Indsamling af strandopskyl

Partnere: Køge Kommune, DTU, Søuld, KIMO og Roskilde Universitet

Om indsatsen

Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store variationer mellem kommuner i forhold til tilgængelige mængder, arts­sammensætning, kvalitet og renhed samt de metoder, der anvendes til indsamling. Opbevaringsforhold spiller desuden en væsentlig rolle for de efterfølgende anvendelsesmuligheder. Erfaringerne peger på, at både timing, herunder reaktionstid, og afstand til kysten er afgørende for biomassekvaliteten. Disse parametre vurderes derfor relevante som faste beslutningskriterier i kommunale beredskabs- og indsamlingsmodeller.

Projektet har dokumenteret, at der ikke findes én entydig metode til indsamling. Manuel indsamling er skånsom og understøtter hensynet til biodiversitet, men er samtidig tidskrævende og forbundet med relativt høje omkostninger. Mekanisk opsamling kan derimod håndtere store mængder biomasse, men indebærer en risiko for opblanding af materialer, højt sandindhold og potentiel negativ påvirkning af kystnære økosystemer. Miljø- og biodiversitetsanalyser gennemført i projektet viser dog, at manuel og let mekaniseret indsamling af allerede løsrevet ålegræs ikke påvirker hverken ålegræssets udbredelse, Natura 2000-områders integritet eller miljømålsdybder, forudsat at indsamlingen ikke medfører bundpåvirkning.

I praksis har hybridløsninger, hvor manuel indsamling i sårbare områder kombineres med maskinel indsamling i udvalgte og mere robuste zoner, vist sig at give de bedste samlede resultater. Projektets testindsatser indikerer, at sådanne hybridmodeller kan reducere omkostningerne per ton biomasse markant, samtidig med at sandindholdet og behovet for efterfølgende rensning mindskes. Udviklingen af mere selektive og lette maskiner fremstår derfor som en væsentlig faktor for kommunernes fremtidige handlemuligheder.

Gennem projektet har virksomheden Søuld, som er en dansk producent af byggematerialer, blandt andet akustikpaneler, lavet af ålegræs, i samarbejde med øvrige projektpartnere undersøgt og afprøvet indsamling både i vand og på land. Arbejdet er sket i tæt samspil med kommuner, forsyningsaktører og private virksomheder. En samarbejdsmodel, hvor kommuner fungerer som gatekeepere og varsler private aktører om relevante biomassehændelser, har vist sig både effektiv og skalerbar og vurderes umiddelbart overførbar til andre kommuner og kyststrækninger.

Indsamling i vand

Indsamling i vand blev testet med henblik på at vurdere mulighederne for at opsamle og sortere ålegræs direkte i vandsøjlen. Ved Avedøreværket (Ørsted) bjærges der dagligt ålegræs svarende til en halv container fra havneområdet for at forebygge driftsforstyrrelser. Det opsamlede materiale består næsten udelukkende af rent ålegræs og har vist sig at have en høj og stabil kvalitet. Testene dokumenterer, at ålegræs fra havne- og infrastrukturanlæg kan udgøre en hidtil undervurderet, kontinuerlig og logistisk attraktiv biomasseressource med direkte potentiale for anvendelse i højværdiprodukter.

Længere nede i Køge Bugt er strandene derimod præget af store mængder fedtemøg. Da fedtemøg først blandes med ålegræs tæt på kysten, har projektet vist, at det er mest effektivt at indsamle biomassen længere ude i vandet eller på strande, hvor renheden er højere. Indsamling af flydende eller nyligt opskyllet ålegræs har desuden vist sig at reducere både CO₂-tab og næringsstofudvaskning sammenlignet med ældre strandopskyl.

For at understøtte denne tilgang har Søuld arbejdet med droner til at identificere større forekomster af flydende ålegræs, så materialet kan opsamles, før det blandes med sand på stranden. Brugen af droner og visuel overvågning har vist sig at være et omkostningseffektivt beslutningsstøtteværktøj, der kan øge udbyttet af biomasse i høj kvalitet og samtidig reducere spild i værdikæden.

Indsamling på land

Indsamling på land blev afprøvet som et beredskab, hvor Køge Kommune hurtigt adviserer Møn Tang ved opskyl af frisk ålegræs. Reaktionstiden er her typisk under ét døgn, før materialet juridisk og praktisk betragtes som affald. Parterne vurderer i fællesskab kvaliteten og relevansen af det opskyllede materiale, både visuelt og ved hjælp af fugtmålinger. Herefter transporteres biomassen til Møn, hvor den skylles med regnvand og tørres naturligt ved hjælp af sol og vind.

Projektet har vist, at formaliserede beredskabsmodeller med klare roller, faste kontaktpunkter og definerede kvalitetskriterier er afgørende for at kunne udnytte de korte tidsvinduer, hvor rent ålegræs er tilgængeligt. Modellen vurderes direkte overførbar til andre kommuner. Test af opbevaring i kurve og i tynde lag peger samtidig på et potentiale for at bremse nedbrydning og reducere tidspres i logistikken, hvilket kan øge fleksibiliteten i den kommunale håndtering.

Resultater

Samlet set viser testindsatserne, at effektiv indsamling af strandopskyl – både i vand og på land – kan give adgang til biomasse af høj kvalitet. Selv ved veltilrettelagte indsamlingsmetoder er materialet dog sjældent direkte klar til videre anvendelse. Tang og ålegræs er ofte blandet med sand og fedtemøg, hvilket kan forringe kvaliteten og begrænse anvendelsesmulighederne. Kemiske analyser og juridiske afklaringer i projektet understreger, at krav til dokumentation, sortering og efterbehandling er afgørende for at kunne bringe biomassen fra affaldsstatus til ressource, særligt ved anvendelse i højværdiprodukter og bioenergi. Rensning fremstår derfor som et nødvendigt næste trin i værdikæden, hvis strandopskyl skal indgå i produkter, biogas eller andre højværdiformål.

Baggrundsnotater- og rapporter