Langs de danske kyster skyller hvert år store mængder ålegræs op. Biomassen betragtes ofte som et affaldsproblem, der kræver oprydning og medfører omkostninger for kommunerne. Samtidig rummer ålegræs et betydeligt potentiale som biogen ressource i byggeriet, hvor behovet for materialer med lavt klimaaftryk er stigende.
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. De to følgende cases viser forskellige tilgange til at udnytte ålegræs i byggesammenhæng: dels som råmateriale til akustikpaneler og dels som biobaserede tagelementer. Tilsammen illustrerer de både muligheder og udfordringer ved at omsætte strandopskyl fra affald til ressource.
Store mængder ålegræs skyller hvert år op langs kysterne og rummer et betydeligt klima- og ressourcepotentiale. I praksis ender biomassen dog ofte som et affaldsproblem for kommunerne, blandt andet fordi den blandes med fedtemøg og andre materialer. Strandopskyl fjernes derfor typisk med henblik på deponi eller efterlades til nedbrydning, hvilket både medfører økonomiske omkostninger og udledning af drivhusgasser. Hvis ålegræs i stedet bjærges i ren bestand kort efter opskyl, kan det anvendes som råmateriale i højværdiprodukter, herunder byggematerialer.
Byggesektoren står for en betydelig del af den globale CO₂-udledning og har samtidig et stigende behov for biobaserede alternativer til konventionelle materialer.
Ålegræs til akustikpaneler
I Power Bio har DTU undersøgt, hvordan opskyllet ålegræs kan omdannes til bæredygtige akustikpaneler. Udgangspunktet for arbejdet er, at ålegræs ofte håndteres som affald, selvom materialet rummer egenskaber, der gør det relevant som byggemateriale. Med afsæt i cirkulære forretningsmodeller har DTU belyst, hvordan kystnær biomasse kan indgå i nye værdikæder med både miljømæssige og økonomiske gevinster.
Undersøgelsen bygger på erfaringer fra Power Bio-projektet, hvor kommuner, producenter og aktører med ansvar for indsamling af biomasse har deltaget i fælles udviklingsforløb. Gennem litteraturstudier og inddragende workshops er der identificeret potentialer ved anvendelse af ålegræs i akustikpaneler, herunder reduktion af CO₂-udledning, forbedring af strandmiljøet og nye forretningsmuligheder.
Samtidig peger arbejdet på væsentlige barrierer, blandt andet knyttet til logistik, regulering og manglende markedskendskab. DTU har samlet disse erfaringer i en rapport, som peger på, hvordan kommuner og virksomheder kan arbejde mere strategisk med strandopskyl som ressource. Rapporten bidrager dermed med praksisnær viden og anbefalinger til cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt byggeri i tråd med EU’s mål om klimaneutralitet og ressourceeffektivitet.
EcoTiles – ålegræs som biobaseret tagelement
Teknologisk Institut har i Power Bio undersøgt potentialet i at anvende opskyllet ålegræs som råmateriale til biobaserede tagelementer – de såkaldte EcoTiles. Undersøgelsen bygger videre på Teknologisk Instituts flereårige arbejde med ålegræs i byggematerialer som isolering samt akustik- og indeklimakomponenter.
EcoTiles er et bud på et 100 % biogent tagelement, der på sigt kan fungere som alternativ eller supplement til traditionelle tegltage. Indsatsens hypotese er, at ålegræs kan danne grundlag for et langtidsholdbart, brandsikkert og cirkulært tagelement med lavt klimaaftryk.
I Power Bio har Teknologisk Institut arbejdet med fremstilling af EcoTiles i form af forskellige formstykker, der kan monteres på et undertag på tilsvarende vis som traditionelle tagsten. Der er eksperimenteret med flere fremstillingsmetoder, herunder løsninger med biobaserede, nedbrydelige bindere og metoder helt uden brug af bindere. I sidstnævnte tilfælde er ålegræsset forarbejdet til spundne reb (“vaskere”), som efterfølgende formes og samles til sammenhængende tagelementer.
Arbejdet har omfattet test af blandings- og tørreprocesser, krympning, densitet og tykkelse samt formstykkernes modstandsdygtighed over for vind og vejr. En særlig udfordring har været at sikre, at eventuelle bindere er tilstrækkeligt vejrstabile uden at kompromittere de biogene principper. Der er fremstillet en række prototyper med varierende egenskaber, og i samarbejde med We Build Denmark er der opført en mindre mock-up-konstruktion af et tag-element, hvor EcoTiles er lagt i forband. Denne del er efterfølgende videreudviklet i Power Bio.
Projektet er gennemført i samarbejde med underleverandøren DropPod samt eksterne aktører som Carlo Volf Arkitekter og Møn Tang, der har leveret renset og presset ålegræs som råvare.
De foreløbige resultater peger på, at ålegræs har en række attraktive egenskaber som tagmateriale. Materialet er 100 procent biogent, har et lavt CO₂-aftryk, er potentielt genanvendeligt og vurderes at have en lang levetid sammenlignet med andre biobaserede byggematerialer. Tidligere test har vist gode isolerende egenskaber, og ålegræs er kendt for at være modstandsdygtigt over for brand, svamp og mikroorganismer. Samtidig giver materialet et naturligt, organisk udtryk, der falder godt ind i landskabet.
Selvom resultaterne er lovende, er der fortsat behov for udvikling, før EcoTiles kan fungere som en direkte 1:1-erstatning for traditionelle tegltage. Overlap, montageprincipper og langtidsholdbarhed skal testes yderligere, og løsningen vurderes på nuværende tidspunkt særligt velegnet til mindre bygninger som garageanlæg, shelters og anneksbyggeri.
Udviklingsarbejdet fortsætter i et nyt projekt under Closing Loops med fokus på videreudvikling, opskalering og kommerciel anvendelse.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner: DTU og Teknologisk Institut
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Acoustic Panels from Waste Eelgrass: Benefits and Challenges of a Circular Business Model” af DTU
Rapport: “Högvärdiga produkter av lokala biomassor med fokus på byggmaterial” af Lunds Universitet, DTU, Malmö stad, Gate 21, Søuld, RUC, Teknologisk Institut, NSR og Køge Kommune
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Byggematerialer af strandopskyl
Ålegræs som ressource i byggeriet
Partner: DTU og Teknologisk Institut
Om indsatsen
Langs de danske kyster skyller hvert år store mængder ålegræs op. Biomassen betragtes ofte som et affaldsproblem, der kræver oprydning og medfører omkostninger for kommunerne. Samtidig rummer ålegræs et betydeligt potentiale som biogen ressource i byggeriet, hvor behovet for materialer med lavt klimaaftryk er stigende.
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. De to følgende cases viser forskellige tilgange til at udnytte ålegræs i byggesammenhæng: dels som råmateriale til akustikpaneler og dels som biobaserede tagelementer. Tilsammen illustrerer de både muligheder og udfordringer ved at omsætte strandopskyl fra affald til ressource.
Store mængder ålegræs skyller hvert år op langs kysterne og rummer et betydeligt klima- og ressourcepotentiale. I praksis ender biomassen dog ofte som et affaldsproblem for kommunerne, blandt andet fordi den blandes med fedtemøg og andre materialer. Strandopskyl fjernes derfor typisk med henblik på deponi eller efterlades til nedbrydning, hvilket både medfører økonomiske omkostninger og udledning af drivhusgasser. Hvis ålegræs i stedet bjærges i ren bestand kort efter opskyl, kan det anvendes som råmateriale i højværdiprodukter, herunder byggematerialer.
Byggesektoren står for en betydelig del af den globale CO₂-udledning og har samtidig et stigende behov for biobaserede alternativer til konventionelle materialer.
Ålegræs til akustikpaneler
I Power Bio har DTU undersøgt, hvordan opskyllet ålegræs kan omdannes til bæredygtige akustikpaneler. Udgangspunktet for arbejdet er, at ålegræs ofte håndteres som affald, selvom materialet rummer egenskaber, der gør det relevant som byggemateriale. Med afsæt i cirkulære forretningsmodeller har DTU belyst, hvordan kystnær biomasse kan indgå i nye værdikæder med både miljømæssige og økonomiske gevinster.
Undersøgelsen bygger på erfaringer fra Power Bio-projektet, hvor kommuner, producenter og aktører med ansvar for indsamling af biomasse har deltaget i fælles udviklingsforløb. Gennem litteraturstudier og inddragende workshops er der identificeret potentialer ved anvendelse af ålegræs i akustikpaneler, herunder reduktion af CO₂-udledning, forbedring af strandmiljøet og nye forretningsmuligheder.
Samtidig peger arbejdet på væsentlige barrierer, blandt andet knyttet til logistik, regulering og manglende markedskendskab. DTU har samlet disse erfaringer i en rapport, som peger på, hvordan kommuner og virksomheder kan arbejde mere strategisk med strandopskyl som ressource. Rapporten bidrager dermed med praksisnær viden og anbefalinger til cirkulær bioøkonomi og bæredygtigt byggeri i tråd med EU’s mål om klimaneutralitet og ressourceeffektivitet.
EcoTiles – ålegræs som biobaseret tagelement
Teknologisk Institut har i Power Bio undersøgt potentialet i at anvende opskyllet ålegræs som råmateriale til biobaserede tagelementer – de såkaldte EcoTiles. Undersøgelsen bygger videre på Teknologisk Instituts flereårige arbejde med ålegræs i byggematerialer som isolering samt akustik- og indeklimakomponenter.
EcoTiles er et bud på et 100 % biogent tagelement, der på sigt kan fungere som alternativ eller supplement til traditionelle tegltage. Indsatsens hypotese er, at ålegræs kan danne grundlag for et langtidsholdbart, brandsikkert og cirkulært tagelement med lavt klimaaftryk.
I Power Bio har Teknologisk Institut arbejdet med fremstilling af EcoTiles i form af forskellige formstykker, der kan monteres på et undertag på tilsvarende vis som traditionelle tagsten. Der er eksperimenteret med flere fremstillingsmetoder, herunder løsninger med biobaserede, nedbrydelige bindere og metoder helt uden brug af bindere. I sidstnævnte tilfælde er ålegræsset forarbejdet til spundne reb (“vaskere”), som efterfølgende formes og samles til sammenhængende tagelementer.
Arbejdet har omfattet test af blandings- og tørreprocesser, krympning, densitet og tykkelse samt formstykkernes modstandsdygtighed over for vind og vejr. En særlig udfordring har været at sikre, at eventuelle bindere er tilstrækkeligt vejrstabile uden at kompromittere de biogene principper. Der er fremstillet en række prototyper med varierende egenskaber, og i samarbejde med We Build Denmark er der opført en mindre mock-up-konstruktion af et tag-element, hvor EcoTiles er lagt i forband. Denne del er efterfølgende videreudviklet i Power Bio.
Projektet er gennemført i samarbejde med underleverandøren DropPod samt eksterne aktører som Carlo Volf Arkitekter og Møn Tang, der har leveret renset og presset ålegræs som råvare.
De foreløbige resultater peger på, at ålegræs har en række attraktive egenskaber som tagmateriale. Materialet er 100 procent biogent, har et lavt CO₂-aftryk, er potentielt genanvendeligt og vurderes at have en lang levetid sammenlignet med andre biobaserede byggematerialer. Tidligere test har vist gode isolerende egenskaber, og ålegræs er kendt for at være modstandsdygtigt over for brand, svamp og mikroorganismer. Samtidig giver materialet et naturligt, organisk udtryk, der falder godt ind i landskabet.
Selvom resultaterne er lovende, er der fortsat behov for udvikling, før EcoTiles kan fungere som en direkte 1:1-erstatning for traditionelle tegltage. Overlap, montageprincipper og langtidsholdbarhed skal testes yderligere, og løsningen vurderes på nuværende tidspunkt særligt velegnet til mindre bygninger som garageanlæg, shelters og anneksbyggeri.
Udviklingsarbejdet fortsætter i et nyt projekt under Closing Loops med fokus på videreudvikling, opskalering og kommerciel anvendelse.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner:
DTU og Teknologisk Institut
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Acoustic Panels from Waste Eelgrass: Benefits and Challenges of a Circular Business Model” af DTU
Løsning: “EcoTiles – forsøg med fremstilling af formstykker” af Teknologisk Institut
Rapport: “Challenges and facilitators in the collection and treatment of aquatic biomass waste for the production of high-value products” af DTU
Rapport: “Högvärdiga produkter av lokala biomassor med fokus på byggmaterial” af Lunds Universitet, DTU, Malmö stad, Gate 21, Søuld, RUC, Teknologisk Institut, NSR og Køge Kommune
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...