Gate 21 / Nyheder / Klimaplaner / Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere
19. oktober 2026
Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere
Hvordan skaber man en klimauge med mange aktiviteter og stor rækkevidde uden et stort budget? I Hørsholm Kommune er en del af svaret at koble klimaindsatsen til biblioteket, skoler, dagtilbud og lokale aktører. Læs med, når Klimaalliancen i Hovedstadsregionen deler fortællinger om klimaomstillingen i danske kommuner.
Af Anne Vestrup
Delecykler, madinspiration, teaterforestillinger, dokumentarer og oplæg om natur og biodiversitet. Det er nogle af de aktiviteter, Hørsholm Kommune gennem de seneste to år har samlet i en klimauge, der skal gøre klimaindsatsen konkret og tilgængelig for borgerne.
”I vores klimaplan, der blev godkendt i 2023, står der, at vi skal nudge borgerne til en grønnere hverdag. Vi gik hurtigt i gang med at tænke over, hvordan vi kunne skabe grøn borgerinvolvering. Her havde vi set gode eksempler på borgerinvolvering i andre kommuner, blandt andet Lejre og Frederiksberg. Derfor tænkte vi, at vi kunne lave en indsats i mindre format hos os,” fortæller Liv Andersson Kihl, der er klimakoordinator i Hørsholm Kommune.
Biblioteket blev en nøglespiller
Klimaugerne er udviklet i tæt samarbejde med biblioteket, der er verdensmålscertificeret og ifølge Liv Andersson Kihl har en særlig grøn ånd. Biblioteket og det kulturhus, det er placeret i, blev samtidig det geografiske omdrejningspunkt for mange af aktiviteterne, hvilket gjorde planlægning og afvikling lettere.
”Jeg sidder alene med klimaindsatsen i Hørsholm Kommune og havde ikke kunnet løfte det, hvis ikke jeg havde haft bibliotekarerne at læne mig op ad, sparre med og ikke mindst til at hjælpe i løbet af ugen. Det har været et virkelig givende samarbejde, som jeg vil anbefale alle.”
Liv Andersson Kihl, klimakoordinator i Hørsholm Kommune
Biblioteket har samtidig direkte adgang til skolerne og stor erfaring med aktiviteter for børn og unge. Hørsholm Kommune har dermed kunnet trække på relationer og kompetencer, der allerede fandtes, frem for at bygge nye op omkring klimaugen.
Skoler og dagtilbud giver stor rækkevidde
Børn og unge er en prioriteret målgruppe for klimaugen, blandt andet på baggrund af et politisk ønske om at have fokus på de kommende generationer. Det har givet en klar retning for indsatsen.
Derfor byder klimaugen mandag til fredag på tilbud til dagtilbud og skoler i dagtimerne, mens der er aktiviteter for familier i weekenden. Og samarbejdet med skoler og dagtilbud bærer ifølge Liv Andersson Kihl frugt.
”Ud af de 850 borgere, der deltog i vores første klimauge, var cirka 600 børn fra dagtilbud og skoler. Det er en lavthængende frugt. Gennem samarbejdet kan vi nå rigtig mange børn, og pengene rækker langt.”
Liv Andersson Kihl, klimakoordinator i Hørsholm Kommune
Næsten 1.000 deltagere – og klimaugen vokser
Til den anden klimauge i april 2026 voksede både programmet og deltagerantallet. Næsten 1.000 børn og voksne deltog i løbet af ugen.
Kommunen brugte igen 60.000 kroner, mens biblioteket bidrog med 20.000 kroner. Med et samlet budget på 80.000 kroner svarer det til omkring 80 kroner per deltager.
”Det er helt tydeligt for os, at det er muligt at opskalere, selvom vi har de samme ressourcer. Erfaringerne gør nemlig, at vi kan gøre ting endnu klogere næste gang,” fortæller Liv Andersson Kihl.
Fra mange deltagere til klimaeffekt
Hørsholm Kommune kan let måle deltagerantallet. Sværere er det at måle, hvordan aktiviteterne efterfølgende påvirker borgernes adfærd og CO₂-udledning.
Derfor bruger kommunen blandt andet sine klimaberegninger som afsæt for at prioritere emner, hvor borgernes handlinger kan gøre en forskel. Samtidig skal aktiviteterne tage fat i emner, der giver mening og vækker interesse lokalt.
”Vi har lavet en klimaberegning, der viser, at mad står for 26 procent af borgernes udledninger. Derfor laver vi arrangementer om det. Det samme gælder mobilitet. Derfor har vi lavet en cykelkampagne, der skal få flere børn til at cykle i skole. De to områder batter i klimaregnskabet.”
Liv Andersson Kihl, klimakoordinator i Hørsholm Kommune
Efter to klimauger er ambitionen ikke at bruge flere penge, men at bruge erfaringerne til at nå endnu længere. Hørsholm Kommune har nu både et format, samarbejdspartnere og adgang til målgrupper, som kommunen kan bygge videre på næste gang.
Få et værktøj til planlægning af klimahandledage og klimauger
Klimahjulet hjælper kommuner med at planlægge og kvalificere lokale klimahandledage og klimauger. Værktøjet guider jer gennem syv centrale overvejelser – fra formål, målgrupper og kommunens rolle til budget, samarbejdspartnere, aktiviteter, kommunikation og evaluering. Med konkrete spørgsmål under hvert tema giver Klimahjulet et fælles udgangspunkt for at udvikle en sammenhængende indsats, der engagerer lokalsamfundet.
Gate 21 er operatør for Klimaalliancen i Hovedstadsregionen og Sjællands Klimaalliance og understøtter kommunernes samarbejde om klimahandling. Gennem netværk, vidensdeling og fælles udviklingsindsatser hjælper Gate 21 kommunerne med at omsætte deres klimaplaner til konkrete løsninger og dele erfaringer på tværs.
Når landets kommuner de kommende år skal revidere deres klimaplaner, skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger. Det gør klimaindsatsen ti...
Frederiksberg Kommune har udviklet et værktøj, der gør det muligt løbende at følge vejen mod klimaneutralitet i 2030. Værktøjet digitaliserer kommunens klimaplan og samler data om ...
Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere
Lokale samarbejder får Hørsholms klimaindsats til at række længere
Hvordan skaber man en klimauge med mange aktiviteter og stor rækkevidde uden et stort budget? I Hørsholm Kommune er en del af svaret at koble klimaindsatsen til biblioteket, skoler, dagtilbud og lokale aktører. Læs med, når Klimaalliancen i Hovedstadsregionen deler fortællinger om klimaomstillingen i danske kommuner.
Af Anne Vestrup
Delecykler, madinspiration, teaterforestillinger, dokumentarer og oplæg om natur og biodiversitet. Det er nogle af de aktiviteter, Hørsholm Kommune gennem de seneste to år har samlet i en klimauge, der skal gøre klimaindsatsen konkret og tilgængelig for borgerne.
”I vores klimaplan, der blev godkendt i 2023, står der, at vi skal nudge borgerne til en grønnere hverdag. Vi gik hurtigt i gang med at tænke over, hvordan vi kunne skabe grøn borgerinvolvering. Her havde vi set gode eksempler på borgerinvolvering i andre kommuner, blandt andet Lejre og Frederiksberg. Derfor tænkte vi, at vi kunne lave en indsats i mindre format hos os,” fortæller Liv Andersson Kihl, der er klimakoordinator i Hørsholm Kommune.
Biblioteket blev en nøglespiller
Klimaugerne er udviklet i tæt samarbejde med biblioteket, der er verdensmålscertificeret og ifølge Liv Andersson Kihl har en særlig grøn ånd. Biblioteket og det kulturhus, det er placeret i, blev samtidig det geografiske omdrejningspunkt for mange af aktiviteterne, hvilket gjorde planlægning og afvikling lettere.
Biblioteket har samtidig direkte adgang til skolerne og stor erfaring med aktiviteter for børn og unge. Hørsholm Kommune har dermed kunnet trække på relationer og kompetencer, der allerede fandtes, frem for at bygge nye op omkring klimaugen.
Skoler og dagtilbud giver stor rækkevidde
Børn og unge er en prioriteret målgruppe for klimaugen, blandt andet på baggrund af et politisk ønske om at have fokus på de kommende generationer. Det har givet en klar retning for indsatsen.
Derfor byder klimaugen mandag til fredag på tilbud til dagtilbud og skoler i dagtimerne, mens der er aktiviteter for familier i weekenden. Og samarbejdet med skoler og dagtilbud bærer ifølge Liv Andersson Kihl frugt.
Næsten 1.000 deltagere – og klimaugen vokser
Til den anden klimauge i april 2026 voksede både programmet og deltagerantallet. Næsten 1.000 børn og voksne deltog i løbet af ugen.
Kommunen brugte igen 60.000 kroner, mens biblioteket bidrog med 20.000 kroner. Med et samlet budget på 80.000 kroner svarer det til omkring 80 kroner per deltager.
”Det er helt tydeligt for os, at det er muligt at opskalere, selvom vi har de samme ressourcer. Erfaringerne gør nemlig, at vi kan gøre ting endnu klogere næste gang,” fortæller Liv Andersson Kihl.
Fra mange deltagere til klimaeffekt
Hørsholm Kommune kan let måle deltagerantallet. Sværere er det at måle, hvordan aktiviteterne efterfølgende påvirker borgernes adfærd og CO₂-udledning.
Derfor bruger kommunen blandt andet sine klimaberegninger som afsæt for at prioritere emner, hvor borgernes handlinger kan gøre en forskel. Samtidig skal aktiviteterne tage fat i emner, der giver mening og vækker interesse lokalt.
Efter to klimauger er ambitionen ikke at bruge flere penge, men at bruge erfaringerne til at nå endnu længere. Hørsholm Kommune har nu både et format, samarbejdspartnere og adgang til målgrupper, som kommunen kan bygge videre på næste gang.
Få et værktøj til planlægning af klimahandledage og klimauger
Klimahjulet hjælper kommuner med at planlægge og kvalificere lokale klimahandledage og klimauger. Værktøjet guider jer gennem syv centrale overvejelser – fra formål, målgrupper og kommunens rolle til budget, samarbejdspartnere, aktiviteter, kommunikation og evaluering. Med konkrete spørgsmål under hvert tema giver Klimahjulet et fælles udgangspunkt for at udvikle en sammenhængende indsats, der engagerer lokalsamfundet.
Gate 21 & Klimaalliancen
Gate 21 er operatør for Klimaalliancen i Hovedstadsregionen og Sjællands Klimaalliance og understøtter kommunernes samarbejde om klimahandling. Gennem netværk, vidensdeling og fælles udviklingsindsatser hjælper Gate 21 kommunerne med at omsætte deres klimaplaner til konkrete løsninger og dele erfaringer på tværs.
Forbrugsbaserede udledninger kræver visioner og samarbejde
Når landets kommuner de kommende år skal revidere deres klimaplaner, skal de i højere grad end tidligere forholde sig til de forbrugsbaserede udledninger. Det gør klimaindsatsen ti...
Nyt værktøj giver Frederiksberg Kommune løbende overblik over klimaindsatsen
Frederiksberg Kommune har udviklet et værktøj, der gør det muligt løbende at følge vejen mod klimaneutralitet i 2030. Værktøjet digitaliserer kommunens klimaplan og samler data om ...
Fra køkkenbord til klimahandling: Energirådgivning, der virker
I Lyngby-Taarbæk Kommune har man i mere end 10 år hjulpet boligejere i gang med tilskud til personlig energirådgivning – med dokumenteret effekt.