Biobased Tomorrow var challenge, der løb af stablen i 2024. Formålet var at bygge bro mellem virksomheder, der kan skabe højværdiprodukter af restbiomasse som afklippet græs og opskyllet tang, og kommuner, der indsamler biomassen.
Virksomheder kunne byde ind med ideer til, hvordan biomassen kunne bruges i nye produkter. På den måde kunne de både give nyt liv til materialerne og indgå i nye samarbejder med kommuner. Konkurrencen resulterede i tre innovative løsningsforslag fra tre forskellige virksomheder.
Udfordringen
Der er et uudnyttet potentiale i at anvende græs og strandopskyl i produkter af høj værdi. Men det kan være en udfordring for virksomhederne, særligt de mindre af slagsen, at få adgang til de indsamlede masser, som kommunerne håndterer i den daglige drift. Det kræver et samarbejde på tværs af det offentlige og private.
Derfor søsatte projektet en såkaldt challenge, hvor iværksættere blev opfordret til at byde ind med løsninger, der kunne skabe lokal værdi i kommunerne og tog højde for de tre bundlinjer: den økonomiske, sociale og miljømæssige.
Løsningen
Tre virksomheder bød ind med løsninger: arkitekt- og designfirmaerne Studio CircOlar, Urban Oasis og Kontra Arkitektur.
Studio CircOlar fokuserede på at inkorporere afklippet græs i deres produktion af papir, som er lavet af restmaterialer fra museumsbrochurer.
Urban Oasis præsenterede to typer af åbne søjler, der kan fyldes med ålegræs, og stilles i byrum, der er påvirket af støj, for eksempel fra trafikken. Ålegræsset fungerer som et naturligt lydisolerende materiale, der kan dæmpe støjniveauet.
Kontra Arkitektur undersøgte i forløbet, hvordan ålegræs kan bruges som byggemateriale, og holdet præsenterede til slut flere prototyper på forskellige materialekompositter.
Perspektiver
Med holdenes deltagelse vandt de alle en ‘innovationspakke’, der gav adgang til sparring, tekniske tests, miljøvurderinger eller forretningsudvikling fra DTU og Teknologisk Institut. Innovationspakken skulle bidrage til videreudviklingen af løsningerne og gøre ideerne til forretning.
Studio CircOlar fortæller, at innovationspakken har hjulpet med at kvalificere testmetoder og tydeliggøre værdien i græs som materiale. I løbet af sommeren og efteråret har virksomheden lavet workshops, hvor de lærer andre interesserede, hvordan man kan arbejde med græs.
“Without the Biobased Tomorrow Challenge, I don’t think we would have developed further or come up with the idea of showing people how to use grass, because our expertise is mainly in paper fiber”
– Kehong Song, medstifter af studio circOlar
Højværdiprodukter i byggeriet af lokale biomasser
Partnerne i Power Bio har undersøgt mulighederne for at udnytte biomasserne, græs, strandopskyl, halm, tagrør og hamp, i højværdiprodukter med særligt fokus på byggeriet.
Erfaringer og viden fra flere spor er samlet i denne rapport.
Hvem står bag resultaterne?
Partnere: DTU, Gate 21, Teknologisk Institut, Greve Kommune, Køge Kommune, Business Lolland-Falster og Rudersdal Kommune
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Högvärdiga produkter av lokala biomassor – med fokus på byggmaterial” udarbejdet af Lunds Universitet, DTU, Malmö stad, Gate 21, Søuld, RUC, Teknologisk Institut, NSR og Køge Kommune
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Højværdiprodukter af græs
Græs som ressource: Challenge samlede kommuner og virksomheder om nye biobaserede løsninger
Partnere: DTU, Gate 21, Teknologisk Institut, Greve Kommune, Køge Kommune, Business Lolland-Falster og Rudersdal Kommune
Om indsatsen
Biobased Tomorrow var challenge, der løb af stablen i 2024. Formålet var at bygge bro mellem virksomheder, der kan skabe højværdiprodukter af restbiomasse som afklippet græs og opskyllet tang, og kommuner, der indsamler biomassen.
Virksomheder kunne byde ind med ideer til, hvordan biomassen kunne bruges i nye produkter. På den måde kunne de både give nyt liv til materialerne og indgå i nye samarbejder med kommuner. Konkurrencen resulterede i tre innovative løsningsforslag fra tre forskellige virksomheder.
Udfordringen
Der er et uudnyttet potentiale i at anvende græs og strandopskyl i produkter af høj værdi. Men det kan være en udfordring for virksomhederne, særligt de mindre af slagsen, at få adgang til de indsamlede masser, som kommunerne håndterer i den daglige drift. Det kræver et samarbejde på tværs af det offentlige og private.
Derfor søsatte projektet en såkaldt challenge, hvor iværksættere blev opfordret til at byde ind med løsninger, der kunne skabe lokal værdi i kommunerne og tog højde for de tre bundlinjer: den økonomiske, sociale og miljømæssige.
Løsningen
Tre virksomheder bød ind med løsninger: arkitekt- og designfirmaerne Studio CircOlar, Urban Oasis og Kontra Arkitektur.
Studio CircOlar fokuserede på at inkorporere afklippet græs i deres produktion af papir, som er lavet af restmaterialer fra museumsbrochurer.
Urban Oasis præsenterede to typer af åbne søjler, der kan fyldes med ålegræs, og stilles i byrum, der er påvirket af støj, for eksempel fra trafikken. Ålegræsset fungerer som et naturligt lydisolerende materiale, der kan dæmpe støjniveauet.
Kontra Arkitektur undersøgte i forløbet, hvordan ålegræs kan bruges som byggemateriale, og holdet præsenterede til slut flere prototyper på forskellige materialekompositter.
Perspektiver
Med holdenes deltagelse vandt de alle en ‘innovationspakke’, der gav adgang til sparring, tekniske tests, miljøvurderinger eller forretningsudvikling fra DTU og Teknologisk Institut. Innovationspakken skulle bidrage til videreudviklingen af løsningerne og gøre ideerne til forretning.
Studio CircOlar fortæller, at innovationspakken har hjulpet med at kvalificere testmetoder og tydeliggøre værdien i græs som materiale. I løbet af sommeren og efteråret har virksomheden lavet workshops, hvor de lærer andre interesserede, hvordan man kan arbejde med græs.
– Kehong Song, medstifter af studio circOlar
Højværdiprodukter i byggeriet af lokale biomasser
Partnerne i Power Bio har undersøgt mulighederne for at udnytte biomasserne, græs, strandopskyl, halm, tagrør og hamp, i højværdiprodukter med særligt fokus på byggeriet.
Erfaringer og viden fra flere spor er samlet i denne rapport.
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
DTU, Gate 21, Teknologisk Institut, Greve Kommune, Køge Kommune, Business Lolland-Falster og Rudersdal Kommune
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Högvärdiga produkter av lokala biomassor – med fokus på byggmaterial” udarbejdet af Lunds Universitet, DTU, Malmö stad, Gate 21, Søuld, RUC, Teknologisk Institut, NSR og Køge Kommune
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...