Da strandopskyl ikke er en hensigtsmæssig biomasse til produktion af biogas, har partnere i Power Bio i stedet undersøgt muligheden for at producere kompost af biomassen. Sand er ikke et problem i kompost – måske giver det endda en bedre struktur af slutmaterialet. Samtidig vil en komposteringsproces med god beluftning sikre, at der kun produceres meget små mængder metan i modsætning til, hvad der kan produceres i en bunke strandopskyl, der ligger længe på stranden.
For at undersøge produktions- og anvendelsesmuligheder samt miljømæssige forhold ved nyttiggørelse af strandopskyl er flere partnere gået sammen om at undersøge potentialet for kompostering af strandopskyl.
Forsøg med kompostering af strandopskyl i mobilt anlæg
Greve Kommune, Strandparken I/S, Solserv og Teknologisk Institut har sammen med entreprenøren Dalgas gennemført et projekt med henblik på at undersøge mulighederne for lokal nyttiggørelse af strandopskyl gennem kompostering.
I forsøget blev strandopskyl indsamlet i Greve og behandlet på et mobilt, midlertidigt opsat komposteringsanlæg hos Strandparken I/S med det formål at vurdere både det komposterede materiales egenskaber og den tid, der kræves for at omdanne tang til kompost.
Strandopskyllet blev omdannet til et kommercielt jordforbedringsprodukt, som potentielt kan anvendes af kommunen selv eller overtages af en kommerciel aktør med henblik på videre forarbejdning og salg, herunder udbredelse på marker.
Teknologisk Institut gennemførte en parallel simulering af komposteringsprocessen, hvor man har målt udledning af diverse gasser, modenhed af komposten samt lugt under tre ugers kompostering. Ud fra testen har man samtidig givet en række anbefalinger til, hvordan en større produktion i fremtiden kan gennemføres, herunder hvad man bør undersøge yderligere. Produktionen kan enten gennemføres af kommunerne, som selv kan anvende komposten som jordforbedringsmiddel, eller af en kommerciel komposteringsvirksomhed.
Både komposteringen i Solservs komposteringsmaskine og i Teknologisk Instituts forsøgsopstilling har været godt gennemluftede. Resultatet har været en begrænset metanudvikling og kraftigt aftagende lugt i den første uge af komposteringen hos Teknologisk Institut. Slutproduktet blev en meget fin moden kompost med en god struktur.
Komposteringen i Solservs maskine reducerede volumen med 50 procent. Komposteringen i maskinen går meget hurtigt, og materialet tages allerede ud efter en uge. Skal en kommune selv kompostere bør det dog overvejes om Solservs maskine er for dyr en løsning. Maskinen er udviklet til kompostering af husholdningsaffald i forbindelse med hoteller, idrætsanlæg og lignende, hvor plads er begrænset og meget hurtig kompostering derfor er ønsket.
Greve Kommune fik analyseret både strandopskyllet før kompostering og den færdige kompost. Der var ikke problemer med at overholde grænseværdier for tungmetaller med mere og PFAS-målingerne lå alle under detektionsgrænsen.
Transportomkostninger
Konsulentvirksomheden Klimatstrategerna har for Solserv udarbejdet en rapport om logistikudgifterne ved transport af strandopskyl fra stranden til et kompostanlæg op til 30 km væk.
Ved transport i lastbil koster det 80 – 90 kroner per ton, ved transport i store læs (25 ton, hvilket kræver systematisk opsamling og måske mellemlagring) koster det 50 – 55 kroner per ton. Transportprisen ændres ikke meget ved samarbejde mellem flere kommuner, for eksempel de fem kommuner i Køge Bugt, og kortere transport vil heller ikke betyde meget, da opstart, læsning og aflæsning er det samme.
RUC har indhentet en pris for kompostering på 139 kroner per ton. Med den høje transportpris og en forventning om, at kommunerne selv finansierer indsamlingen, kan kompostering altså udføres for omtrent 230 kroner per ton, hvilket er væsentligt billigere end for eksempel deponering eller forbrænding. Udføres komposteringen af kommunen selv kan man selv bruge komposten som jordforbedringsmiddel.
En anden mulighed er, at en kommerciel aktør står for komposteringen og videresalg af slutproduktet mod at kommunen finansierer indsamling og måske transport. Det kunne indgå i et samlet udbud af hele opgaven, hvis kommunen bruger en entreprenør til indsamling og bortskaffelse.
Forsøg med anvendelse af strandopskyl i private køkkenhaver
Strandparken I/S har i samarbejde med Gate 21 testet lokal udlevering af strandopskyl (ålegræs) til privat brug i køkkenhaver med det formål at reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning forbundet med bortskaffelse. Testen blev organiseret som midlertidige afhentningssteder tæt på de strandarealer, hvor biomassen skyller op, hvilket gjorde ordningen logistisk enkel og praktisk gennemførlig.
Erfaringerne viser, at der er betydelig lokal efterspørgsel efter ålegræs til privat kompostering. I alt 10 tons ålegræs fordelt på fire afhentningssteder blev afhentet af borgere inden for én måned. Det peger på, at lokal nyttiggørelse af strandopskyl kan fungere som et supplement til kommunal håndtering, når adgang og information er let tilgængelig.
Indsatsen har samtidig tydeliggjort, at manglende og uklare retningslinjer udgør en væsentlig barriere for udbredelse. Der er usikkerhed om, hvilket ansvar der påhviler en aktør, som faciliterer privat afhentning, sammenlignet med borgeres egen indsamling direkte fra stranden. Dette har ført til udarbejdelse af en behovsskrivelse med henblik på juridisk afklaring af regler for indsamling, oplagring og anvendelse af strandopskyl.
Særligt ålegræssets varierende indhold af cadmium er identificeret som en central udfordring. Det vanskeliggør håndteringen og rejser spørgsmål om ansvar og anvendelighed, hvilket peger på et behov for yderligere undersøgelser af cadmiumindhold samt klarere rammer for privat anvendelse.
Forsøg med tangspredning i Malmö
I Malmö stad har kommunen undersøgt mulighederne for at anvende strandopskyl som jordforbedringsmiddel på de grønne arealer omkring Ribersborgsstranden. Baggrunden er de store mængder tang, der hvert år skyller i land, og som traditionelt er blevet håndteret som affald. Undersøgelsen har haft til formål at afklare, om tangen i stedet kan udnyttes lokalt som en ressource i den løbende drift og pleje af kystnære grønne områder.
Som led i projektet blev der gennemført et praktisk forsøg, hvor tangen blev spredt ud på udvalgte grønne arealer omkring stranden. Tanken var, at tangen – frem for at blive fjernet med transport og dertilhørende klimabelastning – kunne indgå i et lokalt naturkredsløb og samtidig bidrage positivt til jordens kvalitet og den biologiske mangfoldighed.
For at vurdere både effekter og eventuelle risici gennemførte Malmö stad i samarbejde med konsulentvirksomheden Calluna AB en omfattende analyse af jordkemi og vegetation. Der blev udtaget jordprøver fra arealer med og uden tangspredning, som blev analyseret for blandt andet makronæringsstoffer, tungmetaller, PFAS og PAH. Parallelt hermed blev der foretaget detaljerede registreringer af karplanter og biodiversitet ved hjælp af anerkendte økologiske analysemetoder.
Undersøgelserne viser, at tangspredning ikke har nogen negativ påvirkning på hverken jordkvalitet eller plantevækst. Samtlige målte værdier lå under miljømyndighedernes gældende grænseværdier. Resultaterne peger samtidig på, at den største betydning for biodiversiteten knytter sig til arealernes pleje og anvendelse. Arealer, hvor græsset fik lov til at vokse højere og mere uforstyrret, viste en markant større artsrigdom end de intensivt klippede plæner.
Samlet set fremstår tangspredning som en robust og miljømæssigt forsvarlig praksis, der kan indgå i den daglige drift af kystnære grønne områder. Løsningen bidrager til en mere lokal ressourceudnyttelse og reducerer behovet for transport og ekstern affaldshåndtering, hvilket understøtter både økonomiske hensyn og en mere klimabevidst forvaltning af kystlandskabet.
Forskning om cirkulære forretningsmodeller
DTU har i Power Bio udarbejdet en rapport, hvori de undersøger cirkulære forretningsmodeller for brugen af strandopskyl i kompost.
Deri foreslår de fire skalérbare forretningsmodeller, som både har øje for, hvordan man omdanner omkostninger ved affaldshåndtering til potentielle indtægter, og for hvordan kommunerne helt konkret kan benytte principper for cirkulær bioøkonomi.
Rapporten understreger, at succes kræver en koordineret indsats på tværs af teknologi, forsyningskædedesign og de juridiske rammer. Du kan dykke mere ned i rapporten fra DTU længere nede på siden.
Juridisk afklaring af rammer for indsamling, opbevaring og anvendelse af strandopskyl
Projektet har fået udarbejdet en juridisk redegørelse, der belyser de gældende rammer for håndtering og anvendelse af strandopskyl. Redegørelsen fastslår, at strandopskyl som udgangspunkt betragtes som affald, og at både kompostering og videre anvendelse er mulige, men regulerede løsninger. Dette forudsætter dokumentation, dialog med myndigheder og i visse tilfælde tilladelser.
Kystnetværket arbejder for et skifte i forståelsen af strandopskyl fra affald til ressource, så en større cirkulær anvendelse kan opnås.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Greve Kommune, Strandparken I/S, Solserv og Teknologisk Institut
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Kompostforsøg med strandopskyl” udarbejdet af Teknologisk Institut med bidrag fra Greve Kommune og Solserv
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...
Tema: Kompostering af strandopskyl
Kompostering af strandopskyl
Partnere: Greve Kommune, Strandparken I/S, Solserv og Teknologisk Institut
Om indsatsen
Da strandopskyl ikke er en hensigtsmæssig biomasse til produktion af biogas, har partnere i Power Bio i stedet undersøgt muligheden for at producere kompost af biomassen. Sand er ikke et problem i kompost – måske giver det endda en bedre struktur af slutmaterialet. Samtidig vil en komposteringsproces med god beluftning sikre, at der kun produceres meget små mængder metan i modsætning til, hvad der kan produceres i en bunke strandopskyl, der ligger længe på stranden.
For at undersøge produktions- og anvendelsesmuligheder samt miljømæssige forhold ved nyttiggørelse af strandopskyl er flere partnere gået sammen om at undersøge potentialet for kompostering af strandopskyl.
Forsøg med kompostering af strandopskyl i mobilt anlæg
Greve Kommune, Strandparken I/S, Solserv og Teknologisk Institut har sammen med entreprenøren Dalgas gennemført et projekt med henblik på at undersøge mulighederne for lokal nyttiggørelse af strandopskyl gennem kompostering.
I forsøget blev strandopskyl indsamlet i Greve og behandlet på et mobilt, midlertidigt opsat komposteringsanlæg hos Strandparken I/S med det formål at vurdere både det komposterede materiales egenskaber og den tid, der kræves for at omdanne tang til kompost.
Strandopskyllet blev omdannet til et kommercielt jordforbedringsprodukt, som potentielt kan anvendes af kommunen selv eller overtages af en kommerciel aktør med henblik på videre forarbejdning og salg, herunder udbredelse på marker.
Teknologisk Institut gennemførte en parallel simulering af komposteringsprocessen, hvor man har målt udledning af diverse gasser, modenhed af komposten samt lugt under tre ugers kompostering. Ud fra testen har man samtidig givet en række anbefalinger til, hvordan en større produktion i fremtiden kan gennemføres, herunder hvad man bør undersøge yderligere. Produktionen kan enten gennemføres af kommunerne, som selv kan anvende komposten som jordforbedringsmiddel, eller af en kommerciel komposteringsvirksomhed.
Både komposteringen i Solservs komposteringsmaskine og i Teknologisk Instituts forsøgsopstilling har været godt gennemluftede. Resultatet har været en begrænset metanudvikling og kraftigt aftagende lugt i den første uge af komposteringen hos Teknologisk Institut. Slutproduktet blev en meget fin moden kompost med en god struktur.
Komposteringen i Solservs maskine reducerede volumen med 50 procent. Komposteringen i maskinen går meget hurtigt, og materialet tages allerede ud efter en uge. Skal en kommune selv kompostere bør det dog overvejes om Solservs maskine er for dyr en løsning. Maskinen er udviklet til kompostering af husholdningsaffald i forbindelse med hoteller, idrætsanlæg og lignende, hvor plads er begrænset og meget hurtig kompostering derfor er ønsket.
Greve Kommune fik analyseret både strandopskyllet før kompostering og den færdige kompost. Der var ikke problemer med at overholde grænseværdier for tungmetaller med mere og PFAS-målingerne lå alle under detektionsgrænsen.
Transportomkostninger
Konsulentvirksomheden Klimatstrategerna har for Solserv udarbejdet en rapport om logistikudgifterne ved transport af strandopskyl fra stranden til et kompostanlæg op til 30 km væk.
Ved transport i lastbil koster det 80 – 90 kroner per ton, ved transport i store læs (25 ton, hvilket kræver systematisk opsamling og måske mellemlagring) koster det 50 – 55 kroner per ton. Transportprisen ændres ikke meget ved samarbejde mellem flere kommuner, for eksempel de fem kommuner i Køge Bugt, og kortere transport vil heller ikke betyde meget, da opstart, læsning og aflæsning er det samme.
RUC har indhentet en pris for kompostering på 139 kroner per ton. Med den høje transportpris og en forventning om, at kommunerne selv finansierer indsamlingen, kan kompostering altså udføres for omtrent 230 kroner per ton, hvilket er væsentligt billigere end for eksempel deponering eller forbrænding. Udføres komposteringen af kommunen selv kan man selv bruge komposten som jordforbedringsmiddel.
En anden mulighed er, at en kommerciel aktør står for komposteringen og videresalg af slutproduktet mod at kommunen finansierer indsamling og måske transport. Det kunne indgå i et samlet udbud af hele opgaven, hvis kommunen bruger en entreprenør til indsamling og bortskaffelse.
Forsøg med anvendelse af strandopskyl i private køkkenhaver
Strandparken I/S har i samarbejde med Gate 21 testet lokal udlevering af strandopskyl (ålegræs) til privat brug i køkkenhaver med det formål at reducere ressourceforbrug og CO₂-udledning forbundet med bortskaffelse. Testen blev organiseret som midlertidige afhentningssteder tæt på de strandarealer, hvor biomassen skyller op, hvilket gjorde ordningen logistisk enkel og praktisk gennemførlig.
Erfaringerne viser, at der er betydelig lokal efterspørgsel efter ålegræs til privat kompostering. I alt 10 tons ålegræs fordelt på fire afhentningssteder blev afhentet af borgere inden for én måned. Det peger på, at lokal nyttiggørelse af strandopskyl kan fungere som et supplement til kommunal håndtering, når adgang og information er let tilgængelig.
Indsatsen har samtidig tydeliggjort, at manglende og uklare retningslinjer udgør en væsentlig barriere for udbredelse. Der er usikkerhed om, hvilket ansvar der påhviler en aktør, som faciliterer privat afhentning, sammenlignet med borgeres egen indsamling direkte fra stranden. Dette har ført til udarbejdelse af en behovsskrivelse med henblik på juridisk afklaring af regler for indsamling, oplagring og anvendelse af strandopskyl.
Særligt ålegræssets varierende indhold af cadmium er identificeret som en central udfordring. Det vanskeliggør håndteringen og rejser spørgsmål om ansvar og anvendelighed, hvilket peger på et behov for yderligere undersøgelser af cadmiumindhold samt klarere rammer for privat anvendelse.
Forsøg med tangspredning i Malmö
I Malmö stad har kommunen undersøgt mulighederne for at anvende strandopskyl som jordforbedringsmiddel på de grønne arealer omkring Ribersborgsstranden. Baggrunden er de store mængder tang, der hvert år skyller i land, og som traditionelt er blevet håndteret som affald. Undersøgelsen har haft til formål at afklare, om tangen i stedet kan udnyttes lokalt som en ressource i den løbende drift og pleje af kystnære grønne områder.
Som led i projektet blev der gennemført et praktisk forsøg, hvor tangen blev spredt ud på udvalgte grønne arealer omkring stranden. Tanken var, at tangen – frem for at blive fjernet med transport og dertilhørende klimabelastning – kunne indgå i et lokalt naturkredsløb og samtidig bidrage positivt til jordens kvalitet og den biologiske mangfoldighed.
For at vurdere både effekter og eventuelle risici gennemførte Malmö stad i samarbejde med konsulentvirksomheden Calluna AB en omfattende analyse af jordkemi og vegetation. Der blev udtaget jordprøver fra arealer med og uden tangspredning, som blev analyseret for blandt andet makronæringsstoffer, tungmetaller, PFAS og PAH. Parallelt hermed blev der foretaget detaljerede registreringer af karplanter og biodiversitet ved hjælp af anerkendte økologiske analysemetoder.
Undersøgelserne viser, at tangspredning ikke har nogen negativ påvirkning på hverken jordkvalitet eller plantevækst. Samtlige målte værdier lå under miljømyndighedernes gældende grænseværdier. Resultaterne peger samtidig på, at den største betydning for biodiversiteten knytter sig til arealernes pleje og anvendelse. Arealer, hvor græsset fik lov til at vokse højere og mere uforstyrret, viste en markant større artsrigdom end de intensivt klippede plæner.
Samlet set fremstår tangspredning som en robust og miljømæssigt forsvarlig praksis, der kan indgå i den daglige drift af kystnære grønne områder. Løsningen bidrager til en mere lokal ressourceudnyttelse og reducerer behovet for transport og ekstern affaldshåndtering, hvilket understøtter både økonomiske hensyn og en mere klimabevidst forvaltning af kystlandskabet.
Forskning om cirkulære forretningsmodeller
DTU har i Power Bio udarbejdet en rapport, hvori de undersøger cirkulære forretningsmodeller for brugen af strandopskyl i kompost.
Deri foreslår de fire skalérbare forretningsmodeller, som både har øje for, hvordan man omdanner omkostninger ved affaldshåndtering til potentielle indtægter, og for hvordan kommunerne helt konkret kan benytte principper for cirkulær bioøkonomi.
Rapporten understreger, at succes kræver en koordineret indsats på tværs af teknologi, forsyningskædedesign og de juridiske rammer. Du kan dykke mere ned i rapporten fra DTU længere nede på siden.
Juridisk afklaring af rammer for indsamling, opbevaring og anvendelse af strandopskyl
Projektet har fået udarbejdet en juridisk redegørelse, der belyser de gældende rammer for håndtering og anvendelse af strandopskyl. Redegørelsen fastslår, at strandopskyl som udgangspunkt betragtes som affald, og at både kompostering og videre anvendelse er mulige, men regulerede løsninger. Dette forudsætter dokumentation, dialog med myndigheder og i visse tilfælde tilladelser.
Kystnetværket arbejder for et skifte i forståelsen af strandopskyl fra affald til ressource, så en større cirkulær anvendelse kan opnås.
Baggrundsnotater- og rapporter
Hvem står bag resultaterne?
Partnere:
Greve Kommune, Strandparken I/S, Solserv og Teknologisk Institut
Indsatsen er en del af projektet Power Bio, der er støttet af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Region Sjælland.
I projektet har flere end 20 danske og svenske partnere udviklet og testet løsninger til bedre udnyttelse af biomasse.
Rapport: “Kompostforsøg med strandopskyl” udarbejdet af Teknologisk Institut med bidrag fra Greve Kommune og Solserv
Analyse: “Effekten på mark och växtlighet av tångspridning längs Ribersborgsstranden i Malmö” udarbejdet af Malmö stad og Calluna AB
Notat: “Kystkommuner omdanner tangaffald til indtægtsgivende landbrugsprodukter” udarbejdet af DTU
Rapport “Circular Business Models for Composting Waste Seaweed: Potential, Barriers, and Enablers” udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet
Notat: “Juridisk afklaring af rammer for indsamling, opbevaring og anvendelse af strandopskyl” udarbejdet af Advokatfirmaet Energi & Miljø
Løsning: “Anvendelse af strandopskyl i private køkkenhaver” udarbejdet af Strandparken I/S i samarbejde med Gate 21
Flere indsatser
Her kan du dykke ned i flere resultater og erfaringer fra projektet Power Bio.
Tema: Halm til biogas
Halm spiller en stadig større rolle i fremtidens biogasanlæg, men kræver den rette forbehandling for at kunne udnyttes effektivt. Power Bio har samlet viden, der viser mulighederne...
Tema: Udbud på slåning og opsamling af græs
Rudersdal Kommune udviklede et nyt udbud for græsslåning og opsamling, hvor bæredygtighed blev vægtet højere gennem markedsdialog.
Tema: Græs til biokul
Biokul er i Power Bio undersøgt som en robust og klimamæssigt attraktiv anvendelse af strandopskyl og andre marginale biomasser, hvor kulstof bindes langsigtet, og udfordringer med...
Tema: Kaskadeudnyttelse af tagrør – fra høj værdi til energi
På 54 hektar naturområde med tagrør og blandet vækst har Vallensbæk Kommune lavet en såkaldt mosaik-plan for slåning. Med planen blev området inddelt i zoner efter deres egnet til ...
Tema: Biokul i bede
Vallensbæk Kommune og Malmø stad har i Power Bio arbejdet med benyttelse af biokul i blomster- og grønsagsbede for at minimere behovet for vanding og tilføring af næring.
Tema: Indsamling af strandopskyl
Indsamling af strandopskyl udgør et centralt første led i værdikæden for udnyttelse af marine restbiomasser som tang og ålegræs. Projektet har imidlertid vist, at der er store vari...
Tema: Kystnetværket – Strandopskyl og kystressourcer i Danmark og Sverige
I Power Bio blev der etableret et kystnetværk med fokus på strandopskyl som tang og ålegræs. Netværket samler aktører, der arbejder med – eller har interesse i – håndtering, anvend...
Tema: Biomasseværktøj
Biomasseværktøjet er et arbejdsredskab, der kan bruges direkte i den kommunale hverdag. Det skaber overblik over lokale ressourcer og giver et solidt datagrundlag til planlægning, ...
Tema: Græs til biogas
Græs egner sig godt til biogasproduktion, da det er let at omsætte, har et højt gaspotentiale og et højt indhold af næringsstoffer. Det kræver dog forbehandling, for eksempel finde...