, slår kommunerne i stigende grad tagrør. Derfor vokser mængden af denne biomasse – ikke mindst i lyset af den grønne trepart og kommunernes øgede indsats for natur og klima. Det gør det oplagt at tænke håndteringen af tagrør sammen med omlægningen af arealer til vådområder, som en samlet indsats for både biodiversitet og bæredygtig ressourceudnyttelse.
Traditionelt set er tagrør et restprodukt, som både er besværligt at høste og dyrt for kommuner at komme af med. Det høstes for at holde væksten nede, og biomassen brændes eller efterlades ofte. Der er dermed et stort økonomisk potentiale i at finde andre anvendelsesformer, men også klima- og miljømæssigt er der positive effekter ved at udnytte tagrørene.
I projektet har partnerne testet:
Kaskadeudnyttelse af tagrør
Tagrør har historisk været brugt til de danske stråtage, men i dag er 85 procent importeret fra Kina og Østeuropa. Samtidig har flere danske kystkommuner svært ved at slippe af med de hårdhændede tagrør, som vokser i deres vådområder.
Vallensbæk Kommune her derfor i Power Bio undersøgt, hvordan man kan gøre brug af de danske tagrør – både i den danske tækkeindustri, men også som materiale til biogasanlæg.
Tagrør til biokul
Partnere i Power Bio har gennemført en række forsøg for at undersøge, hvordan forskellige kommunale biomasser kan omdannes til biokul ved hjælp af pyrolyse.
Strandopskyl
Potentialet i strandopskyl
Strandopskyl opstår naturligt langs kysterne, når tang, ålegræs og fedtemøg skylles op på strande og kystnære arealer. Det opskyllede materiale rummer et betydeligt potentiale som råvare til blandt andet byggematerialer, biogas, erosionssikring og gødning. Samtidig rejser det væsentlige spørgsmål om, hvordan materialet kan indsamles effektivt, og hvordan en mere systematisk og sammenhængende anvendelse kan etableres i praksis.
Traditionelt er strandopskyl blevet fjernet og håndteret som affald. Det er ofte blevet opfattet som et problem i forhold til rekreative strande og turisme og er derfor blevet transporteret til deponi eller forbrænding. Denne tilgang er både ressourcekrævende, omkostningstung og klimabelastende. En sådan håndtering er imidlertid ikke den eneste mulighed. Med en mere målrettet og systematisk tilgang kan strandopskyl i stedet blive en værdifuld ressource.
Projektets partnere har undersøgt, hvordan strandopskyl kan indsamles og nyttiggøres i større skala.
Det kan du læse mere om herunder.
Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store variationer mellem kommuner i forhold til tilgængelige mængder, artssammensætning, kvalitet og renhed samt de metoder, der anvendes til indsamling.
Sortering, rensning og tørring af strandopskyl
Sortering, rensning og tørring af strandopskyl er et centralt element i arbejdet med at udnytte tang og ålegræs til nye formål. Effektiv reduktion af fugtindhold og sikring af stabil kvalitet er afgørende, særligt hvis biomassen skal indgå i produktion af højværdiprodukter. Dette gælder både den blandede biomasse fra stranden og det mere rene og ensartede ålegræs, der indsamles direkte fra vandet.
Strandopskyl til biogas
I projektet har Solrød Biogas undersøgt potentialet for anvendelse af strandopskyl, som tang og ålegræs, som input til biogasproduktion. I projektet er der gennemført en række forsøg og undersøgelser med henblik på at reducere sandindholdet i strandopskyl.
Kompostering af strandopskyl
Da strandopskyl ikke egner sig til biogasproduktion, har partnere undersøgt kompostering som alternativ, herunder produktions-, anvendelses- og miljømæssige forhold. I kompost udgør sand ikke et problem og kan endda forbedre strukturen, mens god beluftning reducerer metandannelsen sammenlignet med strandopskyl, der henligger på stranden.
Erosionssikring
Når opskyllet tang og ålegræs håndteres klassificeres biomassen som affald. Hvis man derimod lader strandopskyllet indgå som en del af naturlige processer på stranden, vil det derimod fortsat blive betragtet som naturlig biomasse.
Kystnetværket
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvendelse og potentialer i strandopskyl, og har som formål at styrke videndeling, udvikle løsninger og skabe nye samarbejder på tværs af fagligheder, sektorer og geografi.
Strandopskyl til biokul
Gennem projektet Power Bio har det svenske affaldsselskab NSR gennemført systematiske test af forskellige kommunale biomasser, herunder ålegræs, med henblik på produktion af biokul.
Strandopskyl til højværdiprodukter
Partnere har gennemført undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige tilgange til at udnytte ålegræs i byggesammenhæng: dels som råmateriale til akustikpaneler og dels som biobaserede tagelementer. Tilsammen illustrerer de både muligheder og udfordringer ved at omsætte strandopskyl fra affald til ressource.
Halm
Potentialet i halm
Halm er en lokal biomasse og et biprodukt fra korn-, frø- og andre landbrugsafgrøder. Med et højt tørstofindhold og en høj energitæthed rummer halm et betydeligt potentiale i produktionen af biogas og kan dermed bidrage til at udfase andre biomasser, der i dag anvendes i biogasanlæg, såsom sukkerroer og majstoppe.
Halm består primært af fire komponenter: voks, cellulose, hemicellulose og lignin. Disse egenskaber giver samtidig mulighed for at anvende halm som erstatning for fossile produkter, eksempelvis i byggebranchen.
Halm produceres i store mængder i både Danmark og Sverige. Det gør det relevant for kommuner at forholde sig strategisk til, hvordan halm kan anvendes bedst muligt i fremtiden som en del af den grønne omstilling.
I projektet har RUC analyseret mulighederne for en mere optimal og fremtidssikret anvendelse af halm. Fokus har været på anvendelse til biogasproduktion frem for afbrænding, men også på kaskadeanvendelse, herunder produktion af biokul og anvendelse af halm som input til højværdiprodukter.
Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne for bedre håndtering og bredere anvendelse af halm i biogasproduktionen.
Flertrins-kaskade for anvendelse af biomassen halm
Halm kan spille en vigtig rolle i udfasningen af den fossile kulstoføkonomi. RUC har skitseret et muligt kaskadeforløb for halm, hvor man først udvinder værdifulde stoffer som lignin, inden resten af biomassen bruges i biogasanlæg. Herfra kan både metan og CO₂ indgå i videre produktion af plast og biokemiske produkter.
Halm til byggematerialer
Når der bygges med biogene materialer, er der mange ting, der skal undersøges. Blandt andet indeklimaet. Derfor har partnere i Power Bio udført målinger af både luftfugtigheden og mængden af ilt i syv tiny houses i Køge Kommune.
Biomasseværktøj
Om biomasseværktøjet
Med få klik i et excel-ark får du et overblik over mængder, typer og placering af biomasser i dit område, og giver dig et solidt grundlag for at handle strategisk og bæredygtigt.
For kommunale medarbejdere er værktøjet et konkret hjælpemiddel i arbejdet med både klimaplaner og myndighedsopgaver. Det giver et opdateret datagrundlag til at udvikle lokale strategier, prioritere indsatser og understøtte myndighedsarbejde. Biomasseværktøjet gør det muligt at se sammenhænge mellem højværdianvendelse og de mulige sidestrømme (restprodukter og affald) fra denne anvendelse, som kan bruges i nye produkter, og de biomasseressourcer, der derefter kan udnyttes til energiproduktion.
Biomassevurderingsværktøjet er kommunernes nye nøgle til bedre udnyttelse af biomasser
Hvordan udnytter vi de lokale bioressourcer bedst til gavn for klima, erhverv og energiomstilling? Biomasseværktøjet giver svaret. Værktøjet samler data om restprodukter og bioaffald fra landbrug, skovbrug, industri og husholdninger og omsætter dem til konkret viden, som kommuner kan bruge direkte i planlægning og beslutninger.