Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Skole på to hjul: Vallensbæk styrker cykelkulturen

By peter.liljenberg@gate21.dk on 26. maj 2026
Gate 21 / Mobilitet / Skole på to hjul: Vallensbæk styrker cykelkulturen

Skole på to hjul: Vallensbæk styrker cykelkulturen

En målrettet indsats har gjort cyklen til en naturlig del af skoledagen på kommunens tre folkeskoler. Gennem tre konkrete tiltag har kommunen styrket elevernes kundskaber og tryghed på vejene, styrket det lokale fællesskab og understøttet nye, grønne vaner. Læs mere om de konkrete greb her.

Vallensbæk Kommune havde et ønske om at få flere børn til at cykle – både til skole, i skoletiden og i deres fritid. Indsatsen blev samlet i projektet ’Vallensbæks Skoler Cykler’.

Projektet handler om at integrere cykling i skoledagen på kommunens tre folkeskoler som et første skridt til at udvikle og understøtte en stærk cykelkultur i kommunen. ’Vallensbæks Skoler Cykler’ var drevet af medarbejdere i Sundheds- og fritidsforvaltningen. Forankringen her betød, at indsatsen har haft et centralt sundhedsperspektiv: aktiv transport sikrer bevægelse i hverdagen og elever, der har brugt kroppen fra morgenstunden, er læringsparate fra første lektion.

Det har også gjort vejen ind til skolerne lettere, da forvaltningen i forvejen har en del indsatser i skoletiden, og de har derfor kunne bygge ovenpå den eksisterende, løbende dialog med ledelse og personale.

Ambitionen var klar – nu skal handlingsplanen defineres

For at komme bedst muligt fra start, og skabe det nødvendige vidensgrundlag til at basere handlingsplanen på, valgte de at lave flere store spørgeskemaundersøgelser blandt både forældre til elever i folkeskolen om deres transportvaner og skolens personale om cykelaktiviteter- og ture i skoletiden.

De fik mange tilbagemeldinger, der samlet gav et tværgående billede af tre primære barrierer:

  • Mange børn føler sig ikke trygge på en cykel eller kan slet ikke cykle
  • Flere børn har ikke en cykel
  • Svært at sikre support og bemanding til cykelture med eleverne

Udfordringen var derfor både praktisk og kulturel: Hvordan skaber man trygge rammer, gode vaner og motivation hos både elever, lærere og forældre – så cyklen bliver et oplagt valg?

Det afspejles direkte i indsatsen, at der både skulle kigges på fysiske løsninger og adfærdsændringer, for at lave en effektiv cykelindsats. Adgang til kurser og tryghed på cyklen er første skridt, men står ikke alene.

Tredelt løsning skal favne bredt:

Cykelkurser til alle børn i indskolingen

Kommunen tilbyder cykelkurser til alle børn i indskolingen, som ikke føler sig trygge på cykel eller ikke kan cykle. Kurset tager fire timer og faciliteres af Dansk Skolecykling. Det er et vigtigt, og stort, første skridt – men det får dem ikke i mål. Kurserne gør ikke eleverne trafiksikre, så det kræver at forældre fortsætter træningen og støtter op derhjemme.

Lånecykelordning på alle skoler

Når lærerne har planlagt en ekskursion på cykel, er det tit sårbart, fordi det sker, at enkelte elever kan have glemt deres cykel, eller den kan være i stykker. Derfor fik kommunen også stablet en lånecykelordning på benene på hver af kommunens tre skoler. Det betyder, at der er en nem løsning, hvis elever mangler en cykel. Hver skole har desuden to voksencykler, der kan lånes af lærerne.

Praktisk håndteres det af det administrative personale på skolerne. De har selv udformet en proces, der passer dem. Det blev, at alle lånecyklerne oprettes som ’ressourcer’ i Aula, det vil sige en platform, de allerede arbejder i. Her kan lærerne kan booke cyklerne, ligesom de booker et lokale eller et rejsekort. Det er også det administrative personale, der løbende kontakter det lokale cykelværksted, når cyklerne skal repareres.

Cykeltanter- og onkler tilknyttet skolerne

En klasse på cykeltur kræver ofte lidt flere hænder, og det kan være en udfordring for skolerne, da læreren så skal tages af andre undervisningsopgaver på skolen. Det var derfor et fokuspunkt for kommunen i designet af deres løsning.

Her valgte de at undersøge muligheden for at bygge videre på et koncept, som forvaltningen allerede var initiativtager og kontaktperson for: nemlig ’Strikketanker’ og ’Læsetanter’, hvor frivillige ældre læser og strikker med eleverne i SFO-tiden.

Det lykkes, og de fik rekrutteret 10 frivillige til et nyt netværk af ’Cykelonkler’ og ’Cykeltanter’.  Så nu kan skolerne række ud til dem, når de har et konkret behov og få 1-2 ekstra voksne til at deltage i cykelture med klassen. Det gør en stor forskel for planlægningen og muligheden for at komme ud på cykler.

Mere information?

> Læs mere på vallensbæk.dk om konceptet

> Læs kommunens projektbeskrivelse, som de har brugt internt til orientering på tværs af afdelinger

Cykeludvalg og den løbende involvering og kommunikation

Kommunen har faciliteret indsatsen på hver af deres tre skoler. Her har de understøttet at skolerne har udviklet deres egen cykelpolitik og nedsat et cykeludvalg, som sammen med elever og lærere planlagde aktiviteter gennem året. På den måde blev indsatsen forankret på skolen og båret af fællesskabet.

Vigtige læringer

  • Løsningerne skal både pege på praktikken og cykelkulturen – effekten er i et samspil 
  • Det var afgørende, at indsatsen blev forankret i skolernes hverdag og involverede både elever, lærere og forældre. 
  • De synlige fejringer og fælles oplevelser var med til at fastholde motivationen og skabe stolthed omkring indsatsen. 

Cykeludvalgets har haft til opgave at planlægge og afvikle cykelindsatsen på de enkelte skoler. Opgaven var til fri fortolkning for det enkelte udvalg og de måtte selv bestemme målgruppe og indhold for indsatsen. Samtidig fungerer de som ’Cykelambassadører’ på skolen, og de går forrest i at styrke cykelkulturen på skolerne ved at være tovholder for cykelkurserne, prioritere at komme på cykelture med eleverne samt være kommunens kontaktpersoner på den enkelte skole.

Erfaringen med cykeludvalgene som koncept har været, at de arbejdede meget forskelligt på de tre skoler og havde forskellige rammer til deres arbejde i gruppen. Det var en udfordring for projektledelsen i kommunen at holde kontakten med udvalgene, og det var meget forskelligt, hvor meget de tre udvalg reelt fik udrettet af cykelindsatser. Læringen er at opbakningen fra ledelsen til cykeludvalget er meget vigtig, og det gør en stor fordel, hvis ledelsen er tydelige omkring de forventninger, de har til udvalgets arbejde og resultater.

Udover cykeludvalgene, har der også været fokus på forældre og personale, der løbende aktivt blev inddraget, så de var orienteret og engageret. De spiller en vigtig rolle i forhold til at understøtte børnenes nye vaner og bidrage til en fælles cykelkultur. Det skete blandt andet gennem informationsmaterialer fra kommunen og i den daglige kommunikation mellem skole og forældre.

Allerede når børnene starter op i skolen, som såkaldte ’maj-børn’ sørger kommunen for aktivt at møde børn og forældre med budskabet om, at cykling er integreret i det at gå i skole i Vallensbæk. Det er et eksempel på, hvordan kommunen er med til at understøtte og styrke cykelkulturen.

Gode råd fra Vallensbæk til andre, der vil styrke cykelkulturen lokalt

  1. Løsningerne skal både pege på praktikken og cykelkulturen – effekten er i et samspil 
  2. Det var afgørende, at indsatsen blev forankret i skolernes hverdag og involverede både elever, lærere og forældre. 
  3. De synlige fejringer og fælles oplevelser var med til at fastholde motivationen og skabe stolthed omkring indsatsen. 

Cases

Læs, hvordan vores partnere har styrket deres grønne mobilitet – hvad de fik ud af indsatsen og hvilke værktøjer, de har brugt. Find citater, konkrete eksempler og inspiration fra andre med samme ambitioner.

  • All
  • gms-case
Grøn mobilitetskultur på arbejdspladsen
26. maj 2026
Case

Grøn mobilitetskultur på arbejdspladsen

At styrke grøn transport til og fra job har et langt større potentiale end gode omklædningsfaciliteter eller et afsnit i ESG-rapporteringen. Det er også en løftestang for fællesska...

Læs mere
Vi cykler til idraet i Brøndby
26. maj 2026
Case

Vi cykler til idraet i Brøndby

I denne case er Brøndby Kommune og Danmarks Idrætsforbund gået sammen om det fælles ønske at forstå, hvorfor færre børn og unge cykler til fritidsaktiviteter, og hvad der skal til ...

Læs mere
Arbetspendling Supercykelvägar
26. maj 2026
Case

Arbetspendling Supercykelvägar

Kan supercykelvägar få fler skåningar att lämna bilen? Vi undersökte vad som får en bilpendlare att börja cykla till jobbet – och fortsätta. För att hitta svaren arbetade vi nära t...

Læs mere
Delecykler i Greve
26. maj 2026
Case

Delecykler i Greve

Virksomheder og ansatte i erhvervsområdet Kildebrønde har efterspurgt en bedre forbindelse fra området til S-togene på Greve og Hundige Station. Derfor har vi sammen med Greve Komm...

Læs mere
På egna ben
26. maj 2026
Case

På egna ben

Skånetrafiken har drivit caset "På egna ben" – ett koncept ursprungligen utvecklat av Västtrafik, nu anpassat och testat i Skåne. Målet: att få fler barn att gå, cykla eller åka ko...

Læs mere
Röstånga mobilitetshubb
26. maj 2026
Case

Röstånga mobilitetshubb

Röstånga är en liten ort på landsbygden där bilberoendet är stort och förutsättningarna ser fundamentalt annorlunda ut än i staden. De vanliga lösningarna för hållbar mobilitet utg...

Læs mere
Læs mere om projektet

Hvem står bag resultaterne?

Partner: Vallensbæk Kommune.

Indsatsen er en del af projektet Green Mobility Shift, der er støttet af Interreg ØKS.

Projektet gør op med den måde at planlægge på. Danske og svenske trafikselskaber, regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer udvikler i fællesskab en model for at planlægge transport: SHIFT-modellen. Modellen skal fremme borgernes skift til eksempelvis cykel, elcykel, bus og tog gennem en mere helhedsorienteret planlægning, som tager udgangspunkt i at påvirke borgernes behov og efterspørgsel på grøn transport.

Share
ForrigeGrøn mobilitetskultur på arbejdspladsen
NæsteVi cykler til idraet i Brøndby
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2026 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    Back
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    Back
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    Back
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    Back
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej