Den danske byggebranche skal ændre sig, hvis der skal være mere fokus på en mere klimavenlig produktion af boliger i fremtiden. Derfor har projektet Power Bio også fokuseret på, hvordan halm og andre biogene materialer kan benyttes som alternativer i boligbyggeriet.
Et eksempel på dette er Tiny varigheden i Køge Kommune. Her er der nemlig blevet gjort brug af både halm, tang, ler og græs for at se, hvilke fordele og ulemper materialerne har, når de indgår i et boligbyggeri.
Nedenfor kan du læse om deres erfaringer.
Småt er godt – projekt i Køge bringer biogene materialer ind i byggebranchen.
Byggesektoren er en af de største CO2-udledere i Danmark. Derfor støtter Køge Kommune projektet Tiny Varigheden, der udforsker alternative måder at bygge på.
Tiny Varigheden er en forening på Køge Fælles Jord og er et forsøgsprojekt med at leve og bo bæredygtigt. På området har borgere i en årrække har arbejdet med permakultur og regenerativt landbrug, og nu huser det også såkaldte ”Tiny Houses” – altså små boliger på maksimalt 45 kvadratmeter. Bygningerne er bygget af genbrugstræ fra tidligere byggeri, halm, ler, græs, tang og andre materialer fra naturen og byggeindustrien.
I Power Bio har partnerne undersøgt materialernes påvirkning på indeklima.
Udfordringer og løsninger
Når der bygges med biogene og genbrugsmaterialer, er der mange ting, der skal undersøges. Blandt andet indeklimaet.
Derfor har Teknologisk Institut og virksomheden DropPod i Power Bio udført målinger af både luftfugtigheden og mængden af ilt i syv af de alternative boliger. Både over vinteren og sommeren. Nedenfor ses et uddrag af indsigter fra deres målinger.
Målingerne viser, at bygningerne generelt performer tilfredsstillende i forhold til fugt og energiforbrug. CO2-koncentrationerne overstiger dog ofte de anbefalede værdier, hvilket indikerer utilstrækkelig ventilation, især i vinterperioden. Dette kan medføre ubehag og nedsat kognitiv ydeevne hos beboerne, og peger på behovet for mere systematiske ventilationsløsninger som for eksempel behovsstyrede systemer eller kontinuerlig udluftning.
Målingerne viser, at bygningerne generelt performer tilfredsstillende i forhold til fugt og energiforbrug. CO2-koncentrationerne overstiger dog ofte de anbefalede værdier, hvilket indikerer utilstrækkelig ventilation, især i vinterperioden. Dette kan medføre ubehag og nedsat kognitiv ydeevne hos beboerne, og peger på behovet for mere systematiske ventilationsløsninger som for eksempel behovsstyrede systemer eller kontinuerlig udluftning.
Fugtforholdene i væggene er tæt på kritiske grænser i vinterhalvåret, men sommerudtørringen ser ud til at være tilstrækkelig for at undgå varige skader.
Energimæssigt viser de første beregninger et forbrug på 48 kWh/m2/år, hvilket er under den gældende energiramme på 55 kWh/m2/år for et 40 m2 hus.
Så samlet set indikerer resultaterne, at tiny houses kan overholde bygningsreglementets energikrav, men at ventilation er den afgørende faktor for et sundt indeklima. Det anbefales generelt, at der installeres behovstyrede ventilationsløsninger eller at man holder nogle vinduer på klem kontinuerligt også om vinteren. Dette vil samtidig hjælpe til at få fugt ud af husene, da fugt er omvendt proportionelt med luftskiftet lige som CO2.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: Køge Kommune og Teknologisk Institut
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Måling af indeklima i huse og vægge ved Tiny Varigheden” udarbejdet af DropPod
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Halm til byggematerialer
Halm som byggematerialer
Partnere: Køge Kommune og Teknologisk Institut
Den danske byggebranche skal ændre sig, hvis der skal være mere fokus på en mere klimavenlig produktion af boliger i fremtiden. Derfor har projektet Power Bio også fokuseret på, hvordan halm og andre biogene materialer kan benyttes som alternativer i boligbyggeriet.
Et eksempel på dette er Tiny varigheden i Køge Kommune. Her er der nemlig blevet gjort brug af både halm, tang, ler og græs for at se, hvilke fordele og ulemper materialerne har, når de indgår i et boligbyggeri.
Nedenfor kan du læse om deres erfaringer.
Småt er godt – projekt i Køge bringer biogene materialer ind i byggebranchen.
Byggesektoren er en af de største CO2-udledere i Danmark. Derfor støtter Køge Kommune projektet Tiny Varigheden, der udforsker alternative måder at bygge på.
Tiny Varigheden er en forening på Køge Fælles Jord og er et forsøgsprojekt med at leve og bo bæredygtigt. På området har borgere i en årrække har arbejdet med permakultur og regenerativt landbrug, og nu huser det også såkaldte ”Tiny Houses” – altså små boliger på maksimalt 45 kvadratmeter. Bygningerne er bygget af genbrugstræ fra tidligere byggeri, halm, ler, græs, tang og andre materialer fra naturen og byggeindustrien.
I Power Bio har partnerne undersøgt materialernes påvirkning på indeklima.
Udfordringer og løsninger
Når der bygges med biogene og genbrugsmaterialer, er der mange ting, der skal undersøges. Blandt andet indeklimaet.
Derfor har Teknologisk Institut og virksomheden DropPod i Power Bio udført målinger af både luftfugtigheden og mængden af ilt i syv af de alternative boliger. Både over vinteren og sommeren. Nedenfor ses et uddrag af indsigter fra deres målinger.
Målingerne viser, at bygningerne generelt performer tilfredsstillende i forhold til fugt og energiforbrug. CO2-koncentrationerne overstiger dog ofte de anbefalede værdier, hvilket indikerer utilstrækkelig ventilation, især i vinterperioden. Dette kan medføre ubehag og nedsat kognitiv ydeevne hos beboerne, og peger på behovet for mere systematiske ventilationsløsninger som for eksempel behovsstyrede systemer eller kontinuerlig udluftning.
Målingerne viser, at bygningerne generelt performer tilfredsstillende i forhold til fugt og energiforbrug. CO2-koncentrationerne overstiger dog ofte de anbefalede værdier, hvilket indikerer utilstrækkelig ventilation, især i vinterperioden. Dette kan medføre ubehag og nedsat kognitiv ydeevne hos beboerne, og peger på behovet for mere systematiske ventilationsløsninger som for eksempel behovsstyrede systemer eller kontinuerlig udluftning.
Fugtforholdene i væggene er tæt på kritiske grænser i vinterhalvåret, men sommerudtørringen ser ud til at være tilstrækkelig for at undgå varige skader.
Energimæssigt viser de første beregninger et forbrug på 48 kWh/m2/år, hvilket er under den gældende energiramme på 55 kWh/m2/år for et 40 m2 hus.
Så samlet set indikerer resultaterne, at tiny houses kan overholde bygningsreglementets energikrav, men at ventilation er den afgørende faktor for et sundt indeklima. Det anbefales generelt, at der installeres behovstyrede ventilationsløsninger eller at man holder nogle vinduer på klem kontinuerligt også om vinteren. Dette vil samtidig hjælpe til at få fugt ud af husene, da fugt er omvendt proportionelt med luftskiftet lige som CO2.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Køge Kommune og Teknologisk Institut
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Måling af indeklima i huse og vægge ved Tiny Varigheden” udarbejdet af DropPod
Rapport: “Building Elements from Straw: Challenges of a Circular Business Model” udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet
Notat: “Halm i højværdi-produkter” udarbejdet af Roskilde Universitet
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...