Risby, Albertslund Kommune
Fra elvarme til fællesvarme i Albertslund
Casen er støttet af:


Risby er den eneste landsby i Albertslund Kommune, og derfor også det eneste område, som ikke har udsigt til at blive tilkoblet fjernvarmenettet. Med sit begrænsede antal boliger repræsenterer Risby også det mindste undersøgelsesområde i projektet. En forestående screening skal først og fremmest vurdere, hvorvidt områdets størrelse kan gøre det økonomisk rentabelt at implementere en lokal, fælles varmeløsning. Der er tre mellemstore virksomheder i området, herunder et filmstudie med et relativt stort energibehov. Afgørende faktorer vil inkludere, om det vil være fordelagtigt for en eller flere af virksomhederne at gå med i en fælles varmeløsning.
Cirka en tredjedel af husstandene i Risby opvarmes udelukkende af elpaneler og har derfor ikke et vandbårent system til opvarmning. En screening af økonomien vil derfor også undersøge omkostningerne ved at få lavet et vandbårent varmesystem i de pågældende husstande. Derudover vil screeningen også regne på energirenoveringstiltag som f.eks. efterisolering og udskiftning af vinduer.
Om Risby
Området:
45 husstande + 1 erhvervsgrund (Filmstudiet Risbysstudierne)
Nuværende varmekilde:
En blanding af elvarme, varmepumper og fast og flydende brændsel
Casen er en del af projektet Lokalvarme i Hovedstadsregionen.
Projektet understøtter kommuner i Region hovedstaden med at afsøge mulighederne for fælles lokale varmeløsninger i områder uden udsigt til traditionel fjernvarme.
Projektet er ejet og støttet af Region Hovedstaden, som deler projektledelse med Gate 21.
Læs om projektets andre cases i Hovedstadsregionen.

Fire landsbyer i Frederikssund Kommune
Fire landsbyer med stort borgerengagement undersøger muligheden for fælles drift og administration af lokale fælles varmeløsninger.

Kvistgaard, Helsingør Kommune
Fire landsbyer med stort borgerengagement undersøger muligheden for fælles drift og administration af lokale fælles varmeløsninger.

Jellerød Have, Fredensborg Kommune
Jellerød Have er et rækkehusområde med tæt bebyggelse i Kokkedal. Området har ikke udsigt til at få fjernvarme før efter 2030, men kan muligvis udnytte returvarmen fra det nærliggende fjernvarmenet som varmekilde i et fælles termonet.

Lyngerup, Frederikssund Kommune
Landsby med mulighed for at udnytte lokale virksomheders overskudsvarme