Når opskyllet tang og ålegræs håndteres klassificeres biomassen som affald. Hvis man derimod lader strandopskyllet indgå som en del af naturlige processer på stranden, vil det derimod fortsat blive betragtet som naturlig biomasse. Det åbner op for muligheder for lokal anvendelse.
I Power Bio har partnerne arbejdet med at afprøve og dokumentere biomassens funktionelle egenskaber i landskabet med særligt fokus på kystbeskyttelse og erosionssikring. Tilgangen repræsenterer et skifte fra traditionel affaldshåndtering til en mere direkte og lokal anvendelse i kystzonen.
Indsatserne har haft til formål at undersøge, hvordan både vådt og tørt strandopskyl kan indgå i eksisterende praksis for kystbeskyttelse som et naturbaseret og cirkulært supplement til konventionelle løsninger. Ved at anvende biomassen direkte i forstranden adresserer projektet samtidig flere centrale problemstillinger, herunder reduktion af erosionspres, mindsket behov for tilkørt sand, lavere driftsomkostninger samt begrænset transport og deponi.
En relevant overvejelse i forbindelse med anvendelse af strandopskyl til stabilisering af sandfodringen går på kvælstofreduktion. Hvis vi fjernede tang og ålegræs fra kysten ved at bruge den eller deponere den uden for kystområdet, ville vi samtidig fjerne al det kvælstof, som tangen og ålegræsset har optaget i deres vækst.
Eksempler på tang som værn mod erosion langs de danske kyster
Opskyllet tang kan bruges til at beskytte kysten mod kronisk erosion af forstrande. Og det gør de både hos Strandparken I/S ved Brøndby Strand og i Hørsholm Kommune. Metoden reducerer udgifter og skåner klimaet for unødvendige belastninger.
Udfordringen
Strandparken et sammenhængende natur- og friluftsområde på syv kilometer ved Køge Bugt, og er designet til både at passe på den sårbare kyst og til at beboerne kan nyde sandstrandene.
Men hårde bølger tager løbende bidder af kysten, og skyller store mængder tang op på strandene.
Strandparken I/S står ikke alene med problemet. Også i Hørsholm Kommune oplever man store mængder strandopskyl og en forsvindende sandstrand.
Hvis der ikke gøres noget, betyder det, at stranden vil forsvinde og store bunker tang vil både dække den resterende strand og skvulpe rundt ved vandkanten. Når tang ligger ved vandkanten, udskiller det gasser, som er ildelugtende og kan nedsætte strandens rekreative værdi.
Lige nu bliver tangen fjernet og kørt til deponi. Det er besværligt og koster en del penge, samtidig med at erosionen forbliver et uløst problem. Derfor afprøves andre måder at håndtere det på.
Strandparken lader tang beskytte kysten
Ved Strandparken er de begyndt at “armere” forstranden ved at benytte strandopskyl, hovedsageligt ålegræs, som ellers fjernes mod betaling.
Hvert år reetableres de erosionsramte strande ved, at der køres sand på. I den forbindelse har Strandparken I/S placeret ålegræs nederst og lagt sand ovenpå for på den måde at reetablere forstranden.
Metoden bliver benyttet på en 250 meter lang strækning, og hos Strandparken I/S mener de, at resultaterne er gode.
I Power Bio er Strandparken I/S begyndt at tage årlige dronebilleder af stranden, så de kan følge erosionens udvikling. Billederne viser fremskridt, men der er mange parametre, der kan spille ind på udviklingen – alt efter, hvordan stranden er opbygget, og hvilke storme der rammer kysten det enkelte år.
En storm kan for eksempel flytte meget tang, ålegræs og sand, alt efter hvordan bølgeretningen og vanddybden forløber gennem efterårs- og vinterstormene
Donebillederne fra 2025 viser, at størstedelen af forstranden fortsat er intakt før stormsæsonen 2025/26, selvom den sydligste del er påvirket af kronisk erosion.
Sammenlignet med tidligere år indikerer observationerne, at ålegræsset bidrager til at fastholde sandet under moderate stormhændelser.
Selv hvis forsøget og dronebillederne viser, at tangen ved stormhændelser har begrænset effekt, vil det for Strandparken I/S stadig være en god økonomisk løsning, da udgiften til bortkørsel af strandopskyl er reduceret, tangen håndteres lokalt, og CO2-aftrykket ved at flytte tangen væk fra strandene også er reduceret.
Hørsholm graver værn mod storm og hårde bølger ned i sandbankerne
Ved Hørsholm Strand arbejder de også for at bruge de store mængder strandopskyl som en ressource. Men modsat Strandparken I/S placerer de ikke biomassen oven på stranden og dækker den med sand – de graver den ned.
De har både forsøgt sig med at udgrave et felt i det område, hvor erosionen var værst, og at grave en rende på én gange én meter i brændingen langs kysten.
Begge steder har de gravet sandet op, lagt strandopskyllet i, fyldt sandet ovenpå igen og komprimeret området ved at køre hen over det.
Hørsholm Kommune har kun været i gang med denne type metoder i et par år, men de er heller ikke i tvivl om, at det er en god økonomisk beslutning at bruge biomassen på denne måde.
“Hvis bare det virker en lille smule, så er det også en god business.”
– Emil Duygu Johansen, skov- og landskabsingeniør ved Hørsholm Kommune
Perspektiver
Det er ikke nødvendigvis let for en kommune at benytte sig af denne metode langs kysterne. Juraen kan være besværlig at finde rundt i, og ifølge Emil Duygu Johansen fra Hørsholm Kommune kan der også komme en del reaktioner fra borgerne i området, hvis man vælger at grave tang ned langs kysterne.
Han understreger derfor, at man som kommune skal være enige om, hvor man står. Og hos Hørsholm er de ikke i tvivl:
“Vores vurdering er stadig den samme. Tang er ikke affald, men en ressource, fordi vi rent faktisk kan bruge den til noget.”
– Emil Duygu Johansen, skov- og landskabsingeniør ved Hørsholm Kommune
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner: Strandparken I/S og Hørsholm Kommune
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Tang og ålegræs som kystsikring” udarbejdet af Roskilde Universitet
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Erosionssikring
Strandopskyl som erosionssikring
Partner: Strandparken I/S og Hørsholm Kommune
Om indsatsen
Når opskyllet tang og ålegræs håndteres klassificeres biomassen som affald. Hvis man derimod lader strandopskyllet indgå som en del af naturlige processer på stranden, vil det derimod fortsat blive betragtet som naturlig biomasse. Det åbner op for muligheder for lokal anvendelse.
I Power Bio har partnerne arbejdet med at afprøve og dokumentere biomassens funktionelle egenskaber i landskabet med særligt fokus på kystbeskyttelse og erosionssikring. Tilgangen repræsenterer et skifte fra traditionel affaldshåndtering til en mere direkte og lokal anvendelse i kystzonen.
Indsatserne har haft til formål at undersøge, hvordan både vådt og tørt strandopskyl kan indgå i eksisterende praksis for kystbeskyttelse som et naturbaseret og cirkulært supplement til konventionelle løsninger. Ved at anvende biomassen direkte i forstranden adresserer projektet samtidig flere centrale problemstillinger, herunder reduktion af erosionspres, mindsket behov for tilkørt sand, lavere driftsomkostninger samt begrænset transport og deponi.
En relevant overvejelse i forbindelse med anvendelse af strandopskyl til stabilisering af sandfodringen går på kvælstofreduktion. Hvis vi fjernede tang og ålegræs fra kysten ved at bruge den eller deponere den uden for kystområdet, ville vi samtidig fjerne al det kvælstof, som tangen og ålegræsset har optaget i deres vækst.
Eksempler på tang som værn mod erosion langs de danske kyster
Opskyllet tang kan bruges til at beskytte kysten mod kronisk erosion af forstrande. Og det gør de både hos Strandparken I/S ved Brøndby Strand og i Hørsholm Kommune. Metoden reducerer udgifter og skåner klimaet for unødvendige belastninger.
Udfordringen
Strandparken et sammenhængende natur- og friluftsområde på syv kilometer ved Køge Bugt, og er designet til både at passe på den sårbare kyst og til at beboerne kan nyde sandstrandene.
Men hårde bølger tager løbende bidder af kysten, og skyller store mængder tang op på strandene.
Strandparken I/S står ikke alene med problemet. Også i Hørsholm Kommune oplever man store mængder strandopskyl og en forsvindende sandstrand.
Hvis der ikke gøres noget, betyder det, at stranden vil forsvinde og store bunker tang vil både dække den resterende strand og skvulpe rundt ved vandkanten. Når tang ligger ved vandkanten, udskiller det gasser, som er ildelugtende og kan nedsætte strandens rekreative værdi.
Lige nu bliver tangen fjernet og kørt til deponi. Det er besværligt og koster en del penge, samtidig med at erosionen forbliver et uløst problem. Derfor afprøves andre måder at håndtere det på.
Strandparken lader tang beskytte kysten
Ved Strandparken er de begyndt at “armere” forstranden ved at benytte strandopskyl, hovedsageligt ålegræs, som ellers fjernes mod betaling.
Hvert år reetableres de erosionsramte strande ved, at der køres sand på. I den forbindelse har Strandparken I/S placeret ålegræs nederst og lagt sand ovenpå for på den måde at reetablere forstranden.
Metoden bliver benyttet på en 250 meter lang strækning, og hos Strandparken I/S mener de, at resultaterne er gode.
I Power Bio er Strandparken I/S begyndt at tage årlige dronebilleder af stranden, så de kan følge erosionens udvikling. Billederne viser fremskridt, men der er mange parametre, der kan spille ind på udviklingen – alt efter, hvordan stranden er opbygget, og hvilke storme der rammer kysten det enkelte år.
En storm kan for eksempel flytte meget tang, ålegræs og sand, alt efter hvordan bølgeretningen og vanddybden forløber gennem efterårs- og vinterstormene
Donebillederne fra 2025 viser, at størstedelen af forstranden fortsat er intakt før stormsæsonen 2025/26, selvom den sydligste del er påvirket af kronisk erosion.
Sammenlignet med tidligere år indikerer observationerne, at ålegræsset bidrager til at fastholde sandet under moderate stormhændelser.
Selv hvis forsøget og dronebillederne viser, at tangen ved stormhændelser har begrænset effekt, vil det for Strandparken I/S stadig være en god økonomisk løsning, da udgiften til bortkørsel af strandopskyl er reduceret, tangen håndteres lokalt, og CO2-aftrykket ved at flytte tangen væk fra strandene også er reduceret.
Hørsholm graver værn mod storm og hårde bølger ned i sandbankerne
Ved Hørsholm Strand arbejder de også for at bruge de store mængder strandopskyl som en ressource. Men modsat Strandparken I/S placerer de ikke biomassen oven på stranden og dækker den med sand – de graver den ned.
De har både forsøgt sig med at udgrave et felt i det område, hvor erosionen var værst, og at grave en rende på én gange én meter i brændingen langs kysten.
Begge steder har de gravet sandet op, lagt strandopskyllet i, fyldt sandet ovenpå igen og komprimeret området ved at køre hen over det.
Hørsholm Kommune har kun været i gang med denne type metoder i et par år, men de er heller ikke i tvivl om, at det er en god økonomisk beslutning at bruge biomassen på denne måde.
– Emil Duygu Johansen, skov- og landskabsingeniør ved Hørsholm Kommune
Perspektiver
Det er ikke nødvendigvis let for en kommune at benytte sig af denne metode langs kysterne. Juraen kan være besværlig at finde rundt i, og ifølge Emil Duygu Johansen fra Hørsholm Kommune kan der også komme en del reaktioner fra borgerne i området, hvis man vælger at grave tang ned langs kysterne.
Han understreger derfor, at man som kommune skal være enige om, hvor man står. Og hos Hørsholm er de ikke i tvivl:
– Emil Duygu Johansen, skov- og landskabsingeniør ved Hørsholm Kommune
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partner:
Strandparken I/S og Hørsholm Kommune
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Notat: “Tang og ålegræs som kystsikring” udarbejdet af Roskilde Universitet
Løsning: “Erosionssikring med tørret ålegræs” udarbejdet af Strandparken I/S
Løsning: “Test af vådt tang og ålegræs som kystbeskyttelse” udarbejdet af Hørsholm Kommune
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...