Græs fra vejkanter og andre kommunale arealer er ofte kendetegnet ved varierende kvalitet, risiko for forurening og logistiske udfordringer, som gør det vanskeligt at anvende direkte i eksisterende systemer. Det gør det mindre attraktivt for biogasanlæggene, medmindre større mængder kan samles og leveres mere ensartet.
Erfaringerne i Power Bio peger dog på, at netop disse biomassefraktioner rummer et potentiale i alternative værdikæder. Græs og andre marginale biomasser kan for eksempel anvendes i mere kontrollerede processer, som produktion af biokul eller i kombination med biokul i kompostering, hvor både næringsstoffer og kulstof kan håndteres mere målrettet end i biogasprocesser.
RUC’s arbejde i Power Bio viser, at biokul kan fungere som et fleksibelt bindeled i bioøkonomiske værdikæder, særligt dér hvor biomasser er vanskelige at udnytte direkte i eksisterende systemer. Samtidig peger rapporten på, at der ikke findes generelle eller garanterede effekter ved brug af biokul, da effekterne altid afhænger af kombinationen af biomasse, produktionsteknologi og anvendelseskontekst.
Det er derfor interessant at afprøve græs til biokul, særligt når det gælder forurenede eller heterogene mængder fra vejkanter og lignende arealer, hvor pyrolyse kan producere et stabilt produkt, som kan dokumenteres og anvendes i andre sammenhænge end energiproduktion.
I projektet har partnerne testet forskellige typer biomasse i pyrolyseanlæg, herunder græs, og anvendt biokul i praktiske forsøg i bede.
Kort og godt om biokul
Biokul dannes som ét af flere produkter ved pyrolyse af biomasse. Under pyrolysen spaltes biomassen i en fast fraktion, altså biokul, og gas- og væskefraktioner. Ifølge RUC’s opsamling spiller pyrolyse en central rolle i at bringe marginale og potentielt forurenede biomassefraktioner i anvendelse, da processen kan designes til at producere et stabilt og dokumenterbart produkt.
En central læring fra RUC er, at biokul ikke er ét entydigt materiale. Biokullets egenskaber afhænger af:
typen og kvaliteten af den anvendte biomasse
pyrolyseprocessens temperatur, opholdstid og design
eventuel efterbehandling, herunder ladning, vask eller stabilisering
den ønskede anvendelse, herunder om biokullet skal anvendes i jord, byrum, kompost eller andre sammenhænge
Det betyder, at effekter og anvendelsesmuligheder varierer betydeligt, og at viden om én type biokul ikke uden videre kan overføres til en anden. Det peger på et behov for testkapacitet og praksisforsøg, hvor både produktion og anvendelse afprøves i sammenhæng.
Vil du se det i praksis?
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: NSR, Vallensbæk Kommune, Roskilde Universitet, DTU og Malmø stad.
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
NSR har i Power Bio arbejdet med pyrolyse af biomasse, for at undersøge, hvilke ressourcer der kan være i græs, gran tagrør eller lignende biomasser, når det bliver lavet om til biokul.
RUC peger på, at indkøb af biokul ikke alene handler om pris og mængde, men i høj grad om dokumentation, kvalitet og formål: hvorvidt indkøbet sker som led i test, drift eller strategisk anvendelse.
Et centralt hovedbudskab er, at indkøb bør tage udgangspunkt i den konkrete anvendelse. Krav til partikelstørrelse, indhold af næringsstoffer, pH, tungmetaller og miljøfremmede stoffer varierer afhængigt af, om biokullet skal bruges i jord, bymiljøer, kompostering eller andre sammenhænge.
RUC fremhæver European Biochar Certificate (EBC) som et udbredt redskab til kvalitetssikring, men peger samtidig på, at certificering kan påvirke både pris og tilgængelighed, og at certificering ikke nødvendigvis er påkrævet i tidlige test- og demonstrationsprojekter.
Et yderligere hovedpunkt fra RUC er håndteringen af klimakreditter, som ifølge RUC bør afklares tidligt, da de kan have stor betydning for både økonomi, ejerskab og projektets samlede værdiskabelse. Biokullets potentiale for kulstoflagring kan udgøre en væsentlig del af værdien, men det kræver tidlig stillingtagen, om klimakreditten ønskes tilknyttet købet, eller om den fravælges for at reducere omkostningerne.
Erfaringerne viser, at kommuner med fordel kan anvende biokul som en del af en bredere bioøkonomisk strategi, hvor testprojekter bruges til at opbygge viden og reducere risiko. For yderligere fordybelse henvises til RUC-rapporten, som samler analyser, cases og erfaringer fra Danmark og Sverige i Power Bio.
Baggrundsnotater- og rapporter
Rapport: “Om at anskaffe og anvende biokul” af Roskilde Universitet
Rapport: “Katalysering af anaerobisk nedbrydning med biokul og aktiveret biokul fra danske and svenske pyrolyseanlæg” udarbejdet af Roskilde Universitet
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Græs til biokul
Græs til biokul
Partnere: NSR, Vallensbæk Kommune, Roskilde Universitet, DTU og Malmø stad
Græs fra vejkanter og andre kommunale arealer er ofte kendetegnet ved varierende kvalitet, risiko for forurening og logistiske udfordringer, som gør det vanskeligt at anvende direkte i eksisterende systemer. Det gør det mindre attraktivt for biogasanlæggene, medmindre større mængder kan samles og leveres mere ensartet.
Erfaringerne i Power Bio peger dog på, at netop disse biomassefraktioner rummer et potentiale i alternative værdikæder. Græs og andre marginale biomasser kan for eksempel anvendes i mere kontrollerede processer, som produktion af biokul eller i kombination med biokul i kompostering, hvor både næringsstoffer og kulstof kan håndteres mere målrettet end i biogasprocesser.
RUC’s arbejde i Power Bio viser, at biokul kan fungere som et fleksibelt bindeled i bioøkonomiske værdikæder, særligt dér hvor biomasser er vanskelige at udnytte direkte i eksisterende systemer. Samtidig peger rapporten på, at der ikke findes generelle eller garanterede effekter ved brug af biokul, da effekterne altid afhænger af kombinationen af biomasse, produktionsteknologi og anvendelseskontekst.
Det er derfor interessant at afprøve græs til biokul, særligt når det gælder forurenede eller heterogene mængder fra vejkanter og lignende arealer, hvor pyrolyse kan producere et stabilt produkt, som kan dokumenteres og anvendes i andre sammenhænge end energiproduktion.
I projektet har partnerne testet forskellige typer biomasse i pyrolyseanlæg, herunder græs, og anvendt biokul i praktiske forsøg i bede.
Kort og godt om biokul
Biokul dannes som ét af flere produkter ved pyrolyse af biomasse. Under pyrolysen spaltes biomassen i en fast fraktion, altså biokul, og gas- og væskefraktioner. Ifølge RUC’s opsamling spiller pyrolyse en central rolle i at bringe marginale og potentielt forurenede biomassefraktioner i anvendelse, da processen kan designes til at producere et stabilt og dokumenterbart produkt.
En central læring fra RUC er, at biokul ikke er ét entydigt materiale. Biokullets egenskaber afhænger af:
Det betyder, at effekter og anvendelsesmuligheder varierer betydeligt, og at viden om én type biokul ikke uden videre kan overføres til en anden. Det peger på et behov for testkapacitet og praksisforsøg, hvor både produktion og anvendelse afprøves i sammenhæng.
Vil du se det i praksis?
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: NSR, Vallensbæk Kommune, Roskilde Universitet, DTU og Malmø stad.
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Pyrolyse af biomasse
NSR har i Power Bio arbejdet med pyrolyse af biomasse, for at undersøge, hvilke ressourcer der kan være i græs, gran tagrør eller lignende biomasser, når det bliver lavet om til biokul.
Hvordan køber man egentlig biokul?
RUC peger på, at indkøb af biokul ikke alene handler om pris og mængde, men i høj grad om dokumentation, kvalitet og formål: hvorvidt indkøbet sker som led i test, drift eller strategisk anvendelse.
Et centralt hovedbudskab er, at indkøb bør tage udgangspunkt i den konkrete anvendelse. Krav til partikelstørrelse, indhold af næringsstoffer, pH, tungmetaller og miljøfremmede stoffer varierer afhængigt af, om biokullet skal bruges i jord, bymiljøer, kompostering eller andre sammenhænge.
RUC fremhæver European Biochar Certificate (EBC) som et udbredt redskab til kvalitetssikring, men peger samtidig på, at certificering kan påvirke både pris og tilgængelighed, og at certificering ikke nødvendigvis er påkrævet i tidlige test- og demonstrationsprojekter.
Et yderligere hovedpunkt fra RUC er håndteringen af klimakreditter, som ifølge RUC bør afklares tidligt, da de kan have stor betydning for både økonomi, ejerskab og projektets samlede værdiskabelse. Biokullets potentiale for kulstoflagring kan udgøre en væsentlig del af værdien, men det kræver tidlig stillingtagen, om klimakreditten ønskes tilknyttet købet, eller om den fravælges for at reducere omkostningerne.
Erfaringerne viser, at kommuner med fordel kan anvende biokul som en del af en bredere bioøkonomisk strategi, hvor testprojekter bruges til at opbygge viden og reducere risiko. For yderligere fordybelse henvises til RUC-rapporten, som samler analyser, cases og erfaringer fra Danmark og Sverige i Power Bio.
Baggrundsnotater- og rapporter
Rapport: “Om at anskaffe og anvende biokul” af Roskilde Universitet
Rapport: “Odlingsförsök med biokol – Ärtholmen” udarbejdet af Hållbar Utveckling Skåne i samarbete med Malmö stad och Ärtholmens Sommarstad
Rapport: “Odlingsförsök med biokol – Botildenborg” udarbejdet af Malmö stad, Botildenborg og Upphandlingsmyndigheten
Rapport: “Biochar – a Versatile Outcome of Various Biomasses – Benefits and Challenges” udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet
Løsning: “Produktion av biokol från indsamlade biomassor i Danmark og Sverige” udarbejdet af NSR
Løsning: “Forsøg med biokul i bede” udarbejdet af Vallensbæk Kommune
Rapport: “Katalysering af anaerobisk nedbrydning med biokul og aktiveret biokul fra danske and svenske pyrolyseanlæg” udarbejdet af Roskilde Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...