Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Spar på råstofferne

By anne.vestrup@gate21.dk on 26. april 2024
/Cirkulær Omstilling/Spar på råstofferne

Spar på råstofferne

Vi kan få de værdifulde råstoffer som sand og grus til at række meget længere ved at blive endnu bedre til at genanvende materialer i byggeri og anlæg. I indsatsen ’Spar på råstofferne’ samarbejder Region Sjælland med Gate 21 om at samle aktører med et stort råstoftræk om at teste og demonstrere innovative løsninger i anlægsprojekter og dele viden og erfaringer på tværs.

  • Om projektet
  • Cases

Om projektet

Færre råstoffer og billigere anlæg – fire dokumenterede indsatser

 

Anlægsbranchen står over for en fælles udfordring: Der skal bruges færre jomfruelige råstoffer, uden at gå på kompromis med kvalitet, økonomi og funktionalitet i projekterne.

Med indsatsen Spar på råstofferne har Gate 21 og Region Sjælland arbejdet med reduktion af råstofforbrug i bygge- og anlægsprojekter gennem øget genanvendelse og mere cirkulære løsninger.

På denne side har vi samlet viden, erfaringer og dokumenteret effekt fra fire anlægsprojekter med det formål at inspirere og understøtte en mere ressourceeffektiv anlægspraksis.

Om indsatsen

I indsatsen har Gate 21 og Region Sjælland:

  • Indsamlet og dokumenteret erfaringer fra konkrete anlægsprojekter
  • Udregnet økonomiske, miljø- og klimaeffekter og besparelser ved COWI og projekternes rådgivere.
  • Identificeret tekniske, organisatoriske og økonomiske greb, der kan reducere råstofforbruget
  • Sikret videndeling på tværs af kommuner, forsyningsselskaber og andre aktører i anlægsbranchen

Erfaringer fra praksis

Projektet har samlet og dokumenteret eksempler fra anlægsprojekter, hvor der er arbejdet med råstofbesparende tiltag – blandt andet gennem:

  • Genanvendelse af overskudsjord, beton og asfalt
  • Stabilisering af materialer med kalk og cement
  • Etablering og brug af ressourcepladser
  • Tidlig planlægning og tværfagligt samarbejde i projekterne

Resultaterne

Resultaterne taler sit tydelige sprog. I de fire konkrete cases kan der opnås markante besparelser både i anlægsudgifter, råstoffer og miljø-og klimaaftryk, samtidig med at projekternes kvalitet og holdbarhed fastholdes. Resultaterne viser blandt andet op til 90 procents reduktion i råstofforbrug og transport og en reduktion i anlægsomkostninger på op mod 73 procent sammenholdt med traditionelle anlægsmetoder.

Find de fire cases via fanen oven og bliv klogere på indsatserne.

Gate 21_Logo.orig
Kontakt
Camilla Reenberg Eriksen

Projektleder
Camilla Reenberg Eriksen
2384 2114
care@gate21.dk

Varighed

Marts 2024 – december 2025

Cases

Casene er til dig, der er

  • Projektleder eller udførende på et anlægsarbejde
    For projektlederen, der står midt i planlægningen af et anlægsarbejde, kan det være svært at vurdere, om råstofbesparende tiltag er en god idé – og om de kan implementeres uden at gå på kompromis med kvalitet og tidsplan.
    Casesamlingen viser konkrete eksempler på, hvordan andre projekter har løst udfordringerne i praksis, hvilke metoder der er brugt, og hvilke resultater der er opnået. Det skal gøre det lettere at træffe beslutninger baseret på et solidt grundlag af dokumenterede erfaringer.
  • Strategisk beslutningstager i en bygherreorganisation
    Casesamlingen skal illustrere, hvad der er at hente på et strategisk niveau. Råstofbesparende tiltag handler ikke kun om teknik – det handler om økonomi, miljø og fremtidens forsyningssikkerhed. Ved at samle dokumentation for besparelser i råstoffer, CO₂ og transport, viser vi, hvordan en cirkulær tilgang kan understøtte kommunale og regionale målsætninger.

Dyk ned i casene herunder.

Udvidelse af vej med genindbygning af materialer og cementstabilisering

Ved udvidelsen af Herslevvej i Lejre Kommune blev den eksisterende vejkasse, asfalt og grus genindbygget og stabiliseret. Beregninger viser, at den råstofbesparende løsning markant reducerede både materialeforbrug, anlægsudgifter og transport sammenlignet med traditionelle metoder: 83 procent færre på råstoffer, 69 procent lavere anlægsomkostninger og 83 procent mindre transport.

Ny vej med kalkstabilisering og genindbygning af eksisterende vejkasse

Ved udvidelsen af Getsøvej i Odsherred Kommune blev eksisterende materialer i vejkassen genindbygget og stabiliseret frem for at blive udskiftet med nye råstoffer. Projektet blev gennemført med krav om genindbygning i udbuddet, og beregninger dokumenterer markante reduktioner i både råstofforbrug, anlægsudgifter og transport sammenlignet med traditionelle metoder: 90 procent besparelse på råstoffer, 66 procent lavere anlægsudgifter og 90 procent mindre transport.

Vej og sti med genindbygget jord og asfalt

Ved etablering af vejforbindelse og sti i Kildedal Bakke i Egedal Kommune blev eksisterende materialer, råjord og knust asfalt genindbygget i både vej og sti. Resultaterne viser markante besparelser ved anvendelse af genbrugsmaterialer frem for tilførsel af nye materialer – op til 68 procent besparelse på råstoffer, 61 procent lavere anlægsomkostninger og 76 procent lavere CO₂-udledning.

Fjernvarmeudvidelse med ressourceplads og genindbygning

Ved udvidelsen af fjernvarmenettet ved Ådalen i Køge Kommune blev materialer fra ledningsgraven i vidt omfang genindbygget og oparbejdet via VEKS’ ressourceplads ved Køge Havn. Casen dokumenterer, hvordan brug af ressourceplads og genindbygning af jord og sand kan reducere både råstofforbrug, anlægsudgifter og CO₂-udledning sammenlignet med traditionelle løsninger. Indsatsen opnåede besparelser på 15 procent på råstoffer, 73 procent lavere anlægsudgifter og 63 procent lavere CO₂-udledning.

Læs mere
Share
ForrigeChange(K)now!
NæsteOne Textile Direction
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2026 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    Back
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    Back
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    Back
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    Back
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej