Partnere: Greve Kommune, Vallensbæk Kommune, Køge Kommune, Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune, Malmö stad, Strandparken I/S, RUC, NSR, Teknologisk Institut, Ringsted Biogas i Ringsted, Danmark, og Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige.
Græs er velegnet til biogasproduktion, da det er let at omsætte og bidrager til en stabil biogasproces med et relativt højt gaspotentiale. Sammenlignet med andre biomasser har græs dog en lavere gødningsværdi i det afgassede restprodukt, og græs fungerer derfor bedst som et supplement i biogasproduktionen.
Friskt og finsnittet græs er lettest for anlæggene at håndtere og har den højeste værdi i biogasproduktionen.
Gennem projektet har partnerne undersøgt mulighederne for anvendelse af forskellige biomasser til biogas, herunder forskellige typer græs, og hvordan græs fra kommunale arealer kan indgå i produktionen.
Det har vi undersøgt
For at undersøge, hvordan græs bedst kan udnyttes i produktionen af biogas, har partnerne gennemført kortlægninger, analyseret gaspotentiale og undersøgt muligheder og barrierer ved slåning, indsamling, logistik og håndtering. Generelt gælder det, at kommunerne har meget forskellige praksisser for håndteringen af de forskellige typer græsbiomasse, og fremgangsmåden varierer betydeligt, blandt andet fordi arealerne er forskellige i både størrelse, terræn og tilgængelighed.
For vejkanter og rabatgræs gælder det, at der arealmæssigt er tale om mange kilometer, men at mængderne typisk er små. Samtidig er biomassen ofte mere forurenet, og på strækningerne skal der før slåning indsamles for eksempel cigaretskodder, plast- og papiraffald.
Kommunerne Greve, Vallensbæk, Køge, Rudersdal, Halsnæs, Hørsholm og Malmö stad samt Strandparken I/S har i projektet høstet græs både forår og efterår, og sendt forskellige mængder af græsmaterialer til test og vurdering på RUC, NSR, Teknologisk samt to forskellige biogasanlæg: Ringsted Biogas i Ringsted, Danmark, og Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige.
Resultaterne viser, at græsafklip har et klart potentiale som ressource i biogasproduktionen.
Samtidig viser resultaterne, at græs ikke er et prioriteret input for biogasanlæggene, hvis der er adgang til andre biomasser, og at klare aftaler om kvalitet, logistik og økonomi er afgørende for, at løsningen kan skaleres.
Det har partnerne undersøgt og gjort sig følgende centrale erfaringer:
Affald i vejkanter skal fjernes, før græsset slås. Det betyder, at området skal gennemgås, inden maskinerne ruller ud.
Græsopsamlingen bør ske i direkte forlængelse af slåningen og hurtigt bringes til biogasanlægget, da friskt og fintsnittet græs er lettest at håndtere på anlægget. Det skal sikres gennem aftaler og kontrakter.
Indsamles græsset i baller, skal der indgås særlig aftale om det, da det kræver forbehandling på biogasanlægget. Til gengæld kan ballerne opmagasineres og de er lettere at transportere.
Græs fra et sporbart areal, har den højeste værdi, da biogassen efterfølgende kan certificeres.
Gamle wrapballer med langt græs, som har stået ude længe, har begrænset eller ingen værdi.
Græs skal leveres i det tempo anlægget kan føde det ind, hvis det ikke kan oplagres på anlægget eller hos kommunen.
Biogasanlæg skal have udstyr og faciliteter til at modtage og eventuelt forbehandle materialet. Flere anlæg investerer i forbehandlingsudstyr for at kunne aftage flere typer biomasse, hvilket kan øge mulighederne for at håndtere græs fremadrettet. Manuel håndtering af baller er omkostningstung og wrapballer er aktuelt mindre attraktive for anlæggene, medmindre der investeres i dedikeret udstyr.
Som udgangspunkt betaler kommunen for slåning og indsamling. Transport kan aftales men hvis der kræves forbehandling på anlægget, betaler kommunen oftest for transporten.
Projektets undersøgelser viser, at udfordringen er at finde en balance i aftaleforholdet, som kommer både kommune og aftageranlæg til gode, og sikrer, at biomassen udnyttes til biogas uden at skabe meromkostninger eller procesmæssige udfordringer for biogasanlægget.
Malmö stad sender græs til biogas
Faktaboks: Malmö stad sender græs til biogas
I august 2024 sendte Malmö stad et testlæs på omtrent 13 tons græsafklip til Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv i Sverige, som ligger cirka 70 km fra Malmö.
Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige, som ligger cirka 70 km fra Malmö. Modtageranlægget havde tilladelse til at tage imod affald, som var betingelsen for modtagelse, da græsafklip i dag i Malmö stad klassificeres som affald.
Metoden
Græsset blev hakket til en strålængde på maksimalt 10 cm. I biogasanlægget blev græsset først læsset af og herefter ført ind i en modtagertank, hvor det blev tippet ned og blandet med det øvrige substrat, der skulle udrådnes. Alt andet biogassubstrat på anlægget er pumpbart.
Herefter blev substratet ført videre til en blandingstank og efterfølgende hygiejniseret via en varmeveksler ved 70 °C, inden det blev ledt ind i reaktoren, hvor udrådningsprocessen foregik i cirka 25 dage.
Erfaringerne fra forsøget:
Der er en risiko for, at græsset begynder at rådne, før det når et biogasanlæg, og så går en del af gassen tabt. Det bedste for biogasanlægget og for klimanytten ville være at få græsset ind så hurtigt som muligt efter høst for at få mest muligt gas ud.
Forsøget viser, at græsset i den form, det blev leveret, kan give anledning til drifts- og produktionsmæssige udfordringer på biogasanlægget. Græsset var tørt, og det blæste kraftigt på leveringsdagen, hvilket vanskeliggjorde håndteringen. Derudover lagde græsset sig som et tæppe i modtagertanken. Der er potentiale i at aftage større mængder græs, men græsset bør helst være pumpbart eller findelt i mindre bestanddele for at kunne indføres mere hensigtsmæssigt i anlægget.
Vådrådning som metode bør sammenlignes med andre teknologier, herunder tørrerådning, som muligvis er bedre egnet til biogasproduktion fra slået græs. Forsøget indikerer desuden, at græs kan kræve en længere opholdstid end de 25 dage, der blev anvendt i dette forsøg.
For Malmö stad er græs til biogas fortsat en prioriteret indsats, men der mangler fortsat at blive identificeret et modtageranlæg, som både har det nødvendige materiel til håndtering af græs på anlægget og er placeret tættere på Malmö, så transportafstand og den tilhørende CO₂-udledning kan reduceres.
Med de mange nye biogasanlæg, som allerede er godkendt til opførelse i Region Skåne, vurderer Malmö stad, at der er gode muligheder for på sigt at indgå aftaler om afsætning af græs inden for en geografisk afstand, der kan retfærdiggøre den CO₂-udledning, som er forbundet med transporten.
Analyser peger på, at behandling af græs til biogas kan give en bedre klimaprofil end kompostering. Samtidig fremhæves det, at den samlede klimaeffekt i høj grad afhænger af transportafstanden til biogasanlægget samt af den valgte behandlingsmetode.
Løst læs eller wrap-baller? – Erfaringer med transport og håndtering
Hørsholm Kommune har i projektet testet to forskellige måder at transportere græs på: som løst klippet græs og som wrap-baller fra den efterfølgende høst. Begge læs blev sendt til Ringsted Biogas med henblik på at sammenligne metoderne.
Forsøget viste, at en lastbil med løst græs kunne fragte cirka syv tons, mens samme størrelse lastbil med baller – med net i stedet for plastikindpakning – kunne fragte cirka 15 tons. Det gør en markant forskel i forhold til både økonomi og CO2-udledningen ved transporten.
Udgiften til at pakke græsset i baller er ikke væsentligt højere end ved løst græs. Til gengæld er det en udfordring for biogasanlægget, fordi det kræver mandskab og materiel at håndtere ballerne på anlægget. I forsøget blev ballerne håndteret manuelt ved at en person stod og sprættede dem op, hvilket er vurderet som for dyrt. Hvis biogasanlæggene skal kunne modtage baller i stor skala, kræver det en maskinel løsning til håndtering af ballerne.
Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune har begge benyttet ’Biomassevurderingsværktøjet’ til at estimere CO2-reduktionen ved at sende baller til Ringsted Biogas. Mængden opgøres i kilo med vejesedler af transportøren.
Høsttidspunkt som gavner biodiversitet og gaspotentialet
For at sikre biodiversiteten kan der anvendes maskiner, der skåner insekter, eller som river frø af græsset, før det klippes, så disse forbliver i engens overflade. Samtidig har tidspunktet for slåningen stor betydning. Slutningen af september er bedst for naturen, fordi insekternes ynglesæson er afsluttet, mens starten af august er optimal for modtageranlægget, fordi græsset er grønnest og har mest gaspotentiale.
Når kommunerne høster græs, bør tidspunkt og metode derfor overvejes og aftales med entreprenøren. Indsatsen peger på, at slåning og opsamling af græs, frem for at lade det ligge, kan have en positiv effekt på biodiversiteten, idet græsset fjernes fra arealerne og dermed ikke kvæler insekter og andet liv i vegetationen. Valg af høsttidspunkt og metode har således betydning både for biodiversitet og for udnyttelsen af græsset til biogas.
Økonomi
På sigt kan der være en økonomisk gevinst for kommunerne ved at sende græs til biogas. Biogasanlæg kan modtage både langt og kort græs, frisk eller tørt, løst eller i baller, men værdien varierer, og det påvirker en eventuel afregningspris. En mulig fordel er, at biogasanlægget selv kan stå for afhentning af græsset. Det kan reducere kommunens udgifter til både transport og bortskaffelse.
Transportafstanden har betydning for både økonomi og klimaeffekt. For eksempel har Ringsted Biogas angivet, at de vurderer en transportafstand på op til cirka 50 km som realistisk i forhold til afhentning af græs fra kommunale arealer.
Malmö stad har lavet beregninger af omkostninger ved at levere forskellige mængder græs til biogas. Vedligeholdelsesomkostningerne ved at sende en del af det afklippede græs til biogas i stedet for til kompostering er de samme som nuværende. Det betyder at løsningen er omkostningsneutral. Malmö stad konkluderer dog, at de præcise omkostninger fortsat er uklare og vil derfor i dialog med biogasanlæg finde ud af, hvad de reelle omkostninger vil blive, og om det måske endda også er muligt at få betaling for det afklippede græs, der leveres.
Oprindelsesgaranti og certificeringer
For biogasanlæggene er det værdifuldt, at det græs, som de modtager, påhæftes en oprindelsesgaranti, så biogassen efterfølgende kan certificeres. Det gør anlægget i stand til at sælge gassen videre til en højere pris, end hvis biomassen er uspecificeret. Dette gøres gennem et standardiseret oprindelsesdokument. For at kunne udfylde dette, skal der angives arealer. Sporbarheden kan leveres af kommunen eller efter aftale med den entreprenør der udfører arbejdet for kommunen.
Indsatsen understreger samtidig, at biogasanlæggene ser det som kommunernes ansvar at sikre, at biomassen er fri for uønsket affald og overholder affald-til-jord-bekendtgørelsen, herunder at der ikke sker fortynding af forurenet biomasse.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Greve Kommune, Vallensbæk Kommune, Køge Kommune, Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune, Malmö stad, Strandparken I/S, RUC, NSR, Teknologisk Institut, Ringsted Biogas i Ringsted, Danmark, og Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige.
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “From Grass to Biogas: Benefits and Challenges of a Circular Business Model” udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet
Notat: “Græs til Biogas” udarbejdet af Greve, Vallensbæk, Køge, Rudersdal og Hørsholm Kommune, Malmö stad, Strandparken I/S, RUC, NSR, Teknologisk Institut, Ringsted Biogas, Söderåsens Bioenergi AB og Gate 21
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...
Tema: Græs til biogas
Græs til biogas
Partnere: Greve Kommune, Vallensbæk Kommune, Køge Kommune, Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune, Malmö stad, Strandparken I/S, RUC, NSR, Teknologisk Institut, Ringsted Biogas i Ringsted, Danmark, og Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige.
Om indsatsen
Græs er velegnet til biogasproduktion, da det er let at omsætte og bidrager til en stabil biogasproces med et relativt højt gaspotentiale. Sammenlignet med andre biomasser har græs dog en lavere gødningsværdi i det afgassede restprodukt, og græs fungerer derfor bedst som et supplement i biogasproduktionen.
Friskt og finsnittet græs er lettest for anlæggene at håndtere og har den højeste værdi i biogasproduktionen.
Gennem projektet har partnerne undersøgt mulighederne for anvendelse af forskellige biomasser til biogas, herunder forskellige typer græs, og hvordan græs fra kommunale arealer kan indgå i produktionen.
Det har vi undersøgt
For at undersøge, hvordan græs bedst kan udnyttes i produktionen af biogas, har partnerne gennemført kortlægninger, analyseret gaspotentiale og undersøgt muligheder og barrierer ved slåning, indsamling, logistik og håndtering. Generelt gælder det, at kommunerne har meget forskellige praksisser for håndteringen af de forskellige typer græsbiomasse, og fremgangsmåden varierer betydeligt, blandt andet fordi arealerne er forskellige i både størrelse, terræn og tilgængelighed.
For vejkanter og rabatgræs gælder det, at der arealmæssigt er tale om mange kilometer, men at mængderne typisk er små. Samtidig er biomassen ofte mere forurenet, og på strækningerne skal der før slåning indsamles for eksempel cigaretskodder, plast- og papiraffald.
Kommunerne Greve, Vallensbæk, Køge, Rudersdal, Halsnæs, Hørsholm og Malmö stad samt Strandparken I/S har i projektet høstet græs både forår og efterår, og sendt forskellige mængder af græsmaterialer til test og vurdering på RUC, NSR, Teknologisk samt to forskellige biogasanlæg: Ringsted Biogas i Ringsted, Danmark, og Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige.
Resultaterne viser, at græsafklip har et klart potentiale som ressource i biogasproduktionen.
Samtidig viser resultaterne, at græs ikke er et prioriteret input for biogasanlæggene, hvis der er adgang til andre biomasser, og at klare aftaler om kvalitet, logistik og økonomi er afgørende for, at løsningen kan skaleres.
Det har partnerne undersøgt og gjort sig følgende centrale erfaringer:
Projektets undersøgelser viser, at udfordringen er at finde en balance i aftaleforholdet, som kommer både kommune og aftageranlæg til gode, og sikrer, at biomassen udnyttes til biogas uden at skabe meromkostninger eller procesmæssige udfordringer for biogasanlægget.
Malmö stad sender græs til biogas
Faktaboks: Malmö stad sender græs til biogas
I august 2024 sendte Malmö stad et testlæs på omtrent 13 tons græsafklip til Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv i Sverige, som ligger cirka 70 km fra Malmö.
Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige, som ligger cirka 70 km fra Malmö. Modtageranlægget havde tilladelse til at tage imod affald, som var betingelsen for modtagelse, da græsafklip i dag i Malmö stad klassificeres som affald.
Metoden
Græsset blev hakket til en strålængde på maksimalt 10 cm. I biogasanlægget blev græsset først læsset af og herefter ført ind i en modtagertank, hvor det blev tippet ned og blandet med det øvrige substrat, der skulle udrådnes. Alt andet biogassubstrat på anlægget er pumpbart.
Herefter blev substratet ført videre til en blandingstank og efterfølgende hygiejniseret via en varmeveksler ved 70 °C, inden det blev ledt ind i reaktoren, hvor udrådningsprocessen foregik i cirka 25 dage.
Erfaringerne fra forsøget:
For Malmö stad er græs til biogas fortsat en prioriteret indsats, men der mangler fortsat at blive identificeret et modtageranlæg, som både har det nødvendige materiel til håndtering af græs på anlægget og er placeret tættere på Malmö, så transportafstand og den tilhørende CO₂-udledning kan reduceres.
Med de mange nye biogasanlæg, som allerede er godkendt til opførelse i Region Skåne, vurderer Malmö stad, at der er gode muligheder for på sigt at indgå aftaler om afsætning af græs inden for en geografisk afstand, der kan retfærdiggøre den CO₂-udledning, som er forbundet med transporten.
Analyser peger på, at behandling af græs til biogas kan give en bedre klimaprofil end kompostering. Samtidig fremhæves det, at den samlede klimaeffekt i høj grad afhænger af transportafstanden til biogasanlægget samt af den valgte behandlingsmetode.
Løst læs eller wrap-baller? – Erfaringer med transport og håndtering
Hørsholm Kommune har i projektet testet to forskellige måder at transportere græs på: som løst klippet græs og som wrap-baller fra den efterfølgende høst. Begge læs blev sendt til Ringsted Biogas med henblik på at sammenligne metoderne.
Forsøget viste, at en lastbil med løst græs kunne fragte cirka syv tons, mens samme størrelse lastbil med baller – med net i stedet for plastikindpakning – kunne fragte cirka 15 tons. Det gør en markant forskel i forhold til både økonomi og CO2-udledningen ved transporten.
Udgiften til at pakke græsset i baller er ikke væsentligt højere end ved løst græs. Til gengæld er det en udfordring for biogasanlægget, fordi det kræver mandskab og materiel at håndtere ballerne på anlægget. I forsøget blev ballerne håndteret manuelt ved at en person stod og sprættede dem op, hvilket er vurderet som for dyrt. Hvis biogasanlæggene skal kunne modtage baller i stor skala, kræver det en maskinel løsning til håndtering af ballerne.
Hørsholm Kommune og Rudersdal Kommune har begge benyttet ’Biomassevurderingsværktøjet’ til at estimere CO2-reduktionen ved at sende baller til Ringsted Biogas. Mængden opgøres i kilo med vejesedler af transportøren.
Høsttidspunkt som gavner biodiversitet og gaspotentialet
For at sikre biodiversiteten kan der anvendes maskiner, der skåner insekter, eller som river frø af græsset, før det klippes, så disse forbliver i engens overflade. Samtidig har tidspunktet for slåningen stor betydning. Slutningen af september er bedst for naturen, fordi insekternes ynglesæson er afsluttet, mens starten af august er optimal for modtageranlægget, fordi græsset er grønnest og har mest gaspotentiale.
Når kommunerne høster græs, bør tidspunkt og metode derfor overvejes og aftales med entreprenøren. Indsatsen peger på, at slåning og opsamling af græs, frem for at lade det ligge, kan have en positiv effekt på biodiversiteten, idet græsset fjernes fra arealerne og dermed ikke kvæler insekter og andet liv i vegetationen. Valg af høsttidspunkt og metode har således betydning både for biodiversitet og for udnyttelsen af græsset til biogas.
Økonomi
På sigt kan der være en økonomisk gevinst for kommunerne ved at sende græs til biogas. Biogasanlæg kan modtage både langt og kort græs, frisk eller tørt, løst eller i baller, men værdien varierer, og det påvirker en eventuel afregningspris. En mulig fordel er, at biogasanlægget selv kan stå for afhentning af græsset. Det kan reducere kommunens udgifter til både transport og bortskaffelse.
Transportafstanden har betydning for både økonomi og klimaeffekt. For eksempel har Ringsted Biogas angivet, at de vurderer en transportafstand på op til cirka 50 km som realistisk i forhold til afhentning af græs fra kommunale arealer.
Malmö stad har lavet beregninger af omkostninger ved at levere forskellige mængder græs til biogas. Vedligeholdelsesomkostningerne ved at sende en del af det afklippede græs til biogas i stedet for til kompostering er de samme som nuværende. Det betyder at løsningen er omkostningsneutral. Malmö stad konkluderer dog, at de præcise omkostninger fortsat er uklare og vil derfor i dialog med biogasanlæg finde ud af, hvad de reelle omkostninger vil blive, og om det måske endda også er muligt at få betaling for det afklippede græs, der leveres.
Oprindelsesgaranti og certificeringer
For biogasanlæggene er det værdifuldt, at det græs, som de modtager, påhæftes en oprindelsesgaranti, så biogassen efterfølgende kan certificeres. Det gør anlægget i stand til at sælge gassen videre til en højere pris, end hvis biomassen er uspecificeret. Dette gøres gennem et standardiseret oprindelsesdokument. For at kunne udfylde dette, skal der angives arealer. Sporbarheden kan leveres af kommunen eller efter aftale med den entreprenør der udfører arbejdet for kommunen.
Indsatsen understreger samtidig, at biogasanlæggene ser det som kommunernes ansvar at sikre, at biomassen er fri for uønsket affald og overholder affald-til-jord-bekendtgørelsen, herunder at der ikke sker fortynding af forurenet biomasse.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Greve Kommune, Vallensbæk Kommune, Køge Kommune, Rudersdal Kommune, Hørsholm Kommune, Malmö stad, Strandparken I/S, RUC, NSR, Teknologisk Institut, Ringsted Biogas i Ringsted, Danmark, og Söderåsens Bioenergi AB i Bjuv, Sverige.
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “From Grass to Biogas: Benefits and Challenges of a Circular Business Model” udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet
Notat: “Græs til Biogas” udarbejdet af Greve, Vallensbæk, Køge, Rudersdal og Hørsholm Kommune, Malmö stad, Strandparken I/S, RUC, NSR, Teknologisk Institut, Ringsted Biogas, Söderåsens Bioenergi AB og Gate 21
Rapport: “Kartläggning och klimakonsekvens av behandling av långt gräs i Malmö stad” udarbejdet af Malmø stad og Afry
Løsning: “Innovation i udbud af indsamlingsopgaver for kommunerne” udarbejdet af Rudersdal Kommune
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Byggematerialer af strandopskyl
I Power Bio er der gennemført flere undersøgelser, som belyser, hvordan opskyllet ålegræs kan indgå i nye værdikæder og anvendes i højværdiprodukter. To cases viser forskellige til...