Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej

Handlingspartnerskab for genbrug i byggeriet

By fie.niebuhr@gate21.dk on 1. januar 2023
/Cirkulær Omstilling/Handlingspartnerskab for genbrug i byggeriet

Handlingspartnerskab for genbrug i byggeriet

Offentlige og private partnere samarbejder om at øge efterspørgslen på genbrug i byggeriet.

  • Om handlingserklæringerne
  • Forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer
  • Direkte genbrug af beton

Om handlingserklæringerne

24 offentlige, private og almene bygherrer, 20 virksomheder og 4 vidensinstitutioner er gået sammen i et handlingspartnerskab, der skal sikre mere genbrug i byggeriet og reducere forbruget af nye materialer.

Ved at skabe en fælles indsats mellem offentlige og private bygherrer samt virksomheder arbejder vi for, at markedet for genbrug ikke blot etableres, men også vokser og udvikler sig. Det gør vi konkret gennem underskrevne handlingserklæringer, som partnerskabet i samarbejde har formuleret.

 

Fra handlingserklæringerne til konkret handling

Med erklæringerne vil partnerne fremme genbrug af beton og udvikle nye forretningsmodeller for køb og salg af genbrugsmaterialer. For at lykkes kræver det at viden bliver delt på tværs af værdikæden, at bygherre får nye kompetencer, en stærk politisk forankring og en stor fælles efterspørgsel.

Som en del af handlingspartnerskabet får deltagerne adgang til:

  • Studieture: Partnerne får indsigt i, hvordan genbrug kan integreres i transformations-, renoverings- og byggeprojekter
  • Bygherremøder og kompetenceopbygning: Bygherrer kan erfaringsudveksle og samarbejde om innovative løsninger. Ekspertoplæg vil understøtte partnerne med ny viden og opbygning af kompetencer.
  • Mobilisering af flere partnere: Partnerskabet vil øge efterspørgslen af genbrug ved at inddrage flere aktører.

Muligheden for at fortsætte handlingspartnerskabets aktiviteter i 2025 er sikret gennem finansiering fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Bliv en del af partnerskabet

Som partner bliver du en del af et progressivt fællesskab, hvor du får adgang til værdifulde samarbejdsmuligheder, ny viden og konkrete redskaber til at arbejde med genbrug i byggeriet.

For at blive en del af partnerskabet skal din organisation arbejde aktivt for at forankre handlingserklæringerne i praksis. Selvom disse ikke er juridisk bindende, kræver der en klar ambition og vilje til at bidrage til en mere cirkulær byggebranche.

To handlingserklæringer om cirkulært byggeri

En handlingserklæring er et fælles tilsagn fra bygherrer og virksomheder om at tage konkrete skridt for at skabe forandring. Formålet er at påvirke markedet og fremme bæredygtige løsninger. Partnerne bakker op om to handlingserklæringer.

Efterspørgsel af forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer
Bygherrer forpligter sig til at:

  • Øge brugen af genbrugsmaterialer i byggerier.
  • Prioritere renovering frem for nedrivning og sikre selektiv nedrivning.
  • Fremme design for adskillelse, så materialer lettere kan genbruges.
  • Evaluere og integrere efterspørgslen i fremtidige planer.

Efterspørgsel af direkte genbrug af beton
Bygherrer forpligter sig til at:

  • Gennemføre projekter med direkte genbrug af beton.
  • Vurdere eksisterende betonkonstruktioners mulighed for genbrug før nedrivning.
  • Dokumentere og sikre kvaliteten af genbrugsbeton i nye byggerier.
  • Integrere genbrug af beton i fremtidige handleplaner.
Kontakt

Projektleder

Josephine Hasling Mikkelsen
josephine.mikkelsen@gate21.dk

Varighed

Januar 2023 – løbende indsats

Støttet af

 

Forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer

Fælles handlingserklæring om efterspørgsel af forretningsmodeller for flow af
genbrugsmaterialer til byggeri

Bygherrerne bag handlingserklæringen vil efterspørge forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer.

Konkret vil vi:

  • Planlægge eller gennemføre krav om, at der skal bygges med genbrugsmaterialer i et til tre byggerier eller større renoveringsprojekter i det første år og øge antallet de følgende år, så det bliver ny praksis, som kan skaleres fra pilot til porteføljen. I disse projekter vil vi afsætte mere tid og økonomi til sourcing samt følge op på, at det sker i praksis gennem byggeprocessen.
  • Prioritere renovering over nedrivning. Ved nedrivningsprojekter vil vi screene for genbrugspotentialer. Der hvor potentialet findes, vil vi stille krav i udbud om selektiv nedrivning og genbrug af materialer. Vi vil afsætte mere tid og økonomi til ressourcekortlægning, nedtagning og afsætning af genbrugelige materialer samt til kontrol af, at det sker.
  • Indtænke design for adskillelse og dokumentation herfor, så materialerne nemmere kan genbruges i fremtiden.
  • Evaluere vores fremskridt og virkningen af initiativerne og få efterspørgslen på genbrugsmaterialer ind i handleplaner og procedurer.

Virksomhederne som støtter handlingserklæringen vil arbejde aktivt for at være drivkræfter for udviklingen.

Hvorfor øget efterspørgsel af forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer til byggeriet?

I dag står bygninger for 40 procent af materialeforbruget og 40 procent af energiforbruget i EU. Det indlejrede energiforbrug i bygninger er ofte større end energiforbruget forbundet med driften. Samtidig udgør affald fra byggeri og anlæg en tredjedel af de samlede affaldsmængder. Genbrugte materialer i byggeriet kan reducere energiforbruget, affaldsmængderne og behovet for jomfruelige råstoffer i byggeriet.

Vi mangler dog professionelle markedspladser, hvor man kan afsætte, opbevare, bestille og handle med genbrugsmaterialer. Hvis man vil bygge med genbrugsmaterialer i dag, kan det tage lang tid at finde de rigtige materialer og sikre sig den rigtige volumen og kvalitet. Samtidig er der udfordringer med opbevaring og transport af genbrugsmaterialer efter selektive nedrivninger. Vi mangler et marked for flow af genbrugsmaterialer, så det bliver nemt at bygge med dem.

Der skyder nye forretningsmodeller og samarbejder op om markedspladser og opbevaringsplads, men vi skal have accelereret skaleringen af disse løsninger, og det kræver en øget efterspørgsel. Samtidig skal vi skabe mulighed for genbrug ved byggeri og nedrivning.

Med denne handlingserklæring vil vi som bygherrer bruge vores samlede efterspørgsel og gå sammen om et signal, der kan styrke markedets incitament til at udvikle løsninger og forretningsmodeller for flow af genbrugsmaterialer, og modne dem hurtigere end tilfældet er i dag. For at sikre at vores fællessignaler er realistiske samt stimulerende er de udviklet i samarbejde mellem bygherrer og markedsaktører.

Hent den fælles handlingserklæring her

Argumentkatalog

Overbevis din ledelse eller måske dine politikere om, at I skal tilslutte jer ambitionerne.

Hent argumenter

Direkte genbrug af beton

Fælles handlingserklæring om efterspørgsel af direkte genbrug af beton i byggeriet

Bygherrerne bag handlingserklæringen vil efterspørge direkte genbrug af beton.

Konkret vil vi:

  • Planlægge eller gennemføre efterspørgsel på direkte genbrug af beton i minimum et til tre byggerier eller større renoveringsprojekter det første år og øge antallet de følgende år, så det bliver ny praksis, som kan skaleres fra pilot til porteføljen.
  • Vurdere betonkonstruktionernes egnethed til renovering/omdannelse og hvor muligt prioritere dette over nedrivning. Hvis en bygning skal nedrives, vil vi inddrage entreprenører i vurderingen af genbrugspotentialer for betonen. Når vi stiller krav om genbrug af beton ved nedrivninger, vil vi afsætte tid og økonomi til gennemførsel og dokumentation af genbrugsbetonens kvalitet samt følge op på at det sker i praksis.
  • Indtænke design for adskillelse og dokumentation herfor, ved anvendelse af beton i nye byggerier, så det nemmere kan genbruges i fremtiden.
  • Evaluere vores fremskridt og virkningen af initiativerne og få efterspørgslen på genbrugt beton ind i handleplaner og procedurer.

Virksomhederne som støtter handlingserklæringen vil arbejde aktivt for udviklingen af skalerbare løsninger.

Hvorfor direkte genbrug af beton?

Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Produktionen af cement til beton står for 7 procent af den samlede CO2-udledning globalt – svarende til over halvdelen af udledningen fra byggematerialer. Ved direkte genbrug af betonelementer, søjler, bjælker, belægningssten og fliser kan der spares cirka 96 procent af CO2-udledningen sammenlignet med konventionelle betonmaterialer. Til sammenligning har beton med 20 procent genanvendt tilslag kun en CO2-besparelse på cirka 0,3 procent.

Genbrug af beton mindsker samtidig forbruget af jomfruelige råstoffer som sten og sand, som er en knap ressource, vi kan løbe tør for indenfor de næste årtier. I dag bliver det meste beton nyttiggjort men til en lav værdi – som stabiliserende bærelag under veje og pladser. Dette er downcycling af et materiale, som har en potentielt længere levetid.

Hvorfor en fælles handlingserklæring?

For at give et markant skub til reduktionen af byggeriets klima- og ressourcebelastning vil vi beholde og genbruge beton, både på bygnings- og materialeniveau. Det kan vi gøre ved at bevare eksisterende betonkonstruktioner samt genbruge betonelementer og betonmaterialer som fx søjler, bjælker, belægningssten og fliser. Belægningssten og fliser står fx for den tredjestørste udledning af CO2-relateret til beton med 260.000 ton CO2 pr. år, og indebærer ikke den samme risiko ved genbrug som bærende elementer.

Markedet for at levere direkte genbrug af beton er i et tidligt stadie. Med denne handlingserklæring vil vi som bygherrer bruge vores samlede efterspørgsel til at sende et fælles signal, der kan styrke markedets incitament til at udvikle løsningerne. For at sikre at vores fælles signaler er realistiske samt stimulerende er de udviklet i samarbejde mellem bygherrer og markedsaktører.

Hent den fælles handlingserklæring

Argumentkatalog

Overbevis din ledelse eller måske dine politikere om, at I skal tilslutte jer ambitionerne.

Hent argumenter

Partnere

Initiativtagerne er

Share
ForrigeGreenInsight
NæsteTEF – Test- og Eksperimenterings-Facilitet
  • Gate21 Logo
    • Om Gate 21
    • Nyheder
    • Presse
    • Kontakt
    • Job
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    • Whistleblowerordning
  • Tilmeld dig Gate 21’s nyhedsbrev

    Bliv inspireret til konkret klimahandling inden for energi, mobilitet, cirkulær omstilling, bygninger, data, arealer, trafikstøj og klimaplaner.

    Tilmeld dig her

  • Gate 21 – Liljens Kvarter 2 – DK-2620 Albertslund
  • CVR: 32 11 28 46
  • Telefon: 3111 4040
  • gate21@gate21.dk
© 2025 Gate 21
  • Sådan arbejder vi
    • Metoder
    • Fokusområder
  • Partnerskabet
    • Partnerskabet i Gate 21
    • Partnere og medlemmer
    • Bestyrelse
  • Projekter
    • Energi
    • Mobilitet
    • Cirkulær omstilling
    • Bygninger
    • Data
    • Klimaplaner
    • Arealer
    • Trafikstøj
  • Viden og Værktøjer
  • Nyheder
  • Arrangementer
  • Kontakt
    • Medarbejdere
    • Job
    • Presse
    • Kontakt og find vej